MEDLEMSDEBAT: Visum-problematikken i USA

MEDLEMSDEBAT: Visum-problematikken i USA

Af Asger Victor Hansen, Bestyrelsesmedlem i DSA

”I’m really sorry, but I have to call this interview off”.

            Sådan lød det over højtaleren på min telefon under en jobsamtale med et forsikringsselskab, efter at jeg fortalte, at jeg ikke var amerikansk statsborger, et par uger før Donald Trump vandt det Amerikanske præsidentvalg d. 8. november i 2016.

            Jeg graduerede med en bachelor i økonomi fra Gettysburg College i december 2016, og min intention var at arbejde et år på en arbejdstilladelse kaldet OPT (Optional Practical Training), som er tilgængelig for internationale studerende, når de har færdiggjort deres uddannelse.

            Der er to typer OPT af forskellig varrighed. Et for samfundsvidenskabelige og humaniora studerende, som gælder i et år, og et for de såkaldte STEM bachelorer (Science, Technology, Engineering and Math) som gælder i tre år. Da jeg selv læste økonomi, har jeg mulighed for det et-årige visum og hvis jeg skulle arbejde i USA i længere tid, kræver det et tre-årigt H-1B sponsorat fra et firma. Mange firmaer er ikke interesserede i at ansætte personer i et år eller mindre, da det koster mange resourcer at træne dem og det kræver erfaring før man bliver god til jobbet. Dermed er jobsøgende som jeg selv afhængige af H-1B, for at arbejde i den private sektor, selvom vi har OPT.

            Så hvorfor hyrede forsikringsselskabet mig ikke bare og sponserede et H-1B visum? Det mest simple svar er, at det kan koste dem op mod $5.000USD i advokat- og ansøgningsgebyrer at sponsere et H-1B. Ovenpå denne ekstraudgift til en medarbejder, kan firmaet heller ikke nødvendigvis regne med at visumet bliver godkendt, da der kun et begrænset antal visumer til rådighed fra den Amerikanske stat som varierer fra år til år (65.000 i 2016). Da der er flere ansøgere end pladser, så trækker man simpelthen lod. Chancen for at blive en af de heldige er uklar, men rygterne i mit netværk forlyder sig på omkring 20%-35% (kan ikke bekræftes…). Sådan en omkostning, kombineret med uklarhed om at ansøgningen bærer frugt, får mange firmaer til at holde sig væk fra H-1B. Med andre ord, så er det sværere for en dansker at blive ansat i et privat firma i USA end for andre amerikanere. – Især når man ikke er en STEM bachelor.

            Undtagelsen for H-1B visumet er dog research relaterede institutioner (i.e. tænketanke) og universiteter som hyrer ”research assistants” og lignende. For disse institutioner er der ikke nogen begrænsninger og dermed er der grønt lys til at hyre på H-1B efter behov.

            Hvilken effekt har det, når Trump Administrationen lader der går rygter om, at de vil helt afskaffe H-1B eller markant reducere antallet af personer, der kan hyres på H-1B for både research institutioner og den private sektor? Først og fremmest, så kan det afskrække firmaer fra at vælge kandidater der kræver et H-1B visum. – Måske en del af forklaringen bag min oplevelse til jobsamtalen. For det andet, så bliver det mindre attraktivt at studere i USA, fordi der er større usikkerhed om job-mulighederne, når man er færdig.

            Uafhængigt af diskussionen, om der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i USA, eller om H-1B blot er et redskab til at hente billig arbejdskræft udefra, så er vi hos DSA uenige med Trump Administrationens mulige intentioner om at afskaffe H-1B. Det vil reducere mulighederne for nyligt graduerede studerende fra hele verden, inklusiv danskere. Derudover er H-1B også et potentielt vigtigt redskab for dansk ervhvervsliv, fordi det giver mulighed for at hente erhvervserfaring og et stærkt netværk med hjem fra nogen af verdens førende research organisationer og tech-firmaer. Om noget, så bør H-1B udvides.

//Asger Victor Hansen 20/02/2017

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.