Storbritannien som studiedestination

Storbritannien er pga. et bredt udvalg af universitetsuddannelser af høj kvalitet en af de mest populære destinationer for danske studerende.
Queen's University Belfast

Indledning

Storbritannien og Nordirland tilbyder utallige universitetsuddannelser på højt niveau og har i mange år været en populær destination for danskere og andre internationale studerende. I sammenligning med de fleste danske universiteter er udvalget af uddannelser bredere, idet der både er flere muligheder for at specialisere sig tidligt og for at kombinere forskellige fag i såkaldte “joint degrees”.

Uddannelsessystem

Det britiske uddannelsessystem er decentraliseret, således at der egentlig er tre uddannelsessystemer; et engelsk og walisisk, et skotsk og et nordirsk. Nordirland er for øvrigt ikke en del af Storbritannien, men af United Kingdom (UK). Generelt for alle uddannelsessystemerne er, at universitetsuddannelser deles op i ‘undergraduate level’, som svarer til bachelor, og ‘postgraduate level’, som svarer til alt over bachelor, deriblandt kandidat og PhD.

England, Wales og Nordirland

I England , Wales og Nordirland tager en bachelorgrad typisk tre år, og ligesom i Danmark studerer man kun det fag, man har valgt. Bachelorgrader i moderne sprog tager dog fire år, da de inkluderer et år i udlandet. Kandidatgrader (master’s degree) tager et år. Nogle studier, hovedsageligt indenfor naturvidenskab og teknik, bliver også tilbudt som en fireårig “integrated master’s degree”, hvor man ikke behøver at ansøge igen efter sin bachelorgrad. På mange måder minder en integrated master’s altså om en sammenhængende bachelor- og kandidatuddannelse i Danmark. En separat kandidatgrad tager normalt et år, så en integrated master’s degree er ikke en hurtigere måde at få en kandidatgrad på.

Engelske, nordirske og walisiske studenter vil normalt have en eksamen kaldet “A-levels”, som normalt tages, når man er 18 år gammel. A-levels kan dog ikke helt sammenlignes med A-niveau på danske gymnasier, så det er bedst at kalde sine fag på A-niveau i gymnasiet “A-level equivalent”.

Skotland

En skotsk bachelorgrad tager typisk fire år men er til gengæld mere fleksibel mht. valg af fag, idet op til halvdelen af ens studier i de to første år kan være udenfor ens egen disciplin. Det giver i nogle tilfælde også mulighed for at skifte retning uden forsinkelse. På naturvidenskabelige fag kan danske studerende ansøge om at begynde direkte på andet år, da det første år nogenlunde svarer til det sidste år af en dansk gymnasieuddannelse.

Mange skotske universiteter kalder deres bachelorgrader for MA (Master of Arts), som altså ikke skal forveksles med en “rigtig” mastergrad, f.eks. Msc. Kandidatgrader tager ligesom i England et år, så det tager i alt fem års studier at opnå en kandidatgrad i Skotland. Det er vigtigt at tænke på, da man kun kan få SU til fire års studier i udlandet.

Gymnasieuddannelse i Skotland er anderledes end i England, Wales og Nordirland; eksamenen hedder “Highers” og aflægges normalt, når man er 17 år. Dette er hovedårsagen til, at bacheloruddannelser i Skotland varer et år længere og i nogle tilfælde (naturvidenskab) begynder på et lidt lavere niveau.

Udgifter til studier

Hidtil har den årlige studieafgift på bachelorstudier været £9000-9200 i England og Wales, omkring £4500 i Nordirland og gratis i Skotand. Dette vil dog ændre sig for dem, som starter deres studier efter d. 31. juli 2021, fordi danskere og andre EU-borgere fremover vil blive behandlet som internatonale studerende (se evt. mere på vores blog).

Studieafgiften for internationale studerende varierer fra universitet til universitet, så det er vigtigt at undersøge nærmere på det enkelte universitets hjemmeside. Sektionen for studieafgifter hedder normalt “tuition fees”, og danskeres “fee status” er “international” fra og med 2021.

På kandidatniveau og er studieafgiften generelt højere end bachelorniveau og varierer per universitet og alt efter, om uddannelsen hovedsageligt er baseret på undervisning eller selvstændig forskning. Til gengæld er der flere muligheder for stipendier og legater, og man vil også typisk kunne modtage et udlandsstipendium fra den danske stat til dækning af studieafgifter. Igen skal man fra næste år huske på, at EU-borgere tæller som internationale studerende.

Finansieringsmuligheder

Hvis ens universitet og uddannelse er offentligt anerkendt i Storbritannien, har man normalt mulighed for at modtage SU, mens man studerer. Hvis man studerer på kandidatniveau, kan man også få et udlandsstipendium til at dække eventuelle studieafgifter. Læs evt. mere i vores artikel om SU og udlandsstipendium.

Praktiske forhold

Vil man studere i Storbritannien, er det vigtigt at være opmærksom på de følgende praktiske forhold.

Visum

Danskere og andre EU-borgere skal have et visum for at studere i Storbritannien i mere end seks måneder (dvs. udvekslingsophold på et semester er undtaget). Visummet koster £348 (omkring 2900 kr.) og kan først søges, når man er blevet optaget på et universitet. De fleste studerende vil kunne arbejde i op til 20 timer om ugen i undervisningsperioder og på fuld tid i ferier.

Se mere om visummet og ansøgningsprocessen hos UKCISA og Study UK.

