Indledning
Ligesom i Norge, Sverige og Island nyder danske studerende i Finland rigtig gode vilkår i kraft af det nordiske samarbejde. Det betyder bl.a., at danskere kan søge ind på en række uddannelser på lige vilkår med finske borgere og har særlig nem adgang til sygesikring.
Finland er desuden kendt for sine enorme mængder af vild og fortryllende natur, hvilket gør det til en attraktiv destination for naturelskere. Historisk set skiller Finland sig ud fra de andre nordiske lande, idet det både har været under svensk og russisk styre. Som dets geografiske beliggenhed antyder, har det, ud over de tætte forbindelser med de andre nordiske lande og resten af EU, også forbindelser med Rusland og de baltiske lande. Helsinki er tæt på både Skt. Petersborg og Tallinn, og der er færgeforbindelser mellem alle tre byer.
Uddannelsessystem
Videregående uddannelser i Finland foregår typisk enten ved forskningsuniversiteter eller tekniske universiteter. Forskningsuniversiteter er traditionelle universiteter med et bredt udbud af uddannelser, hvorimod tekniske universiteter koncentrerer sig om tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Begge typer af institutioner har uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, men det er kun forskningsuniversiteter, som kan tilbyde ph.d.-programmer.
Bacheloruddannelser tager normalt tre år i Finland, mens kandidatuddannelser typisk tager to år. Nogle kandidatuddannelser på tekniske universiteter tager kun ét år og forventer, at ansøgere allerede har erhvervserfaring. I det tilfælde skal man være opmærksom på, at uddannelser, som kræver erhvervserfaring normalt vil blive anset for efteruddannelser af SU-styrelsen, og man derfor ikke kan få SU på sådan en uddannelse. Ph.d.-uddannelser foregår som sagt kun på forskningsuniversiteter og tager typisk fire år at gennemføre.
Sprog
Finland har to hovedsprog, finsk og svensk, hvoraf finsk er langt det mest udbredte. Som undervisningssprog er finsk også det mest udbredte, mens der findes to svensksprogede institutioner; Åbo Akademi og Hanken Svenska Handelshögskolan. Dertil har en række hovedsageligt finsksprogede universiteter bestemte uddannelser på svensk. Læs evt. mere på Studieinfo.fi.
De fleste internationale studerende er naturligvis interesseret i at studere på engelsk. På Studyinfo.fi kan man finde en liste over bachelor- og kandidatuddannelser på engelsk. Bacheloruddannelser på engelsk er koncentreret indenfor naturvidenskab, kunst, teknologi og forretning, og tekniske universiteter er derfor de største udbydere af engelsksprogede bacheloruddannelser. På kandidat- og ph.d.-niveau er udvalget af uddannelser på engelsk langt større, så for mange internationale studerende er det mest oplagt at tage til Finland for en kandidat- eller ph.d.-uddannelse. På nogle engelsksprogede kandidatuddannelser kan man vælge enkelte fag med undervisning på svensk.
Universiteter tilbyder typisk gratis sprogkurser til internationale studerende. Finsk har meget lidt tilfælles med de andre nordiske og germanske sprog og kan derfor være sværere end f.eks. svensk og tysk. At lære det er til gengæld både givende og potentielt karrieremæssigt fordelagtigt i fremtiden.
Udgifter til studier
Det er gratis for EU-borgere, herunder danskere, at studere på alle uddannelsesniveauer i Finland. Universitetsstuderende må dog regne med et obligatorisk gebyr på 80-120€ om året til universitetets studenterforening.
Finansieringsmuligheder
Hvis ens universitet og uddannelse er offentligt anerkendt i Finland, har man normalt mulighed for at modtage SU, mens man studerer. Hvis man studerer på kandidatniveau, kan man også få et udlandsstipendium til at dække eventuelle studieafgifter. Læs evt. mere i vores artikel om SU og udlandsstipendium.
Praktiske forhold
Vil man studere i Finland, er det vigtigt at være opmærksom på de følgende praktiske forhold.
Visum
Da Finland er medlem af EU, er et visum ikke nødvendigt. Som EU-borger har man også ret til at søge arbejde, og man har i det hele taget de samme rettigheder som finske statsborgere, med undtagelse af stemmeret.
Har man til hensigt at bo i Finland i længere end et år, skal man registrere sig som tilflyttet.
