Gouda er en stor, kvalitetsbevidst udbyder af alle slags rejseforsikringer i Danmark, og er medlem af både Rejsegarantifonden og Forsikringsankenævnet. De har eksisteret siden 1994 og scorer konsekvent højt i tests. Derudover blev de endda kåret som “Årets Rejseforsikring” i 2023. Gouda har også super service og deres forskellige telefonlinjer er åbne alle hverdage. Med Gouda som din forsikring kan du være tryg når du rejser ud i verden som studerende, hvor end du tager hen.
EDU og Rabat
DSA er heldige at kunne samarbejde med EDU, som tegner forsikringer for Gouda med 10% rabat. Den rabat kan vi nu give videre til alle DSA medlemmer, som gerne vil forsikre deres helbred når de rejser ud. Hvis man følger dette link, bliver man taget til EDU’s hjemmeside, hvor man kan begynde processen. Du kan læse mere om dette under “Hvordan køber jeg forsikringen?” Man behøver ikke være medlem af EDU for at benytte sig af rabatten, så længe I bruger vores link.
Hvor meget koster det?
Her finder du prisestimater på Goudas rejseforsikring, hvor de 10% rabat er medtaget. Alle eksemplerne er på en rejse/ophold af ét års varighed. Husk at dette er prisestimater og at den egentlige forsikringspris kan variere alt efter hvilken dækningsgrad og selvrisiko du vælger.
EU/EØS standarddækning og 1000 kr selvrisiko: 3303 kr.
Udvidet Europa standarddækning og 1000 kr selvrisiko: 4094 kr.
Verden ekskl. USA standarddækning og 1000 kr selvrisiko: 6075 kr.
Hele verden standarddækning og 1000 kr selvrisiko: 6570 kr
Har jeg brug for en forsikring?
Når du læser i udlandet, er det vigtigt at være dækket ind, hvis uheldet er ude. En rejseforsikring kan her være løsningen til at sikre dig at dine hospitalsregninger vil være dækket samt at du vil kunne komme hjem til Danmark i tilfælde af sygdom. Forhåbentlig vil du aldrig have brug for din forsikring, men den vil give dig ro i løbet af dit ophold og være behjælpelig, hvis du skulle få brug for den.
Inden du køber en rejseforsikring, er det vigtigt at du undersøger hvilken form for forsikring du har brug for. Goudas rejseforsikring er en god og kvalitetsbevidst rejseforsikring, men du bør også undersøge om der er mulige forsikringer i dit studieland eller eventuelt andre danske alternativer. I nogle lande er der gode muligheder for en offentlig sundhedsforsikring og hvis du skal studere i længere tid, kan det være en fordel at have dine forsikringer samlet i modtagerlandet. Som studerende inden for EU skal du også huske at du er dækket af det blå sygesikringskort i op til ét år.
Hvad er inkluderet?
Goudas rejseforsikring for studerende kan for eksempel inkludere:
— Ubegrænset dækning ved sygdom, hospitalsindlæggelse og sygehjemtransport
— Hjemkaldelse til Danmark, hvis nærmest pårørende bliver akut syge
— Tilkaldelse af pårørende til destinationen ved akut sygdom
— Dækker aktiv sport (dykning, klatring mm.). Gouda har rigtig gode dækningssummer og dækker bl.a. alle former for aktiv sport hvilket ellers ofte vil kræve høje tillæg.
— Selvrisiko ved billeje
— Dække tyveri af personlige ejendele op til et vist beløb (telefoner op til 1000 kr. computere op til 2000 kr). Dette skal dog ikke ses som erstatning for indbrud.
— Dansktalende personale hos Goudas egen alarmcentral døgnet rundt, hvis uheldet er ude. De kan i øvrigt hjælpe på 20 sprog, hvis andre skal tale med alarmcentralen på dine vegne.
Kontrakt varighed og fornyelse
Gouda tilbyder kun 24 måneders kontrakter, det vil sige at hvis man er væk længere end 2 år, skal kontrakten fornyes. Kontrakten kan desværre ikke fornyes hvis man har adresse i udlandet. Det eneste krav er dog at man er tilmeldt det danske folkeregister, så DSA råder til at man kan skrive sig ind i folkeregistret når man er hjemme på ferie, og på det tidspunkt forny sin kontrakt. Derudover har EDU også oplevet at 24 måneders kontrakter er blevet forlænget, så hvis du ønsker at forlænge din kontrakt efter 24 måneder og du ikke har mulighed for at blive indskrevet i det danske folkeregister, råder vi til at du skriver til Gouda på gouda@gouda.dk og hører om din kontrakt kan blive forlænget.
Hvordan køber jeg forsikringen?
Hvis du har besluttet dig for at købe Goudas rejseforsikring, foregår det igennem EDU. Her kan du udfylde formularen som bruges til at oprette din rejseforsikring. Når formularen er udfyldt, vil EDU hurtigst muligt oprette din rejseforsikring i Goudas system og du vil herefter modtage en mail med et betalingslink. Herefter har du 24 timer til at betale for din forsikring. Hvis du ikke gør dette, vil den blive annulleret igen.
Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes fra den dag, hvor du har fået udleveret/tilsendt forsikringsbetingelserne – dog tidligst fra det tidspunkt, hvor du har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået.
Husk at bruge vores link for at få 10% tilbud: https://edu-danmark.dk/dsa-rabat/gouda-rejseforsikring