Besøg på Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus fik den 14/11 besøg af Mia Eskelund Pedersen, som skulle mødes med koordinatoren for international mobilitet, Kristoffer Edal Mikkelsen. Efter et veloverstået møde stod den på rundvisning på hele skolen. Noget af det, som Mia bed mærke i var, at uanset hvilke gange vi gik på, så hørte man forskellige sprog – både engelsk, men også andre fremmedsprog. Mia og jeg fik en god snak om, hvad der gør erhvervsakademiet til et spændende sted at studere. Der er blandt andet summer schools i Tanzania om innovation og entrepreneurship i u-lande.

november_2104_erhvervsakademi_aarhus

Desuden har erhvervsakademiet gjort meget for, at nedbryde de barrierer der kan være for at tage i praktik eller et semester i udlandet. Der bliver lavet hold på 25 studerende, som sammen kan tage et semester på det kinesiske universitet Shanghai Jintao. Erhvervsakademiet hjælper også med at skaffe lejligheder, og få styr på økonomien. Det er tiltag, som man forsøger sig med for at imødekomme regeringens 2020-plan, om at 50 % af alle danske studerende skal tage et semester i udlandet. I øjeblikket er der dog kun 5-7 % af de nuværende studerende på erhvervsakademiet, som drager ud på udlandsophold. Det tal vil DSA gerne hjælpe med at gøre højere, fortalte Mia. En rundvisning og et møde rigere, blev det til for DSA i Aarhus i denne omgang. Men jeg håber de kommer tilbage, og vil hjælpe med at rette mine medstuderendes tanker hen imod et udenlandseventyr.

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Del:

Indhold

Har du overvejet at støtte DSA?

Vores artikler kan læses af alle, men vi opfordrer dem, der kan, til at blive betalende medlem. Det koster ikke meget og hjælper os til at kunne fortsætte med at hjælpe studerende i udlandet, da medlemskontingenter er vores eneste indtægtskilde.

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind nedenfor.

Email-adresse
Adgangskode
Husk mig
Glemt adgangskode