Tyskland som studiedestination

Tyskland har omkring 400 universiteter og professionsuddannelser af høj kvalitet, der byder på et rigt og spændende studieliv.

Indledning

Tyskland er et stort og meget mangfoldigt land, hvilket også gør det til en interessant sted at bo. Det kan på mange måder siges at fungere som bro mellem øst- og vesteuropa og er rigt på kultur og historie. Mangfoldigheden gælder også for naturen, som spænder fra kystområder i nord til Alperne og Schwarzwald i syd.

For studerende trækker især muligheden for at studere gratis ved offentlige uddannelsesinstitutioner og en forskningssektor i verdensklasse. 

Uddannelsessystem

Det tyske uddannelsessystem er føderalt, hvilket vil sige, at delstaterne er ansvarlige for deres uddannelsespolitik. Det medfører, at nogle delstater bevilger flere penge end andre til uddannelse, og at uddannelseskvaliteten på især gymnasieniveau varierer. En del uddannelser optager alene på baggrund af karaktergennemsnit (Numerus Clausus eller Zulassungsbeschränkt), men der findes også mange uddannelser, hvor der er frit optag, kaldet Zulassungsfrei. Pga. den varierende uddannelseskvalitet omregner universiteterne ansøgeres karakterer på baggrund af kvaliteten af gymnasieuddannelser i den pågældende ansøgers delstat. Denne praksis er omstridt og medfører i nogle tilfælde, at ansøgere med de bedst mulige karakterer fra en delstat med lavere uddannelseskvalitet ikke kan komme ind på bestemte universitetsuddannelser. For danske ansøgere har det den konsekvens, at der ikke findes en simpel tabel til at omregne et dansk karaktergennemsnit til et tysk. Omregningen bliver foretaget, efter man har ansøgt.

En dansk studentereksamen svarer til den tyske Abitur  og er som udgangspunkt adgangsgivende til de videregående uddannelser i Tyskland. Husk, at forskellige universiteter kan have forskellige adgangskrav afhængigt af, hvilket fag du skal studere. Der kan f.eks. være særlige sprogkrav, som du skal opfylde. Hvis undervisningssproget er tysk, vil der normalt blive stillet krav om, at du har bestået en tysk sprogprøve. Du finder de aktuelle adgangskrav på universitets hjemmeside under Zulassung eller Zulassungsvoraussetzungen.

Udgifter til studier

Som hovedregel er det gratis at studere på offentlige uddannelsesinstitutioner i Tyskland. Det er dog meget almindeligt, at universiteterne opkræver et mindre gebyr (Semesterbeitrag) hvert semester, som finansierer studenterforeningen og ofte giver i det mindste begrænset adgang til brug af offentlig transport i lokalområdet. Beløbet afhænger af den enkelte delstat., og er man økonomisk trængt, kan man ofte søge om at få en del af gebyret refunderet.

Finansieringsmuligheder

Hvis ens universitet og uddannelse er offentligt anerkendt i Tyskland, har man normalt mulighed for at modtage SU, mens man studerer. Hvis man studerer på kandidatniveau, kan man også få et udlandsstipendium til at dække eventuelle studieafgifter. Læs evt. mere i vores artikel om SU og udlandsstipendium.

Vær opmærksom på, at man kun har i alt 48 klip til SU i udlandet, herunder Tyskland. Det vil sige, at SU’en ikke dækker en hel bachelor og kandidat (3+2 år) i Tyskland.

Hvis din uddannelse ikke står på Fast Track-listen over uddannelser, som allerede er blevet godkendt, skal du selv for at sørge for at søge om godkendelse, hvilket du allerede kan gøre, før du ved, om du er optaget. Når du skal have godkendt din uddannelse hos SU-Styrelsen skal du dokumentere, at din uddannelse er offentligt anerkendt i Tyskland. Her kan man f.eks. henvise til den pågældende uddannelse på hjemmesiden Hochschulkompass, som informerer om alle statsligt anerkendte uddannelser i Tyskland.

Praktiske forhold

Vil man studere i Tyskland, er det vigtigt at være opmærksom på de følgende praktiske forhold.

Visum

Da Tyskland er medlem af EU, er et visum ikke nødvendigt. Som EU-borger har man også ret til at søge arbejde, og man har i det hele taget de samme rettigheder som tyske statsborgere, med undtagelse af stemmeret.

Sygesikring

Hvis man skal læse i udlandet i mere end et år, skal man normalt framelde sig det danske folkeregister, hvilket betyder, at man mister retten til gratis sundhedsydelser i Danmark.

Som dansk studerende i Tyskland kan man imidlertid beholde tilhørsforholdet til det danske sundhedsvæsen indtil man fylder 25 år, hvis man stadig har familie i Danmark. Det betyder i praksis, at man både får et Særligt Sundhedskort, som man benytter i Danmark, og et tilsvarende tysk sygesikringsbevis, som giver ret til behandling i Tyskland på lige fod med tyske borgere.

Ansøgningen sker gennem borger.dk. Her skal du sørge for at indsende dokumentation for, at du er optaget på en uddannelse i Tyskland. Udbetaling Danmark sender herefter en blanket (E 109) til din E-Boks, som skal afleveres i en offentlig tysk Krankenkasse efter eget valg (f.eks. Techniker Krankenkasse eller AOK). Husk igen at dokumentere over for din Krankenkasse, at du er immatrikuleret i Tyskland, og medbring også dit pas og din Anmeldebescheinigung, når du møder op.

