DEBAT. Igen i dag bringes et DSA-læserbrev. Hvis du kommer i nærheden af dagens udgave af Århus Stiftstidende, så slå op på side 17!
Københavns Universitet har for nylig meldt ud, at 39 bacheloruddannelser vil kræve minimum 6 i gennemsnit, resulterende i en betydelig forværring af mulighederne for optagelse. Det bliver dyrt, og det er ærgerligt for Danmark, at mange af de elever, der nu bliver færdige på bl.a. Langkær Gymnasium / HF / IB World School og Grenaa Gymnasium, må genoverveje universitetsdrømmen i Danmark, og måske tænke i nye baner og flytte uden for landets grænser for at tage på universitetet.
International studentereksamen: Vores nye uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, præsenterede 28. februar en ny omregningsskala for de elever, der vælger den internationale studentereksamen, International Baccalaureate (IB). En ny omregningsskala var længe ventet, men på trods af en mindre opjustering fra sin forgænger, diskriminerer den fortsat de IB-elever, der vælger efterfølgende at søge ind på en videregående uddannelse i Danmark.
Statistikkerne er svære at argumentere imod: Hvor hver tredje IB-student bliver afvist ved ansøgning om optagelse på de danske universiteter, får kun hver femte STX-student et afslag. Omregningsskalaen rammer især de elever, der ender med en samlet karakter på mindre end 34 ud af de maksimale 45 point, og hvor 67 pct. af STX-studenter ender med et gennemsnit på over 6, er det kun 51 pct. af IB-studenterne, der ender med et gennemsnit på de til- svarende 30 point eller derover.
Københavns Universitet har for nylig meldt ud, at 39 bacheloruddannelser vil kræve minimum 6 i gennemsnit, resulterende i en betydelig forværring af mulighederne for optagelse. Det bliver dyrt, og det er ærgerligt for Danmark, at mange af de elever, der nu bliver færdige på bl.a. Langkær Gymnasium / HF / IB World School og Grenaa Gymnasium, må genoverveje universitetsdrømmen i Danmark, og måske tænke i nye baner og flytte uden for landets grænser for at tage på universitetet.
Skrevet af Johan Greve Petersen, Danish Students Abroad, B.Sc. University College London, tidligere IB-Student, Lester B. Pearson UWC – Canada. Bragt i Århus Stiftstidende, torsdag 20. marts 2014.