Er du DSA og Danes Worldwide’s nye studentermedhjælper?

Brænder du for at hjælpe andre studerende af sted på udlandsophold eller hel uddannelse i udlandet? Har du selv studeret i udlandet? Bosat i København? Så vil DSA og Danes Worldwide gerne høre fra dig. Vi har lige åbnet for ansøgninger til en stilling som studentermedhjælper på op til 15 timer om ugen på Danes’s kontor på Købmagergade i København.

Stillingsopslag: Studentermedhjælper med international erfaring hos Danes Worldwide (DW) og Danish Students Abroad (DSA).

Brænder du for international uddannelse? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til fællesprojektet Forum for Erfaringsudveksling hos DW og DSA.

 

Projektet

Forum for Erfaringsudveksling er et fællesprojekt mellem DSA og DW, hvis mål er at supplere den nuværende rådgivning på det internationale uddannelsesområde. Kernen i dette projekt er, at vi hyrer en studentermedhjælper, som får kontorplads hos Danes Worldwide i København. Denne medarbejder skal rådgive studerende, der læser i udlandet eller overvejer at gøre det. Læs mere om projektet her: www.dsabroad.dk/samarbejde-med-danes-worldwide-nyt-faellesmedlemskab-pa-vej/

 

Om Danes Worldwide: Danes Worldwide er organisationen for globalt orienteret mobil arbejdskraft med en interesse for dansk sprog, kultur og samfundsforhold.

Om Danish Students Abroad: Danish Students Abroad er Danmarks største interesseorganisation for danske studerende i udlandet både på udvekslingsophold og hele uddannelser.

 

Studentermedhjælper

Som studentermedhjælper vil du få plads på kontoret hos Danes Worldwide i København. Stillingen er lønnet og er på op til 15 timer om ugen.

Dine opgaver vil være:

– at svare på mails og andre henvendelser vedrørende udlandsstudier.

– at rådgive studerende om at læse i udlandet over Skype/telefon.

– at varetage øvrige ad hoc-opgaver og udarbejde rådgivningsmaterialer til fælles brug for DW og DSA.

– at repræsentere DW og DSA til messer og arrangementer hvor der er mulighed for at hjælpe studerende, der overvejer at studere i udlandet.

 

Om dig

– du bor i København eller har mulighed for at pendle til DWs kontor, hvor du kommer til at arbejde op til 15 timer om ugen.

– du brænder for at forbedre danske studerendes forhold i udlandet.

– du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på engelsk og dansk – øvrige sprog er en fordel.

– du har studeret i udlandet i løbet af din uddannelse.

 

Din ansøgning skal indeholde en kort motiveret ansøgning (<1 side), CV, karakterudskrifter fra gymnasiet og videregående uddannelse og evt. reference (max. 1).

Ansøgninger sendes til jura@danes.dk med CC til mikkel@dsabroad.dk senest den 15. november 2015 kl. 23:59.

Spørgsmål til jobbet bedes rettet til mikkel@dsabroad.dk.

 

Skærmbillede 2015-11-03 kl. 11.48.06        Skærmbillede 2015-11-03 kl. 11.48.58

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Del:

Indhold

Har du overvejet at støtte DSA?

Vores artikler kan læses af alle, men vi opfordrer dem, der kan, til at blive betalende medlem. Det koster ikke meget og hjælper os til at kunne fortsætte med at hjælpe studerende i udlandet, da medlemskontingenter er vores eneste indtægtskilde.

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind nedenfor.

Email-adresse
Adgangskode
Husk mig
Glemt adgangskode