Hvad og hvor læser du?
Jeg læser en master i politik på Fudan University i Shanghai. Den varer tre år, ligesom de fleste andre kinesisksprogede masterprogrammer. Der findes dog også engelsksprogede masterprogrammer på mange af de mere international orienterede kinesiske universiteter, som varer to år og primært er henvendt til udlændinge.
Hvordan financierer du dit ophold?
Jeg modtager et stipendium fra den kinesiske regering (Chinese Government Scholarship) som betyder at jeg får dækket tuition fee, bor gratis på skolens kollegium og derudover får 1700 CNY om måneden. Det kan man overleve på hvis man er meget sparsommelig, spiser i kantinen og næsten ikke tager i byen og på café osv. For at få Chinese Government Scholarship søger man selve universitetspladsen gennem den danske ambassade i København. Derudover har jeg netop fået tilkendegivelse fra SU om at de vil optage uddannelsen på SUs fasttrack liste. Jeg måtte selv oversætte fagbeskrivelserne fra kinesisk til dansk før SU ville godkende den, så det var selvfølgelig lidt besværligt, men det betalte sig i sidste ende. Det lader dog til at jeg kun kan få SU til 2 af de tre år, da den er normeret til 180 ECTS ligesom en dansk kandidat på to år. Men det kan sagtens løbe rundt idet man let kan leve for under en månedlig SU og dermed kan spare op til den dag hvor SUen udløber.
Hvad fik dig til at vælge at tage til Kina?
Jeg har længe interesseret mig for Kina og boet her en del i forbindelse med uddannelse tidligere. Jeg gik to år i gymnasiet i Hongkong og valgte siden at læse min bachelor i Kinesisk. Jeg startede min BA i London og havde et års kinesisk studier i Beijing. Siden flyttede jeg tilbage til København og færdiggjorde min BA i Kinastudier fra KU. Da jeg var ved at blive færdig på BAen følte jeg at hvis jeg virkelig skulle blive god til kinesisk, så måtte jeg læse min master på kinesisk. Jeg valgte det også for at opleve det akademiske miljø i Kina indefra, og for at studere Kina sammen med kineserne i stedet for at Kina skal stå som det eksotiske og fremmede. Bare i kraft af sin størrelse er Kina jo med til at sætte standarder for hvad der er ”normalt” i verden, så jeg synes det er vigtigt at kunne forstå Kina og verden med kinesiske øjne. Derudover var der helt sikkert også noget eventyrlyst indblandet i min beslutning om at komme herover. Jeg kendte ikke nogen ikke-kinesere der havde taget en hel uddannelse på kinesisk, eller som egentlig lod til at vide særlig meget om hvordan undervisning i politisk teori foregår på et kinesisk universitet, så jeg var nysgerrig.
Hvordan er det at læse politik i Kina?
Jeg valgte det fordi det er en udfordring, og fordi jeg føler det er meget svært for mange danskere at gennemskue hvad Kinesisk politik går ud på. Der spiller en masse faktorer ind på hvordan Kina fungerer politisk, som har med både politik, historie, kultur og alt muligt andet at gøre. Men fra Danmark bliver det ofte præsenteret ret endimensionelt. Det er meget spændende at opleve miljøet på skolen og i klasselokalet. Selvfølgelig kan man mærke i undervisningen at Kina er et land der styres af et enkelt parti som til en hvis grad føler det nødvendigt at have kontrol med debat på nogle områder. Som det er på de fleste eliteuniversiteter er størstedelen af mine medstuderende partimedlemmer, men universiteterne er også steder hvor en hel del ting bliver diskuteret ganske frit i timerne og eleverne imellem. For mig der interesserer mig for Kinas udvikling er det en unik oplevelse at fornemme de dynamikker der er mellem parti, stat, universitet og samfund.
Lever det op til dine forventninger?
