Events

Den årlige DSA Konference har eksisteret siden 2013, og er en vigtig del af DSA’s mission for at hjælpe danske udlandsstuderende gennem rådgivning og politisk aktivitet. 

Vores næste konference bliver afholdt den 16. August 2025 på Studenterhuset i København. Programmet starter om eftermiddagen og varer indtil aften, hvor vi tilbyder gratis aftensmad til alle deltagere, samt mulighed for at købe drikkevarer fra Studenterhusets bar. 

Temaet i år bliver “Guldkorn & Gode Råd”, hvor vi håber på at kunne inspirere vores deltagere gennem lærerige og autentiske samtaler omkring de individuelle erfaringer som vores speakere og panel har gjort under deres udlandsstudier. Som organisation lægger vi i hverdagen meget vægt på at rådgive omkring den praktiske side af at studere i udlandet, da det ofte kan føles meget overvældende og utilgængelig for den enkelte studerende. Men vi håber med dette tema også at kunne skabe et mere menneskeligt fokus, og illustrere hvor vigtige individuelle oplevelser og situationer kan være for et succesfuldt udlandsstudie ophold, og hvor meget vi engang kan lære af hinanden.  

Tilmelding er gratis, du skal bare udfylde denne korte google form, så vi ved at du kommer!

I tilfælde af behov for afmelding kan du kontakte os på info@dsabroad.dk.

Vi glæder os til at se dig!

DSA afholder løbende arrangementer – alt fra konferencer til online webinarer. Hver gang vi planlægger et nyt, deler vi det her på siden og i vores nyhedsbrev.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her: