Månedens profil, december 2013: Troels Hughes Hansen

Månedens profil, december 2013: Troels Hughes Hansen

Troels.Hughes.HansenUniversitet: Université Paris VII, Denis Diderot

Studieretning: Litteratur og sprog

Hvad studerede du i Frankrig, og hvordan passede det ind i din danske uddannelse?

Som udvekslingsstuderende i Frankrig har man en privilegeret mulighed for at mikse sine fag. Man kan tage lidt her og lidt der for at sammensætte en dejlig pakke. Det er også nødvendigt, for fagene i Paris var normeret til enten 4 eller 6 ECTS, så for at leve op til meritkravet om 30 ECTS på et semester, var jeg nødt til at have 7 fag. De franske studerende selv havde kun to eller tre, fordi de sideløbende skriver deres speciale. Jeg læser fransk på Københavns Universitet, men min altoverskyggende interesse er egentlig litteratur. Derfor var opholdet i Paris en fantastisk mulighed for at få lov til at fordybe mig i dette område. Mit halve år var en tour de force af forelæsninger fra undervisere, der bedst kan betegnes som uudtømmelige brønde af viden. Man tager litteraturen seriøst i Frankrig, og det var dejligt i en spejling heraf også at blive taget seriøst som studerende. Niveauet var generelt højere i Frankrig, end jeg havde været vant til på KU. Mange ting virker gammeldags og sortskoleagtige i Frankrig, men så snart man har vænnet sig til dage fra 9-18 med undervisere som turbotaler sig igennem teorier og forfatterskaber på et smukt, men hurtigt udspyttet fransk, lærer man at elske det. Der er ingen kære mor, men udbyttet er også derefter. Jeg er blevet velbevandret i fransk litteratur på en måde, som ikke ville have været mulig på et dansk universitet. Og så er der selvfølgelig også det sproglige udbytte. Man lærer sproget bedst ved at opholde sig i landet.

Hvad var de største problemer ved opholdet?

Der var generelt mangelfuld vejledning i forbindelse med ansøgningen af Erasmusopholdet. Det er meget svært at få relevant information og guidelines, også selv om man som Erasmus-studerende grundlæggende er privilegeret, fordi en stor del af det administrative bøvl klares for én. Det ændrer dog ikke på, at franskmændene er bureaukratiets ukronede konger. Papirarbejde, attester, dokumenter sendt udelukkende med post, ultra-vigtige stempler osv. var i lange perioder ved at kvæle min glæde over at skulle af sted til udlandet. Da jeg først kom derned, begyndte det forfra, men efter at alle stempler er i orden, fagene er valgt, boligen fundet og undervisningen begyndt, var det en ren fornøjelse. Det er også vigtigt at man ikke tager bureaukratiet alt for højtideligt. Det kan føles som en umulig kamp at besejre en fransk skrankepave, men så snart de finder ud af at man er insisterende, giver de nærmest altid efter.

Hvordan er det at bo og studere i Paris?

De fleste, der har været i Paris på ferie, vil nikke genkendende til, at det er en fantastisk og charmerende by at være i, og for litteraturelskere er det en slikbutik. Bøger en nærmest gratis i Frankrig, og man har et helt andet forhold til litterær dannelse end i Danmark, hvor der ofte rynkes på næse af storsnudede, smagsdømmende advokater for den gode smag. Men litteraturen er selvfølgelig kun en del af oplevelsen. Paris har uendeligt meget at byde på, og det er en stor oplevelse at åbne op for hverdagslivet. Der er en helt anden rytme, som på samme tid er mere hektisk og mere afslappet. Der er en helt speciel stemning i Paris, der emmer af århundreder, men samtidig er absolut moderne. Paradoksalt parisisk, men overkulturelt overhalende, kan kun anbefales.

Troels’ gode råd til dig der vil af sted

  • Gå i gang i gooooooooood tid. Ting skal sendes med post frem og tilbage, og opholdet skal godkendes i hoved og røv af en million instanser.
  • Søg legater. Der findes et utal af legater for især kandidatstuderende, og de kan forsøde et i forvejen sødt liv i det franske.
  • Man kan sagtens tage til Frankrig selv om man ikke er så god til fransk. Modsat den generelle opfattelse, er de fleste franskmænd meget hjælpsomme og forstående
  • