Posted at 10:58h in
Nyheder by Kontakt [caption id="attachment_3486" align="alignright" width="245"]

Laura Kristina Perrier. Privatfoto.[/caption]
Af Laura Kristina Perrier Mange unge jubler i disse dage over at skulle starte på deres drømmestudier til sommer. Mange gør ikke. Som du måske kan regne ud, tilhører jeg den sidste gruppe. Mit forsøg på at komme ind på en kandidat i Danmark er dog blot det sidste kapitel i en lang og ulykkelig fortælling om min oplevelse med det danske uddannelsessystem. Et arrogant uddannelsessystem, der mistænkeliggør og udelukker folk der kommer udefra, folk med en anden baggrund og andre redskaber i baggagen. For studerende, der kommer udefra, kan da umuligt være ligeså gode som danske studerende, eller kan de? Jeg er født og har boet flere år i Frankrig, men ville gerne hjem til Danmark for at læse en videregående uddannelse. Jeg havde undersøgt, hvordan det foregik at blive optaget på danske universiteter og vidste derfor, at det var bedst at have en dansk studentereksamen. Jeg flyttede derfor alene til Danmark i 2.g og startede på gymnasiet. Jeg blev student i 2010, og ønskede for alt i verden at komme i gang med at studere med det samme, præcis som politikerne vil have det. Jeg var blevet optaget på to uddannelser, en i Danmark og en i Frankrig. Men eftersom jeg først kunne starte på min uddannelse i Danmark om vinteren, gav valget sig selv. Jeg tog til Paris, så jeg kunne komme i gang med psykologistudierne med det samme. Efter tre år stod jeg med en bachelor i psykologi i hånden med et gennemsnit, som var velfortjent og godt. Jeg ville gerne tilbage til Danmark og fortsætte mine studier, da Danmark var mit land. Et land jeg kendte som værende åbent og tolerant. Jeg skulle dog blive klogere.