Sygesikring

Storbritannien har offentlig sygesikring ligesom Danmark. Hvis man har brug for et visum for at studere i Storbritannien, vil man også skulle betale et gebyr kaldet “Immigration Health Surcharge”, som dækker al behandling hos læger og hospitaler. Gebyret er £470 for studerende, hvilket svarer til ca. 3900 kr. Studerende, som opholder sig i Storbritannien i mindre end seks måneder og dermed ikke behøver et visum, behøver kun et EHIC-kort (blåt sygesikringsbevis) for at modtage behandling. Al medicin på recept fås for en meget lav pris i England og er gratis i Wales, Skotland og Nordirland.

Skal man studere i Storbritannien i mere end seks måneder og dermed betale et gebyr for sygesikring, er der i nogle tilfælde mulighed for at få dette refunderet. Danske studerende er dækket af dansk sygesikring og kan dermed have det blå sygesikringskort for studier i udlandet på op til et år. EHIC-kortet betyder også, at man kan få behandling til udgift for Danmark, hvilket giver mulighed for refusion af det britiske sygesikringsgebyr.

Hvis man skal opholde sig i Storbritannien i over et år og derfor mister sin danske sygesikring, kan man ansøge om at blive optaget i det britiske sygesikringssystem som medforsikret af et familiemedlem, f.eks. en forælder, som bor i Danmark. Dette foregår ved at søge om et særligt sundhedsbevis på borger.dk og giver ret til sygesikring i både Storbritannien og Danmark. Hvis Storbritannien accepterer, at man er medforsikret i Danmark, vil man blive sygesikret i Storbritannien til udgift for Danmark, hvilket ligesom EHIC-kortet giver ret til refusion af sygesikringsgebyret. Man kan ansøge om refusion ved at sende S1-blanketten, som udstedes sammen med det særlige sundhedsbevis, til nhsbsa.faregistrationsohs@nhs.net.

Læs mere om sygesikring hos UKCISA, om Immigration Health Surcharge hos Study UK og om refusion af Immigration Health Surcharge på gov.uk.

Bolig

De fleste studerende bor i universitetsejede kollegier i deres første studieår. Derefter vælger mange at finde en privat lejlighed sammen med en gruppe venner. Som international studerende er det vigtigt at være opmærksom på, at de fleste lejligheder udlejes gennem ejendomsmæglere, og at mange ejendomsmæglere forlanger, at en britisk person kan stå inde for en. Med mindre man har familie i Storbritannien, er den eneste anden mulighed ofte at betale en god del af huslejen forud.

Mange studerende vælger også at bo i privatejede kollegier efter deres første studieår. Her undgår man at skulle betale en stor del af huslejen forud, men til gengæld er den månedlige husleje ofte højere, og man kan normalt ikke selv vælge sine bofæller.

SpareRoom er en god hjemmeside til at finde privat indkvartering udenom ejendomsmæglere. Det kan f.eks. være mennesker, som har et ekstra værelse i deres lejlighed.

Leveomkostninger

En aktuel og deltaljeret guide til omkostninger kan findes hos Internations.

Kombination med dansk uddannelse

Det er stadig uvist, om Storbritannien vil fortsætte med at deltage i Erasmus-programmet, som giver studerende mulighed for at tage på udveksling gennem gensidige aftaler mellem universiteter. Hvis ikke, vil danske studerende stadig have mulighed for at tage på selvarrangere studieophold i Storbritannien. Læs mere i vores artikel om udlandsophold.

Anerkendelse af uddannelser i Danmark

Skal man tage en hel uddannelse i udlandet, er det vigtigt at undersøge, om der er sandsynlighed for, at man ville kunne få sin uddannelse anerkendt i Danmark efterfølgende, hvis man f.eks. vil bruge den som grundlag for at søge job.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at etårige kandidatgrader fra Storbritannien normalt ikke bliver opfattet som svarende til en dansk toårig kandidatuddannelse, også selvom de måske indeholder næsten ligeså mange ECTS-point.

Det er altid en god idé at se efter i Uddannelses- og Forskningsministeriets vurderingsdatabase, om ens ønskede eller en lignende uddannelse allerede er blevet vurderet. Dog er det vigtigt at bemærke, at en anerkendelse aldrig kan gives på forhånd, så det bedste man kan gøre er at undersøge sandsynligheden for, at ens uddannelse vil blive anerkendt. I mange tilfælde er anerkendelsen naturligvis mere eller mindre garanteret.

Har man en udenlandsk uddannelse og ønsker på baggrund af denne at søge en videregående uddannelse ved et dansk universitet, er proceduren anderles. Her gælder det enkelte universitets optagelseskriterier, som tit kan indeholde krav til gennemførte moduler. Derfor er det vigtigt at undersøge optagelseskriterier i Danmark og planlægge sin uddannelse derefter, hvis man f.eks. vil gennemføre sin bacheloruddannelse i udlandet og sin kandidatuddannelse i Danmark.

Læs mere

UK Council for International Students (UKCISA) har masser af information om studier og praktiske forhold for internationale studerende.

Study UK er en hjemmeside med information for internationale studerende. Den drives af the British Council, som arbejder for at fremme international kultur og uddannelse.

Project Access opererer en mentorordning, hvorigennem man kan komme i kontakt med en dansk studerende ved ens ønskeuniversitet, som kan hjælpe med ansøgningen og meget mere.

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Indhold