Hvad og hvor læser du/er du i praktik?
Jeg har netop afsluttet min bachelor i International Business, EngAGE, på Copenhagen Business School, med udveksling på British University of Columbia i Canada. Til sensommer starter jeg på min kandidat i Applied Economics and Finance, også på CBS, og jeg skal til at finde ud af, hvor jeg vil på udveksling denne gang. Lige nu har jeg Sydkorea og Japan på tegnebordet. Nu har jeg sommerferie, og den bruger jeg i Kolkata, Indien, hvor jeg arbejder som frivillig i fem uger for non-profit organisationen Gadens Børn i Indien. Udover det var jeg også på udveksling i Sydney, Australien på andet år af gymnasiet og havde et praktikophold i Singapore på tredje år af gymnasiet.
Hvorfor lige det og dér?
Jeg valgte min udvekslingsdestination, UBC i Vancouver, Canada, af flere forskellige årsager. Først og fremmest ville jeg gerne hen på et godt universitet med en god business skole. UBC er rankeret på top 50 ifølge QS World Rankings og har altså udvist akademisk klasse. Mit andet kriterie var, at jeg gerne ville vest på. Personligt har jeg rejst rigtig meget i Europa og Asien, og jeg har boet i Australien. På det tidspunkt havde jeg kun været to gange i USA og ellers slet ikke besøgt Nordamerika på trods af dets dominerende rolle i verdensøkonomien, politik, handel, etc. Til slut ville jeg godt prøve det ”campus liv”, som jeg havde hørt så mange snakke om. Vancouver var en af de få byer, jeg kun har hørt positive ting om, så efter en hurtig rankering af mine daværende prioriteter, kom jeg hurtigt frem til, hvor jeg skulle sætte mit kryds.
Jeg har ikke været så meget i tvivl om mit frivillige arbejde. Det er jo i en helt anden boldgade, end det jeg læser. Men jeg har egentligt altid været splittet i mellem business og så dét at hjælpe de mindre privilegerede. Min personlige mærkesag har altid været uddannelse – hvorfor jeg også har arbejdet for Nordic Study Abroad Conference. Det at alle ikke har mulighed for at få en uddannelse, er mig ubegribeligt. Jeg tog til Indien, da de har den anden højeste analfabetisme i verden, og over 40% går ikke i skole – og det er bare ikke tal, jeg vil stå vidne til. Jeg mener at alle, der har en uddannelse, på den ene eller anden måde, har en fair chance i livet. Og den chance, fortjener og er alle berettiget til, lige meget om man er rig eller fattig, hvilken religion man har, hvor man bor eller noget andet. Vi er så super heldige med vores uddannelsessystem og støtte i Danmark, og derfor synes jeg det mindste jeg kan gøre, er at give lidt videre, til dem, der er mindre privilegeret.
Hvordan finansierede du dit ophold?
Da jeg tog til Canada, var det en blanding af ekstrameget arbejde op til, SU, SU-lån og legater. Udover det, så betalte CBS for tuition fee, da det var via et exchange partnership mellem CBS og UBC. Alle, der nu læser på et dansk universitet, har mulighed for at komme til udlandet og læse – om ikke andet et semester. Når tuition fee’en er dækket (hvis universitet ikke har partneraftaler, så kan man søge om at få det dækket af staten), så er det husleje og leveomkostninger samt en engangsinvestering i en flybillet, man skal spare sammen til. Der findes et hav af legater, man kan søge i dag – og endda hjælp til at finde rundt i legatverdenen og til at søge dem. Tjek for eksempel Legathåndbogen af David Dencker og Vejviser til legater og fonde ud! Det tager naturligvis tid, og det kan være en besværlig proces. Der skal man bare huske på, at der er masser af organisationer, der står klar til at hjælpe én igennem det; både Danish Students Abroad og Nordic Study Abroad Conference for eksempel.
Hvordan var dit ophold?
Det at læse på British University of Columbia var bare en helt fantastisk oplevelse. Jeg er helt vild med campus livet, og det at bo 5 min fra mine timer og biblioteket. Rammerne er virkelig sat for at man kan fordybe sig i sine studier, og det gjorde jeg også på en helt anden måde, end jeg nogensinde har gjort hjemme i Danmark. Udover det, var det en rigtig fed oplevelse for mig, at gå på et universitet, der strakte sig så bredt i dets fagområder. Jeg boede sammen med nogle piger, der læste politik, kunst og landbrug – det sætter bare en hel anden kulør på de samtaler, man har. Jeg elsker at møde og arbejde med nye mennesker, og lære om forskellige kulturer. Min tætteste gruppe venner var fra Mexico, Japan, Norge og Indien, og hver af dem har lært mig rigtigt meget, både om mig selv og om en masse andre ting! Så både fagligt og socialt var det en rigtig fed oplevelse.