Sygesikring
Danske studerende i udlandet fortsætter med at være dækket af dansk sygesikring, såfremt opholdet varer et år eller mindre. De kan dermed bruge det blå sygesikringsbevis (EHIC-kort) under opholdet, med hvilket de har adgang til læge- og hospitalsbehandling i nødstilfælde. Studerende i denne gruppe kan også søge om det særlige sundhedskort, hvormed de kan beholde almindelig adgang til behandling under ophold i Danmark. Studerende, som skal opholde sig i udlandet i længere end et år, mister deres danske sygesikring og dermed adgang til behandling under ophold i Danmark samt det blå sygesikringsbevis. Studerende i denne gruppe skal derfor selv sørge for at være dækket under studielandets offentlige sygesikring som fastboende. Som sygesikret i studielandet vil man kunne få et blåt sygesikringsbevis (EHIC-kort) fra studielandet, som dækker behandling i nødstilfælde under ophold i Danmark
Finland har offentlig sygesikring, som nordiske statsborgere automatisk er dækket af, med eller uden blåt sygesikringsbevis. Der er dog en række mindre afgifter for behandling, hvilket man kan læse mere om på EU-healthcare.fi.
Studerende ved finske universiteter, undtagen udvekslingsstuderende, er automatisk medlem af FSHS/SHVS (Finnish Student Health Service/Studenternas hälsovårdsstiftelse). Gennem FSHS har man adgang til en række services rettet mod studerende, heriblandt rådgivning om sundhed og lægebesøg, både fysisk og over internettet. Den årlige afgift til FSHS er 71,60€, og der er ingen yderligere afgifter. Læs også mere om sygesikring for studerende på Nordisk Samarbejdes hjemmeside.
Bolig
Kollegieværelser er den mest udbredte og i de fleste tilfælde bedste mulighed for studerende. I modsætning til f.eks. Storbritannien er værelser typisk umøblerede, så meningen er, at man bliver boende i nogen år. En anden god mulighed, som er mere tilgængelig, når man allerede bor i landet, er bofællesskaber med bekendte.
Iflg. Study in Finland kan man regne med at betale mellem 160 og 380€ pr. mdr. for et kollegieværelse. Studerende har mulighed for at modtage boligstøtte, hvilket man kan læse mere om på Nordisk Samarbejdes side om studieboliger. Kollegieværelser lejes typisk gennem studieboligforeninger, som man kan finde en liste over på SOA rys hjemmeside. Enkelte universiteter formidler også selv kollegieværelser, så det er altid en god idé at spørge sig for.
Der findes også en begrænset mængde enkeltværelseslejligheder til studerende og større lejligheder til studerende med familie, men ventetiden for disse kan være lang. Udvekslingsstuderende kan oftest leje et møbleret kollegieværelse gennem universitetet eller en studieboligforening.
Leveomkostninger
Læs mere om leveomkostninger for studerende i Finland på Studyportals.
Kombination med dansk uddannelse
Finland er medlem af Erasmus-programmet, så man har som studerende ved en dansk universitet mulighed for at tage på udveksling ved et finsk universitet gennem en aftale mellem ens danske universitet og værtsuniversitetet. Hvis ens danske universitet ikke har en aftale med det universitet, man gerne ved studere ved, kan man ofte tage på et selvarrangeret udvekslingsophold. Læs mere om begge muligheder i vores artikel om udlandsophold.
Anerkendelse af uddannelser i Danmark
Skal man tage en hel uddannelse i udlandet, er det vigtigt at undersøge, om der er sandsynlighed for, at man ville kunne få sin uddannelse anerkendt i Danmark efterfølgende, hvis man f.eks. vil bruge den som grundlag for at søge job.
Det er altid en god idé at se efter i Uddannelses- og Forskningsministeriets vurderingsdatabase, om ens ønskede eller en lignende uddannelse allerede er blevet vurderet. Dog er det vigtigt at bemærke, at en anerkendelse aldrig kan gives på forhånd, så det bedste man kan gøre er at undersøge sandsynligheden for, at ens uddannelse vil blive anerkendt. I mange tilfælde er anerkendelsen naturligvis mere eller mindre garanteret.
Har man en udenlandsk uddannelse og ønsker på baggrund af denne at søge en videregående uddannelse ved et dansk universitet, er proceduren anderles. Her gælder det enkelte universitets optagelseskriterier, som tit kan indeholde krav til gennemførte moduler. Derfor er det vigtigt at undersøge optagelseskriterier i Danmark og planlægge sin uddannelse derefter, hvis man f.eks. vil gennemføre sin bacheloruddannelse i udlandet og sin kandidatuddannelse i Danmark.
Finland er del af Bolognaaftalen, som sikrer, at videregående uddannelser i en række lande omfangsmæssigt svarer nøje til hinanden og benytter den standardiserede ECTS-enhed. Det skulle derfor være uproblematisk at få sin finske uddannelse anerkendt som niveaumæssigt tilsvarende en dansk uddannelse.
Læs mere
Nordisk Samarbejde har en lang række artikler om at flytte til Finland med information specielt rettet mod nordiske statsborgere.
Study in Finland en vis mængde information, som dog ikke er meget omfattende.