Kommentar i berlingske, 17. februar 2023
Af bestyrelsesmedlem Julie Louring Eriksen
Der er brug for en mere fleksibel tilgang til uddannelse i Danmark, og siden regeringen luftede tanken om etårige kandidatuddannelser, er debatten blusset op. Men politikerne har overset en oplagt gruppe at spørge til råds: De danskere, der har læst en etårig kandidat i udlandet. Det er dem, der forgæves forsøger at forklare potentielle arbejdsgivere i både det private og offentlige, hvad sådan en uddannelse egentlig indeholder og giver ret til.
En etårig kandidat er en helt anden oplevelse end en toårig dansk kandidatuddannelse. Studiebyrden er betydeligt højere, og praktikophold samt studiejobs foregår primært uden for semestrene. Det er markant anderledes end, hvad vi er vant til i Danmark. Det gælder for eksempel, når man søger ind på en dansk uddannelse med internationale kvalifikationer, hvor danske universiteter kræver tonsvis af dokumentation og betvivler kvaliteten af ens uddannelse, selv hvis man har læst på et universitet i verdensklasse.
Mange danske arbejdspladser vil heller ikke anerkende en etårig kandidat eller forstår ikke, hvad man har brugt sin tid på, mens man har læst. Hvorfor? Fordi det ikke er noget, som chefen eller arbejdspladserne nødvendigvis tidligere har kendt til.
Den manglende forståelse for udenlandske kvalifikationer er tydelig under lønforhandling og ansættelse. Oftest er systemet indrettet efter en klassisk dansk universitetsuddannelse, hvilket gør det enormt besværligt at tiltrække internationalt talent og få andre embedsmænd end den klassiske cand. scient. pol. Du får automatisk mindre i løn og færre muligheder for lønstigning, når du ikke har læst i to år. I det private arbejdsliv mistænker arbejdsgivere dig for at ville til udlandet igen eller afviser dig, fordi du ikke har haft et studiejob i Danmark eller nok »tilknytning«, fordi du tog et modigt valg om at læse uden for andedammen. Det klinger derfor hult, når virksomhederne samtidig skriger på mere international erfaring.
Derfor skal regeringen overveje, hvordan de etårige kandidater bedst kan lanceres i Danmark. En etårig kandidat skal stadig give mulighed for udveksling, praktik og udlandsophold, der kan ruste folk bedre til et moderne arbejdsmarked. Hvis det ikke længere er en mulighed, vil der opstå et unødigt stort skel mellem dem, der læser i 12 måneder og dem, der får et ekstra år til at udvikle kompetencer. De nye kandidatuddannelser kan give tiltrængt fleksibilitet til det danske uddannelsessystem, men det kan også få vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige arbejdsstyrke i Danmark.
Så kære minister: Inden du skyder reformerne i gang, så spørg de unge, der lige nu har udfordringerne med en etårig kandidatuddannelse, og ikke nogle midaldrende meningsdannere, der engang var på sommerskole i 1990erne. Unge udlandsdanskere har allerede erfaringerne og kender til udfordringerne på det danske arbejdsmarked anno 2023.
Skrevet af bestyrelsesmedlem Julie Louring Eriksen
Udgivet som kommentar i Berlingske d. 17. februar 2023
Link: kommentar – Er Danmark overhovedet klar til etårige kandidater