Nu, under mit frivillige arbejde hos Gadens Børn i Indien, i Kolkata, er jeg bare super glad for det netværk jeg fik under mine andre ture. Udover udveksling i Vancouver, var jeg også på et ’short term exchange program’ i Delhi på 2. år af min bachelor. Det er takket været den tur at jeg i dag sidder her, i min lejlighed i Kolkata, og laver hvad jeg virkelig brænder for. Udover det er det takket været de mennesker, jeg mødte under den tur, at jeg kender en enkel eller to i byen, jeg altid kan kontakte. Mere generelt, så er det helt skørt at arbejde i Kolkata, Indien. De har et superintegreret kastesystem og absolut ikke lige rettigheder mellem kvinder og mænd – begge ting, jeg aldrig har skulle kæmpe eller arbejde med før. Deres måde at forhandle på er også helt anderledes end noget, jeg har prøvet før. Udover det, bliver man konfronteret med andre ting, end hvad ens almindelig hverdag gør eller kan. Man ser hvordan verden virkelig er, og selvom det lyder kliche, så sætter det sgu lidt tingene i perspektiv. Jeg har altid været taknemmelig for at kunne tage en uddannelse, men det er først nu det går op for mig nu, HVOR heldig jeg egentligt er. Det har udviklet mig på måder, København aldrig ville kunne have kommet tæt på at gøre.
Hvad er det bedste og værste ved det hele?
Det her spørgsmål kan jeg besvare på et mere generelt plan. Mit svar strækker sig over alle min ophold i udlandet, om det har været udveksling, praktik eller nu frivilligt arbejde. Det bedste er helt sikkert det at komme ud af sin ’comfort zone’ og det med at starte fra scratch og bygge en ny hverdag op et nyt sted. Det her med at lande i et land, nogen gange alene, og bare starte fra scratch og finde ud af det, på den ene eller anden måde. Hvor skal jeg bo? Hvor kan jeg handle ind? Hvad er fedt at se? Tit ender man på et eller andet punkt med at stå helt opgivende og ikke ane hvad man skal gøre.
Lige så kedeligt som det er, lige så fedt er det, når man så helt selv finder ud af det, og begynder at få en dagligdag til at hænge sammen. Jeg savner min Chai Latte, fra den lokale Coffeeshop i Coogee, Australien. Jeg savner at sidde med en kold drink og kigge ud over Singapores skyline. Og jeg savner mine yoga timer efterfulgt af min roommates lækre suppe i Vancouver. Det hårdeste for mig, er uden tvivl at jeg er en person med meget hjemve. Selvom jeg elsker at rejse og bo i udlandet, elsker jeg også at komme hjem til min lejlighed og venner samt familie i København. Med det sagt, så er ’hjem’ dog ikke mere end et Skypekald væk, og hvis jeg blander det med lidt dansk radio en gang i mellem, er jeg good to go!
Hvad vil du bruge dine udlandsophold til senere?
Lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg er sulten efter at blive udfordret på alle måder muligt. Jeg vil udvikle mig, akademisk, arbejdsmæssigt og som person. De færdigheder jeg har udviklet, og som jeg udvikler netop nu, er uvurderlige. Jeg har ikke én specifik ting, jeg vil bruge det til senere. Jeg gør det simpelthen bare for at lære – om det jeg studerer, om verdenen og om mig selv.
Hvis du kunne ændre en ting i uddannelsessystemet i Danmark i relation til udlandsstudier, hvad ville det så være?
Jamen, jeg synes faktisk, at vi er privilegerede med vores uddannelsessystem i Danmark – både generelt og når det kommer til at tage til udlandet. Alle der vil, kan komme til udlandet. Det kræver bare en masse research, tid og vilje. Det største mangel der er i Danmark angående udlandsstudier er mangel på information. Mange er ikke klar over hvilke muligheder de har. Endnu færre er klar over at vi, som en god dansk studerende, faktisk er attraktive på den internationale uddannelsesplatform. Et eksempel på dette er at Columbia University, National University of Singapore, London School og Economics and Political Science og MIT Sloan School of Management, alle topklasse international uddannelsesinstitutioner, allerede har bekræftet deres detagelse i Nordic Study Abroad Conference 2014 – de betaler selv alle omkostninger for at komme til Danmark og møde nordiske studerende og prøve at overtale dem til at ansøge til netop deres universitet…. Og så kan jeg sige at vi har mere i ærmet, bare vendt og se.