Finansiering af uddannelse i Storbritannien

Vi får fortsat mange henvendelser vedrørende studier i Storbritannien, og specielt finansiering af dette. I denne artikel opklarer vi, hvad der har ændret sig siden Brexit, og hvilke muligheder der stadig er.

Som mange sikkert ved, er betingelserne for studerende fra Danmark og andre EU-lande i Storbritannien blevet forringet betydeligt siden 2021. Det skyldes udgangen af den såkaldte overgangsperiode efter Brexit og medfører, at EU-studerende har samme status som studerende fra resten af verden.

Storbritannien har mange fremragende uddannelser og er generelt et godt sted at studere. I denne artikel er vores kedelige opgave dog at klargøre de hindringer, som er opstået med danske studerendes ændrede status. Heldigvis slutter vi af med at diskutere de mange gode muligheder, der stadig eksisterer for studier i Storbritannien og andre lande.

Fee status

I Storbritannien er der nu to kategorier af såkaldt fee status: home og international, og danskere og andre EU-borgere kommer ind under international. I Skotland, hvor det stadig er gratis for skotter at studere, findes der derudover kategorien RUK (Rest of the UK). Det hænder, at EU-borgere er nævnt i forbindelse med kategorien home, men det er enten et levn fra pre-Brexit eller fordi EU-borgere, som boede i Storbritannien før Brexit eller på anden måde har opnået permanent ophold, har home status. Når man kigger på studieafgifter, vil det altså typisk være kategorien international, der er relevant.

Hvis du f.eks. allerede bor i Storbritannien og er i tvivl om din fee status, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Studieafgift

Ift. at studieafgiften for bacheloruddannelser i Storbritannien før lå mellem at være gratis i Skotland og £9.250 (ca. 82.000 kr.) om året i England, er beløbet, som danske studerende skal betale, steget markant. Ifølge data fra undersøgelsen Reddin survey of university tuition fees er den gennemsnitlige studieafgift for udenlandske studerende på bacheloruddannelser £18.749 (ca. 166.000 kr.) om året.

Gennemsnittet skjuler dog store variationer, idet britiske uddannelsesinstitutioner kan forlange lige, hvad de har lyst til, fra udenlandske studerende. Det betyder, at mere prestigiøse institutioner generelt er dyrere at gå på, idet de har stor efterspørgsel. Uddannelser, som kræver mere materiale og udstyr, koster også generelt mere. Med andre ord er humanistiske studier generelt billigst, mens tekniske uddannelser er dyrere, og medicinske uddannelser, inkl. dyrlæge, koster allermest. Som et eksempel koster det £12.000 (ca. 106.000 kr.) om året at studere på UHI (University of the Highlands and Islands) i Skotland, mens det koster £60.942 (ca. 538.000 kr.) om året at studere medicin på Cambridge.

Særligt for Cambridge: Oveni studieafgiften findes der på Cambridge også den såkaldte “college fee”, som alle internationale studerende skal betale. Den ligger på omkring £10.000 om året (ca. 90.000 kr.). Eksemplet ovenover med medicin på Cambridge ender altså på omkring 628.000 kr. om året.

Kandidatuddannelser er også dyrere for internationale studerende, typisk er studieafgiften fordoblet ift. den studieafgift, som britiske studerende betaler.

Lån og legater

Det andet resultat af at have international fee status er, at man ikke har adgang til lån fra den britiske stat til at betale studieafgiften. Igen nævnes EU-borgere nogen gange som potentielle modtagere af disse lån, men det er kun for EU-borgere, som har permanent ophold i Storbritannien.

Med andre ord skal studieafgifter betales ud af egen lomme eller fra alternative kilder. For studier på bachelorniveau, hvilket vi modtager mange henvendelser om, er mulighederne for finansiering desværre ret begrænsede, da meget få fonde støtter studier før kandidatniveau. Og mens man kan modtage SU til studier i udlandet, giver den danske stat ikke støtte til studieafgifter på bachelorniveau.

På kandidatniveau er mulighederne langt mere lovende. For det første kan studerende i udlandet, som modtager SU eller slutlån, få udlandsstipendium og udlandsstudielån til helt eller delvist at dække studieafgiften. For det andet er der langt flere muligheder for støtte fra fonde til studier på kandidatniveau. Læs mere om legater i vores vidensbank, og husk, at medlemmer af DSA+ får en måneds gratis adgang til legatbogen premium

Muligheder

Bachelorstudier i Storbritannien er desværre ikke længere en mulighed for de fleste. Heldigvis har mange danske universiteter uddvekslingsaftaler med britiske universiteter, hvilket nok er den bedste mulighed nu om dage for at gå på en britisk bacheloruddannelse. Det er også stadig muligt at tage på selvarrangeret ophold, hvilket indebærer, at man betaler studieafgift, men giver mulighed for at modtage udlandsstipendium fra den danske stat.

Studier på kanddatniveau er også blevet dyrere, men mulighederne for støtte er fortsat langt bedre. Hvis du drømmer om at tage en hel uddannelse i Storbritanien, er den økonomisk bedste mulighed derfor at studere på kandidatniveua og over.

Derudover er der også mange andre gode steder at studere, hvor man ikke behøver at lære et nyt sprog. Læs mere i vores artikel om alternativer til Storbritannien.

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Del:

Indhold

Har du overvejet at støtte DSA?

Vores artikler kan læses af alle, men vi opfordrer dem, der kan, til at blive betalende medlem. Det koster ikke meget og hjælper os til at kunne fortsætte med at hjælpe studerende i udlandet, da medlemskontingenter er vores eneste indtægtskilde.

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind nedenfor.

Email-adresse
Adgangskode
Husk mig
Glemt adgangskode