Denne måned har vi talt med Nicoline Lund, der læser ”Food Culture and Communication, Food, Place and Identity” ved University of Gastronomic Sciences i Pollenzo, Italien. Hun er i skrivende stund ved at afslutte et praktikforløb i en dansk eventvirksomhed, hvor hun planlægger et madevent for teenagere, samtidig med at hun skriver sin afsluttende opgave.
Hvordan kom du på at tage en ”master i mad”?
Jeg har altid været glad for at rejse og opdage nye kulturer og traditioner, i særdeleshed madtraditioner. Så da jeg faldt over masteren i Italien skulle der ikke meget til for at tage beslutningen. Det internationale miljø med 13 nationaliteter repræsenteret satte egne holdninger og perspektiver under lup og gav mulighed for selvreflektion.
Når man er en madnørd med hang til at udforske madkultur, fødevareproduktion og de mange aspekter relateret til mad, syntes det Gastronomiske Universitet i Norditalien som det oplagte sted. Universitetet er opstået som en del af slow food-bevægelsen og tiltrækker både studerende, professorer og stjernekokke fra hele verden.
Hvordan vil du beskrive studiemiljøet?
Miljøet på universitetet er lidt som en boble, hvor alle omkring dig er lige så begejstrede for mad, og alle emner relateret til det. Det giver mulighed for at nørde, dele, erfare og diskutere i et forum, hvor der er måde mange kulturer, forståelser og holdninger repræsenteret. Og et år hjemmefra giver da også mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Det internationale miljø præsenterede mange kulturer og gav forelæsninger og lektioner ekstra dimensioner. Med en professionsbachelor i Sundhed og Ernæring er jeg vant til en meget holistisk tilgang til begrebet sundhed og havde hørt, at det gastronomiske universitet havde samme tilgang til mad med en stor bredde i emner og professorer.
Masteren er tilrettelagt med 10 måneders lektioner og forelæsninger og mange af dem sammenlignet med flere danske kandidatuddannelser. Der er mødepligt til al undervisning, der som udgangspunkt er alle ugens dage fra kl. 9.00 til kl. 16.00. Desuden er der seks studieture, hvor der er rig mulighed for at få indblik i madtraditioner i de besøgte områder og, hvordan man producerer specialiteter.
Masteren afsluttes med to måneders selvvalgt praktik og en afsluttende eksamen. Selve universitetet ligger lidt uden for Bra, en lille traditionel Norditaliensk by med ugentlige madmarkeder og de obligatoriske kaffebarer, hvor italienerne får deres daglige skud espresso. Byens indbyggertal er markant højnet med de nogen og 400 studerende, der befolker universitet. De studerende er aktive i arbejdet med byens mange festivaler og arrangementer, og arrangerer forskellige sammenkomster blot for de studerende.
Hvad har været mest udfordrende?
Universitetet er godkendt på SU-styrelsens ‘Fast Track liste’, hvilket gjorde det muligt at modtage både udlandsstipendium og SU. Dette gjorde selvfølgelig den økonomiske side af uddannelsen en smal sag.
Derfor var det en lille, men ikke ubetydelig, kulturel forskel, der udgjorde min største udfordring. Italienerne har et meget afslappede forhold til tid. Jeg er meget punktlig og møder gerne op til aftaler 5-10 minutter tidligere. Så konfrontationen med en sydeuropæisk ‘vi når det nok’-kultur bød på en del frustrationer og dybe suk.
Men som kloge folk så ofte har sagt; ’intet er så skidt at det ikke er godt for noget’. Jeg foretrækker dog stadig at være rettidig, men har opdaget, at verden ikke vælter hvis det ikke lige lykkedes.
Af Sebastian Arnberg