Posted at 10:04h in
Nyheder by Kontakt I dag tirsdag skal lovforslag 118 om ændring af den nuværende universitetslov til drøftelse i Folketinget. Den er egentlig ikke så relevant for en organisation som Danish Students Abroad, men lovforslaget indeholder dog et par ændringer, der alligevel har interesse for danske studerende i udlandet.
Det handler om en sag, som er rimelig teknisk og lyder lidt kedelig; nemlig den såkaldte balanceproblematik. Kortfattet handler det om, at de danske universiteter helst skal sende ligeså mange studerende ud på Erasmus-ophold, som der kommer til universitetet udefra. Ellers risikerer universiteterne nemlig at skulle betale deres ‘skolepenge’ tilbage. Loven og selve ændringen virker egentlig fornuftig nok, men studerende som gerne vil til udlandet uden for universiteternes aftaler risikerer at komme i klemme.