Politisk arbejde

Syvpunktsplan

7 punkter
vi arbejder for

At studere i udlandet åbner for unikke perspektiver og erfaringer, der både styrker den enkelte studerendes faglige og personlige udvikling. Som et lille land med et globalt udsyn er det vigtigt, at vi sikrer, at unge får indsigt i andre kulturer, arbejdsformer og samfundsstrukturer og derigennem også udvikler vigtige globale kompetencer. Et udlandsophold er ikke kun en personlig gevinst, da det i høj grad også skaber værdi for det danske samfund. Denne værdi bør anerkendes af Danmark, som aktivt skal arbejde for at forbedre forholdene for danske udlandsstuderende, da forholdene i dag ikke altid er på samme niveau som herhjemme. 

Danish Students Abroad har udarbejdet 7 konkrete punkter, som vi mener bør adresseres for at gøre det nemmere og mere oplagt for danskere at tage til udlandet og studere, men også have muligheden for at vende hjem til Danmark igen.

1

SU på lige vilkår som danske uddannelser

På danske videregående uddannelser råder studerende over 58 SU-klip (for uddannelser påbegyndt i 2025 og derefter). Denne ordning gælder dog ikke for danske studerende i udlandet, som kun har 48 SU-klip til rådighed uden for Norden. Denne forskel skaber en finansieringsbarriere og begrænser studerende i at gennemføre både bachelor og kandidat i udlandet, da dette i de fleste lande tager 5 år. Derudover er danske studerende i udlandet ikke garanteret SU i sommerferien mellem en bachelor- og kandidatgrad, medmindre der opfyldes specifikke krav, som selv danske uddannelser ofte ikke lever op til. 

DSA mener, at danske studerende i udlandet skal kunne modtage SU på samme vilkår som danske studerende i Danmark. Dette vil betyde, at danske udlandsstuderende får 58 SU-klip samt får mere fleksible muligheder for at modtage SU i sommeren mellem bachelor og kandidat. Hertil skal 4-årige bachelorer være SU-berettigede i alle fire år, så danske studerende har muligheden for selv at disponere over SU-klippene og få SU med til hele bacheloruddannelser i bl.a. USA og Canada.

2

Flere ressourcer til SU styrelsen

SU-styrelsen er underfinansieret og har for få medarbejdere, hvilket resulterer i lange sagsbehandlingstider (6-7 mdr.), begrænset telefonisk adgang og ufleksible regler, der skaber fejl, omarbejde og spild af ressourcer.

DSA mener, at basisbevillingen til SU-styrelsen skal øges, så udlandsenheden kan bemandes tilstrækkeligt. Gyldigheden af fast-track godkendte uddannelser bør forlænges ud over de nuværende fire år for at reducere gentagne sager. Der skal indføres klare retningslinjer og standardiseret dokumentation, så studerende og uddannelsesinstitutioner nemmere kan opfylde kravene. Telefontiderne skal udvides, der skal etableres telefonkø og faste svartider for at sikre tilgængelig vejledning. Endelig bør SU-styrelsen have større skøn og fleksibilitet i komplekse sager for at undgå unødige omgørelser og spild af ressourcer.

3

Skab en mere fleksibel ordning for tilknytning til Danmark under studiet

Regler for flytning til udlandet er for mange studerende uigennemskuelige. I dag skal studerende, der rejser ud i længere perioder, selv finde hoved og hale i et overlappende regelsæt på tværs af mange forskellige myndigheder. Samtidig betyder kravet om officiel fraflytning efter seks måneder, at man mister danske rettigheder, såsom sygesikring, selvom man stadig har en stærk tilknytning til Danmark og ofte opholder sig i landet i længere perioder. Derudover skaber kravet om fraflytning også barrierer for at arbejde i Danmark under studiet. 

DSA mener, at reglerne for fraflytning skal gøres mere fleksible og at danske udenlandsstuderende skal kunne beholde deres danske rettigheder under deres studieophold. Dette inkluderer at kunne beholde en dansk adresse under studiet samt adgang til det danske sundhedssystem. At studere i udlandet er ikke en sort-hvid fraflytning fra Danmark, og vi mener, at reglerne skal afspejle de reelle studie- og livsvilkår under studiet.

