Danish Students Abroad (DSA) har vokseværk og sætter fokus på ekstern kommunikation. Derfor søger vi en frivillig medredaktør til vores månedlige nyhedsbrev.
Sammen med den nuværende redaktør bestyrelsesmedlem Tine Paulsen bliver din opgave at planlægge og sammensætte det månedlige nyhedsbrev, der sendes ud til mere end 1.000 unge danskere med interesse i udlandsstudier.
Nyhedsbrevets formål er at formidle foreningens aktiviteter og udlandsstudier generelt. Som medredaktør skal du udvælge historier, sparre med skribenterne og selv skrive nyheder og indlæg.
Du får mulighed for at sætte dig eget præg på arbejdet og videreudvikle
foreningens eksterne kommunikation.
Arbejdet vil primært foregå via e-mail og telefon, men der vil også være
mulighed for at mødes med teamledere og andre bestyrelsesmedlemmer.
Du har:
– En skarp pen og gode danskkundskaber (evt. under uddannelse som journalist, cand.comm, cand.mag, cand.merc. el.lign.)
– Redaktionelt overblik
– Mod på at arbejde selvstændigt
– Evne til at skabe motivation i en gruppe frivillige
– Ca. 5-10 timer om måneden til at arbejde frivilligt i min. 6 måneder
Vi tilbyder:
– Et frivilligt, ulønnet arbejde i en ny, hurtigt voksende dansk ungdomsforening
– Gode muligheder for indflydelse og ansvar for egne opgaver
– Udfordringer i samarbejde med andre frivillige
Send os dit CV og en kort tekst (maks. 300 ord) om hvorfor du gerne vil være
frivillig hos DSA. Ansøgningen skal sendes til info @ dsabroad.dk
Deadline for ansøgning: 31. marts 2014.
Læs mere om Danish Students Abroad på www.dsabroad.dk
Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Tine.