Optjeningsprincip for SU: Hvad betyder det for dig og dem omkring dig?

Uanset om man netop har begyndt et semester på sin uddannelse i udlandet, kan tænke tilbage på de gode minder, man har haft som studerende ude i verden, eller måske netop nu drømmer om snart at søge uddannelse uden for landets grænser, var det næppe med glæde, at man i starten af september kunne læse om forslaget om et optjeningsprincip til SU. Op til efterårets finanslovsforhandlinger har Dansk Folkeparti offentliggjort et forslag om et optjeningsprincip på flere offentlige ydelser, herunder på SU. Det rammer ikke kun EU-borgere, der studerer i Danmark, men også danskere der har opholdt eller ønsker at opholde sig i udlandet.

Hvad betyder det for dig?

Hvis vedtaget ville forslaget betyde, at man kun kan modtage SU, hvis man har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år. Dette medfører en række konsekvenser. Forslaget ville betyde, at langt de fleste ikke ville have udsigt til at modtage SU igennem hele deres studietid, hvis man ønsker at læse en uddannelse ude. Efter et års studie ude, ville man altså miste retten til SU. Foruden de fremtidige studerende i udlandet har forslaget også mulige konsekvenser for dem, der i de seneste år har boet i udlandet, eksempelvis hvis man har læst en bachelor i ude. Det vil betyde, at man ikke længere vil kunne modtage SU. Hverken i Danmark eller ude. Med omkring 2000 medlemmer i DSA og omkring 12,000 danske statsborger, som på ethvert givent tidspunkt studerer i udlandet, har forslaget altså mulige konsekvenser for en lang række danskere.

Hvad betyder det for samfundet:

Foruden at kan gøre det sværere for mange at udleve deres drømme, mener vi i DSA også at det er ærgerligt for samfundet som helhed. Netop fordi at et sådan forslag bidrager til at tage modet fra dem, der har initiativet til at uddanne sig uden for Danmark. På SUs Fast Track liste over uddannelser der er forhåndsgodkendt til SU finder man over 1400 universiteter i 85 forskellige lande. Det viser altså, at danskerne generelt har taget de mange mulighederne til sig, som der er uden for Danmarks 8 universiteter. Dette forslag gør det sværere i fremtiden at opsøge sådanne muligheder. Det kan betyde mindre ideudveksling og færre på det danske arbejdsmarked med stærke internationale uddannelser.

Dansk Folkeparti, der fremlagde forslaget, begrunder til dels konsekvenserne som værende et produkt af et rigidt EU-system og dels en nødvendig besparelse. Hvorvidt Dansk Folkeparti får for opbakning for dette synspunkt vil vise sig under de næste måneders finanslovsforhandlinger. Som interesseorganisation vil vi ikke give vores bud på en samlet finanslov, men vi mener dog, at det er vigtigt at påpege, at et optjeningssystem på ingen måde er en nødvendig besparelse. De offentlige finanser er ikke ved at bryde sammen, og der kaldes ikke på at finde penge i hver en krog. At indføre optjeningsprincippet og afskærme en række danskere fra SU er en prioriteringssag. Og som repræsentanter for danske studerende i udlandet mener vi, at det ville være en helt igennem uholdbar beslutning at nedprioritere dem med mod og drømme til at dygtiggøre sig ude i verden.

 

Se mere om DSAs synspunkter på sagen her.

 

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Del:

Indhold

Har du overvejet at støtte DSA?

Vores artikler kan læses af alle, men vi opfordrer dem, der kan, til at blive betalende medlem. Det koster ikke meget og hjælper os til at kunne fortsætte med at hjælpe studerende i udlandet, da medlemskontingenter er vores eneste indtægtskilde.

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind nedenfor.

Email-adresse
Adgangskode
Husk mig
Glemt adgangskode