4

Gør fagkravende mere fleksible

I dag er det udfordrende at søge ind på kandidatuddannelser i Danmark, hvis man har taget en hel bacheloruddannelse i udlandet. De stramme adgangskrav gør, at studerende, som ikke direkte opfylder de strenge fagkrav, ikke kommer ind på de ønskede kandidatuddannelser selvom de har det nødvendige akademiske fundament. Dette resulterer i, at unge danskere som ønsker at vende hjem ikke får muligheden, og at Danmark derfor går glip af deres kompetencer. Hertil skal studerende på danske universiteter have bedre mulighed for at tage udvekslingsophold på universiteter, der ikke tilbyder fag, der en-til-en svarer til de danske tilbud.

DSA foreslår, at fagkravene for kandidatuddannelser i Danmark gøres mere fleksible, så danske studerende med en bachelor fra udlandet kan have bedre muligheder for at søge uddannelse i Danmark. Bedre muligheder for at sammensætte studier både i Danmark og udlandet vil skabe større diversitet i studiemiljøerne og give de studerende en bredere kompetenceprofil.

5

Udvid udlandsstipendieordningen til bachelorniveau

Det er i dag muligt for studerende at modtage tilskud fra staten til helt eller delvist at dække studieafgifter på kandidatuddannelser i udlandet. Udlandsstipendiet har en maksimumgrænse, der svarer til det beløb, et dansk uddannelsessted får af staten til en tilsvarende uddannelse i Danmark. Udlandsstipendiet er en effektiv mekanisme til at øge antallet af studerende, der gennemfører en fuld uddannelse i udlandet, da det letter finansieringsbyrden betydeligt – så hvorfor gælder det udelukkende for kandidater, og ikke bachelorgrader? 

DSA mener, at bachelor-studerende bør have adgang til en tilsvarende ordning. Det er netop på bachelorniveau, hvor der er stærkt begrænset adgang til finansiering gennem legater. Ved at fjerne økonomiske barrierer åbner vi udlandsstudier for langt flere og realiserer den generelle ambition; at alle skal have mulighed for udlandsophold.

6

Praktik under uddannelse skal gøres nemmere

Et af de nuværende krav for at søge om praktik i Udenrigsministeriet er, at man er indskrevet på en dansk uddannelse under hele praktikopholdet. Dette er dog ikke kun tilfældet for praktikophold i Udenrigsministeriet, men for næsten alle praktikophold i Danmark. Dermed er mulighederne for danske udlandsstuderende stærkt begrænsede, og samtidig falder udlandsstuderende udenfor boksen, da man i mange lande tager praktikophold efter endt studie. Så for danske studerende, som læser en hel uddannelse i udlandet, betyder det, at de ikke har de samme muligheder som studerende i Danmark. Danske studerende i udlandet har en international erfaring som burde være en fordel og ikke en ulempe når man søger om praktikophold i Danmark.

DSA mener, at danske studerende i udlandet skal kunne søge om praktik på lige vilkår som danske studerende i Danmark. Det betyder, at kravet om at man skal være indskrevet på en dansk uddannelse erstattes med at man skal være indskrevet på en universitetsuddannelse eller være nyuddannet. På den måde, vil der være lige vilkår for alle danske studerende.

7

Skab kontakt mellem danske udlandsstuderende og det danske arbejdsmarked

Danske studerende med udlandserfaring udgør et vigtigt potentiale for danske virksomheder, da de bl.a. kan bidrage med et internationalt netværk, nye måder at tænke på og stærke sprogkundskaber. Disse studerende vil have døre åbne på et globalt plan, og Danmark bør derfor sikre, at danske udlandsstuderende har gode muligheder for at vende hjem til det danske arbejdsmarked, så vi ikke går glip af deres evner. 

DSA mener, at man i Danmark bør satse på en aktiv rekruttering af danske udlandsstuderende f.eks. gennem særlige karrieremesser, offentlige kampagner eller målrettede praktikforløb i danske virksomheder.

Enkeltsager

Vi Hjælper dig

DSA modtager gerne henvendelser fra folk, som har oplevet store udfordringer i forhold til at læse i udlandet. Dette kan være i forbindelse med optagelse på et dansk universitet efter endt udlandsophold, problemer med at få godkendt SU og/eller udlandsstipendium, problemer med meritoverførsel mm..