St Andrews bedste universitet i Storbritannien

University of St Andrews i Skotland har netop vundet titlen som Storbritanniens bedste universitet i Good University Guide, som udfærdiges af The Times. Det er første gang, hverken Oxford eller Cambridge har været nummer et på listen og naturligvis et stort øjeblik for St Andrews. Læs evt. mere i den skotske avis The Courier.

Ranglister

Good University Guide er blot en af mange britiske og internationale ranglister for universiteter. The Guardian University Guide 2022 er f.eks. også udkommet, og her ligger St Andrews stadig under Oxford og Cambridge. Times Higher Education og QS Top Universities er to eksempler på internationale ranglister.

Good University Guide og Guardian University Guide er dog værd at kigge på for vordende studerende i Storbritannien, da de begge lægger vægt på tilfredshedsundersøgelser blandt studerende, hvorimod andre ranglister ofte prioriterer f.eks. forskning og udgivelser i videnskabelige tidsskrifter. De studerendes tilfredshed er naturligvis relevant for især bachelorstuderende, hvor adgang til de bedste forskere indenfor ens område måske ikke er nær så afgørende. Situationer som f.eks. personlige vanskeligheder kan til gengæld have en stor påvirkning på folks studier, og her kan et universitet med god støtte for studerende vise sig at gøre en stor forskel. Studerendes tilfredshed er netop en af grundene til, at St Andrews er havnet på toppen af listen. Eksempler på andre skotske universiteter med høj tilfredshed blandt studerende er University of Glasgow og University of Dundee.

Fagområder

Det er naturligvis også vigtigt at huske, at universiteter altid vil være bedre til nogle fag end andre. Som det fremgår af artiklen i The Courier, er St Andrews f.eks. langt fremme indenfor marinebiologi, medicin og terrorisme. Til gengæld kan man slet ikke studere jura på universitetet. Mange ranglister har underlister efter fagområde, og her kan rangeringen ofte se en del anderledes ud end den overordnede liste.

Økonomi og ansøgning

Som vi allerede har skrevet om, har Brexit desværre gjort det langt dyrere for danskere at studere i Storbritannien. Forskellen mærkes især i Skotland, hvor det førhen var gratis at studere for EU-borgere. Heldigvis er mange britiske universiteter fortsat ivrige efter at tiltrække studerende fra EU. St Andrews udbyder en række stipendier, som også kan søges af internationale studerende. Især International Excellence Scholarship og International Undergraduate Scholarship er relevante. Det første dækker hele studieafgiften for dygtige studerende, mens det andet giver et substantielt tilskud på £10.000 om året til studerende fra familier, hvis indkomst er lavere end gennemsnittet i bopælslandet, dvs. Danmark i de flestes tilfælde.

Du kan læse mere om studier i Storbritannien på vores hjemmeside og også få hjælp til valg af universitet, ansøgning og meget mere ved at kontakte os på info@dsabroad.dk

 

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Del:

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email

Indhold

Har du overvejet at støtte DSA?

Vores artikler kan læses af alle, men vi opfordrer dem, der kan, til at blive betalende medlem. Det koster ikke meget og hjælper os til at kunne fortsætte med at hjælpe studerende i udlandet, da medlemskontingenter er vores eneste indtægtskilde.

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind nedenfor.

Email-adresse
Adgangskode
Husk mig
Glemt adgangskode