Da jeg valgte at komme herud var jeg meget drevet af mit personlige mål om at blive rigtig god til Kinesisk og om at forstå mere af Kina. I forhold til at forbedre mit kinesiske må jeg sige der måske er længere end jeg havde troet fra det niveau man har efter at have studeret kinesisk som fremmedsprog på universitetet og så til et fuldt funktionelt akademisk niveau. Men desto mere spændende er det selvfølgelig som udfordring! Med hensyn til at øge min forståelse af Kina så synes jeg helt sikkert jeg lærer en masse. Men, som altid når man tager ud, så bliver overrasket og udfordret på nogle andre områder end man havde forventet. Selvom jeg har boet i Kina i tre et halvt år tidligere så har det været en kulturel udfordring at gå på et program der hundrede procent er tilrettelagt for kinesere. Der er en anden kultur mellem undervisere og studerende, og de studerende imellem. Og så studerer jeg jo sammen med nogle af Kinas allerbedste studerende, som er virkelig gode til at sætte sig på biblioteket hver dag og pløje bøger igennem. De har tilegnet sig en anden selvdisciplin igennem deres skolegang, så der kan man godt føle sig lidt presset. Desværre er jeg blevet placeret i kollegium for udlændinge, og indtil videre har universitetet ikke givet mig lov til at bo sammen med mine kinesiske medstuderende, på trods af forespørgsler, og det synes jeg er ærgerligt. Akademisk vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente, men jeg er ikke skuffet over niveauet. Man kan altid ønske sig at tingene er bedre lige meget hvor man er, men som masterstuderende har man jo også ansvar for sin egen læring, og jeg synes godt man kan blive udfordret og intellektuelt, og at der er plads til og mulighed til at fordybe sig og diskutere emner man interesserer sig for, men der er afgjort også emner man skal være forsigtige med. Det handler ofte også om hvordan man tilgår diskussionen af disse emner, specielt som udlænding, så folk ikke føler man har en agenda der handler om at overbevise dem om at deres land er helt galt på den. Det ville alle jo nok føle sig lidt provokerede af.
Hvad er det bedste og værste ved det?
Det er mange gode ting ved det, og også en del ofre man må leve med, hvis man tager til Kina for at læse en tre-årig master. Man forlader sine venner og familie, og i mit tilfælde har det også betydet en ændring i livsstil. Her arbejder folk hårdere og miljøet føles mere konservativt end i Danmark, og det skal man vænne sig til. Derudover er luftforureningen klart et minus. Det er bedre i Shanghai end i Beijing, men stadig på grænsen til det man helst ville udsætte sig selv for. Men derudover er der rigtig mange spændende og positive ting ved det. Det kan gøre mig rigtig glad at læse i en bog på kinesisk og mærke at niveauet er blevet bedre. Man føler en ny verden åbner sig op når man begynder at kunne læse litteratur og kommunikere med folk på et andet sprog. Ellers er det også vildt fedt at hænge ud med mine medstuderende og diskutere samfund og politik med dem, fordi man altid får nogle helt nye perspektiver at tænke over. Og så er der selvfølgelig tilfredsstillelsen ved at se at man formår at komme igennem det og lærer en masse hen ad vejen.
Hvad vil du bruge det til senere?
Jeg går stadig og overvejer hvad jeg vil når jeg er færdig. En mulighed er at søge om at tage en PhD. En anden mulighed jeg overvejer, er at søge ind i udenrigsministeriet. Jeg mangler dog stadig at undersøge hvorvidt man kan få samme ansættelsesforhold hvis man ikke har en dansk kandidat. Jeg mener der er nogle reguleringer i det offentlige på det område men jeg ved det ikke med sikkerhed. Ellers overvejer jeg at søge over i noget indenfor journalistik. Jeg kunne både tænke mig at skrive artikler til nyhedsmedier, men også mere dybdegående bøger om Kinesisk historie og samfund på et niveau som gør det interessant for folk at læse. Jeg har ikke afgjort med mig selv endnu om jeg vil hjem til Danmark bagefter eller om jeg vil blive her og søge job. Det kommer nok an på hvor den bedste mulighed viser sig at være til den tid. Når alt kommer til alt, så har jeg valgt min uddannelse i Kina mere ud fra personlig interesse end ud fra iskolde karrierehensyn. Men jeg føler at det giver mig nogle kompetencer og speciel viden som vil være brugbar på arbejdsmarkedet. Desuden får man en masse kompetencer og noget selvtillid af at klare sig et så anderledes sted. Men når det er sagt kan det godt være man skal kæmpe lidt for at få anerkendelse på det danske arbejdsmarked når man har en utraditionel mastergrad.