Asger Victor Hansen – Bestyrelsesmedlem og studerende ved Duke University
I dag vil jeg skrive om noget så interessant som forsikring! Det er måske ikke noget du bringer op på en Tinderdate, men der er sket en betydelig ændring i priserne i sundshedssystemet i USA de sidste par år og her vil jeg give mit svar på, hvad du egentlig kan gøre ved det. – Ikke særligt meget, hvis du er syg!
Det amerikanske sundhedssystem har været på en gevaldig rutsjetur siden Obama-årene, hvor The Affordable Health Care Act, også kendt som Obamacare, blev vedtaget i 2010. Meget simpelt sagt, så kunne forsikringsselskaberne ikke længere nægte forsikring til personer med kroniske sygdomme, hvilket har resulteret i flere udgifter til forsikringsselskaberne. Men det er også blevet dyrere, fordi sundhedssystemet er et generelt kaos i USA. Siden da, er der kommet en ny præsident i det Hvide Hus med en midlertidig agenda, der går ud på at sabotere Obamacare, indtil det bliver for dyrt og kollapser. Det er fordi republikanerne har problemer med at blive enige om en ny sundhedsreform. Alt i mens er sundhedssystemet ramt af usikkerhed og stigende udgifter uden ende.
Da jeg startede min bachelor i USA blev jeg pålagt af mit universitet at købe deres sundshedsforsikring. Den kostede omkring 2.100 USD årligt, ydede fuld dækning på mere eller mindre alle udgifter, og havde en ”copay” (selvrisiko, om man vil) på omkring 20-50 USD for et hospitalsbesøg eller lignende. I dag koster min forsikring 2.950 USD årligt og dækker kun 80% af udgifter til hospital, MRI eller andre diagnostiske procedurere. Dog kan jeg maksimum blive pålagt at betale 2.000 USD til udgifter per år. Det vil sige, at hvis jeg skal på hospitalet og regningen er 20.000 USD, så skal jeg betale 2.000 USD.
Ifølge min skoles sundhedskontor, ville jeg ende med at betale op mod 500-600 USD ekstra om måneden, for at få de sidste 20% af potentielle udgifter dækket, så det er ikke en fornuftig løsning. De hævder også, at ovenstående forsikringspolice er i top 10% blandt forsikringer i USA.
Det kan gøre ondt på budgettet, hvis du pludselig skal hoste op med 2.000 USD i selvrisiko. Alle kan jo få en blindtarmsbetændelse eller falde på cyklen. Så hvad er den bedste løsning?
Uden en kronisk diagnose kan du spare
Som tommelfingerregel, så kræver universiteter at du har sundhedsforsikring. Derudover, så pålægger nogle universiteter studerende på J-1 og F-1 visummer at købe skolens forsikringer. I dette tilfælde, kan du holde op med at læse herfra og bide i det sure æble. Andre universiteter tillader at man ”waiver” deres forsikring, men kun hvis man kan vise, at man har en tilsvarende forsikring. Undersøg dette nøje med dit universitets health center eller læs på deres hjemmeside. Du kan også bruge denne hjemmeside som guide.
Ved at ”waive” universitetets forsikring, er der en mulighed for at spare mange penge, hvis du ikke har en kronisk diagnose. Er du så heldig, bør du vende næsen mod rejseforsikringer fra firmaer som DSAs forsikringspartner AON, Gouda, Europæiske eller IHI Bupa. Disse forsikringer kan dække nødvendige udgifter, hvis du bliver involveret i noget grimt, til langt mindre end halvdelen af prisen på en amerikansk forsikring.
Med en kronisk diagnose kan du ikke spare
Hvis du har en kronisk diagnose, så sidder du tilbage med meget få muligheder udover forsikringen fra dit universitet.
Rejseforsikringer, som jeg nævnte for oven, dækker som udgangspunkt ikke udgifter til kroniske sygdomme og som regel skal man igennem en ekstra godekendelsesprocess for at blive forsikret. Dermed, hvis du tager medicin på recept og/eller jævnligt bliver tilset af en specialist, så kan det hurtigt blive meget dyrere end at købe skolens forsikring til 2.950 USD årligt. Min egen specialist tager omkring 400 USD for en 5-minutters konsultation og medicinen kan let løbe op i 250 USD om måneden. – Og det er billigt!
Alternativet til mit universitets sundhedsforsikring, kunne for eksempel være IHI Bupas internationale sunhedsforsikring gennem amerikanske GeoBlue. Ifølge deres hjemmeside, koster denne omkring 4.525 USD årligt. Samtidig dækker de også kun 80% for hospitalsregninger, scanninger og lignende, med en maksimal selvrisiko på 4.000 USD. Så hvis regningen er 20.000 USD skal man betale 4.000 USD, imod de 2.000 på universitetets forsikring. Universitetets forsikring er dermed som regel klart den billigste mulighed.
Hvis du vælger at tage rejseforsikringen og har en kronisk sygdom så vær forberedt på, at du muligvis kan se en stor regning i øjnene, hvis der sker noget relateret til din diagnose. Sundhedspleje i USA er utroligt dyrt og dermed kan det ikke anbefales kun at have rejseforsikring.
Givet alternativerne og USAs priser i sundhedsvæsenet, er der I min optik ikke anden vej, end at tage universitetets forsikring, når man har en sygdom. Realiteten er, at det simpelthen koster mere at have en sygdom og i USA er det indrettet sådan, at du bliver den der betaler for det! Would you like some fries with that Freedom?
Hvis du har en sygdom og ikke er forberedt på at gå prisen og besværet med hensyn til sundhedssystemet i møde (hvilket er forståeligt), så er det måske ikke i USA du skal tage en uddannelse. Husk at der er over 200 lande på jorden og at Trump kun styrer sundhedsvæsnet i ét af dem.
Held og lykke!