L118 – Stadig et halvhjertet forsøg på internationalisering

I maj vedtog folketinget “L 118 Forslag til lov om ændring af universitetslovet og lov om maritime uddannelser“. I indlægget “Endnu et halvhjertet forsøg på internationalisering” udtrykte DSA sin bekymring for vedtagelsen af denne lov. Kortfattet handler lovet om at danske universiteter helst skal sende ligeså mange studerende ud på udvekslingsophold, som der kommer til universitet udefra. Ellers risikerer universiteterne nemlig at skulle betale deres “skolepenge” tilbage. Loven og ændringen af loven virker egentlig fornuftig nok, men problematikken ligger i detaljen – studerende, der gerne vil til udlandet udenfor universiteternes aftale kommer nu i klemme.

I den netop vedtagede lov, bliver studerende der rejser ud på selvarrangerede ophold og som modtager udlandsstipendium nemlig ikke talt i regnskabet. Således har universiteterne ikke noget incitament til at rådgive deres studerende om at tage på selvarrangerede ophold ude i verden. Det er en ærgerlig udvikling, især set i lyset af regeringens ambitiøse mål om at 50% af en årgang skal til udlandet i forbindelse med deres uddannelse.

I DSA får vi ofte henvendelser fra studerende, der har lyst til at tage på selvarrangerede ophold. Enten vil de rejse til lande, hvor deres universitet ikke har en partneraftale eller måske drømmer de om at tage specifikke fag på et bestemt universitet. I nogle tilfælde oplever de studerende også at deres karaktergennemsnit ikke er godt nok til at få en udvekslingsplads. DSA mener at alle skal have muligheden for at tage til udlandet og hvis universitetet ikke har den rette samarbejdsaftale, så skal vi opfordre de studerende til at tage afsted på et selvarrangeret ophold – og denne gruppe burde naturligvis tælle med i “balanceregnskabet”.

Vi har forsøgt at påvirke lovgivningen og sendt opfordringer til uddannelsesordførerne for samtlige folketingspartierpartier samt rettet en officiel henvendelse til ministeren. Selvom loven er et skridt i den rigtige retning, må vi desværre sige at det stadig kun er et halvhjertet forsøg på internationalisering. Ligesom regeringen ønsker vi at flere studerende tager et udlandsophold som et led i deres uddannelse, men desværre mangler der politisk handling bag de fine målsætninger.

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Del:

Indhold

Har du overvejet at støtte DSA?

Vores artikler kan læses af alle, men vi opfordrer dem, der kan, til at blive betalende medlem. Det koster ikke meget og hjælper os til at kunne fortsætte med at hjælpe studerende i udlandet, da medlemskontingenter er vores eneste indtægtskilde.

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind nedenfor.

Email-adresse
Adgangskode
Husk mig
Glemt adgangskode