Dit Særlige Sundhedskort er typisk gyldigt for et år ad gangen, hvorefter du skal søge igen.

Er du over 25 år, kan du blive medlem af en offentlige sygekasse for ca. 70€ om måneden.

Bolig

Mange universiteter tilbyder kollegieværelser til deres studenter og hjælp med at finde privat indkvartering. Blandt studerende i Tyskland er bofællesskaber, dvs. forholdsvist store huse med et antal værelser og delte køkkenfaciliteter populære. Disse kaldes Wohngemeinschaften (WG) og kan især findes gennem WG gesucht og eBay Kleinanzeigen. Den sidste svarer til DBA i Danmark.

 

Registrering af flytning

Noget af det vigtigste, man skal huske at gøre, hvis man flytter til Tyskland, er at registrere sin tilflyttelse og adresse ved det lokale borgerkontor (Bürgerbüro/Bürgeramt) inden for de to første uger, man bor i Tyskland. Dette gælder både for EU- og ikke-EU borgere, og hvis man ikke får gjort det i tide, kan man risikere at få en bøde.

  • Processen varierer fra by til by, men som regel kan man vha. internettet søge sig frem til, hvor og hvordan man får en tid på borgerkontoret, samt hvilke dokumenter man skal have klar.
  • De påkrævede dokumenter indebærer som regel ens pas og et såkaldt “Wohnungsgeberbestätigung” (en bekræftelse af ens adresse fra ens boligudlejer. Formularen kan som regel kan findes på borgerkontorets hjemmeside). Det er dog en god ide at tjekke efter, hvad de enkelte delstater påkræver for at registrere sig.
  • Da ventetiden for at få et møde kan være lang i de større byer, kan det være en fordel at bestille en tid online, inden man ankommer til Tyskland. Det burde dog ikke være noget problem, hvis man ikke når at gøre det inden sin flytning, da det for det meste også er muligt at ringe ind til kontoret og få en akuttid. Nogle steder er det også nok bare at kunne dokumentere, at man bestilte et møde, inden for de to første uger (altså behøver selve mødedatoen ikke være inden for de to uger).

For mere information se:
https://www.bmi.bund.de/EN/topics/administrative-reform/registration/registration-node.html
https://www.iamexpat.de/expat-info/official-issues/registration-germany

Leveomkostninger

En aktuel og deltaljeret guide til omkostninger kan findes hos Internations.

Kombination med dansk uddannelse

Tyskland er medlem af Erasmus-programmet, så man har som studerende ved en dansk universitet mulighed for at tage på udveksling ved et tysk universitet gennem en aftale mellem ens danske universitet og værtsuniversitetet. Hvis ens danske universitet ikke har en aftale med det universitet, man gerne ved studere ved, kan man ofte tage på et selvarrangeret udvekslingsophold. Læs mere om begge muligheder i vores artikel om udlandsophold.

Anerkendelse af uddannelser i Danmark

Skal man tage en hel uddannelse i udlandet, er det vigtigt at undersøge, om der er sandsynlighed for, at man ville kunne få sin uddannelse anerkendt i Danmark efterfølgende, hvis man f.eks. vil bruge den som grundlag for at søge job.

Tyske universitetsuddannelser følger normalt den samme grundlæggende struktur som danske universiteter, hvor en bacheloruddannelse tager tre år og en kandidatuddannelse to. Det er derfor generelt ikke et problem at få sin uddannelse anerkendt som niveaumæssigt svarende til en dansk universitetsgrad.

Det er altid en god idé at se efter i Uddannelses- og Forskningsministeriets vurderingsdatabase, om ens ønskede eller en lignende uddannelse allerede er blevet vurderet. Dog er det vigtigt at bemærke, at en anerkendelse aldrig kan gives på forhånd, så det bedste man kan gøre er at undersøge sandsynligheden for, at ens uddannelse vil blive anerkendt. I mange tilfælde er anerkendelsen naturligvis mere eller mindre garanteret.

Har man en udenlandsk uddannelse og ønsker på baggrund af denne at søge en videregående uddannelse ved et dansk universitet, er proceduren anderles. Her gælder det enkelte universitets optagelseskriterier, som tit kan indeholde krav til gennemførte moduler. Derfor er det vigtigt at undersøge optagelseskriterier i Danmark og planlægge sin uddannelse derefter, hvis man f.eks. vil gennemføre sin bacheloruddannelse i udlandet og sin kandidatuddannelse i Danmark.

Læs mere

DAAD har en søgemaskine, som man kan bruge til bl.a. at finde uddannelser på engelsk.

 

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Indhold

Har du overvejet at støtte DSA?

Vores artikler kan læses af alle, men vi opfordrer dem, der kan, til at blive betalende medlem. Det koster ikke meget og hjælper os til at kunne fortsætte med at hjælpe studerende i udlandet, da medlemskontingenter er vores eneste indtægtskilde.

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind nedenfor.

Email-adresse
Adgangskode
Husk mig
Glemt adgangskode