Ny mentorordning sender danske studerende til internationale topuniversiteter

Josepine_Talent

Danish Students Abroad brænder for at gøre det lettere at studere i udlandet. Derfor oprettede DSA i efteråret en ny mentorordning, der retter sig specifikt mod ansøgninger til internationale topuniversiteter, hvis ansøgningsproces kræver lidt ekstra vejledning.
Allerede nu har initiativet båret frugt. To danskere er blevet optaget på en bacheloruddannelse på University of Oxford med start til efteråret efter at have haft en personlig mentor fra DSA Talent til at hjælpe med deres ansøgning.

Johanne Sofie Krog Nedergård, der i går fik brev om at hun er blevet optaget på et bachelorstudie i psykologi, lingvistik og filosofi på Oxford University, fortæller om hendes oplevelse med mentorordningen:

”DSA Talent var en stor hjælp på min vej mod at blive optaget på Oxford. Hele ansøgningsprocessen virkede ved første øjekast temmelig overvældende og fremmed, så det var godt at have muligheden for at snakke med nogen, der havde været igennem det. Jeg fik prompte svar på mine spørgsmål, opmuntring og gode råd, når jeg havde behov for det, og jeg anbefaler andre at benytte sig af muligheden – så undgår man, at ansøgningen går galt på grund af misforståelse eller forvirring.”

Mange af de internationale topuniversiteter har nogle krævende optagelsesprocesser, som består af en jungle af både motiveret ansøgning, anbefalinger, samtaler og eksempler på tidligere akademisk arbejde.
Når en studerende henvender sig til DSA Talent med et ønske om at søge en specifik linje – det kunne eksempelvis være biokemi på Oxford University – sætter DSA dem i kontakt med en dansk mentor, der selv har været igennem ansøgningsprocessen til det universitet (og måske endda selv læser biokemi på Oxford).

Mange danskere, der studerer i udlandet har selv fået hjælp til deres ansøgninger og vil rigtig gerne give lidt af deres know-how videre. På den måde trækker DSA på det internationale netværk af danske udlandsstuderende til at give specifikke råd om hvordan en god motiveret ansøgning ser ud, hvordan man skal forberede sig til en samtale, osv., osv.

Initiativet startede i efteråret som en reaktion på at langt færre danskere søger udenlandske topuniversiteter end lande med sammenlignelige befolkningsstørrelser. Allerede i år har vi samlet et stort netværk af næsten 30 danske mentorer på Oxford University, der læser en bred vifte fag på både bachelor-, kandidat- og PhD-niveau. Lige nu arbejder vi hårdt på at udbrede mentorordningen til at omfatte i første omgang alle amerikanske Ivy League universiteter samt Oxford og Cambridge.

Læs mere på http://ankersway.com/dsa-talent/hvad-er-dsa-talent/ eller send os en mail på talent@dsabroad.dk

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Del:

Indhold

Har du overvejet at støtte DSA?

Vores artikler kan læses af alle, men vi opfordrer dem, der kan, til at blive betalende medlem. Det koster ikke meget og hjælper os til at kunne fortsætte med at hjælpe studerende i udlandet, da medlemskontingenter er vores eneste indtægtskilde.

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind nedenfor.

Email-adresse
Adgangskode
Husk mig
Glemt adgangskode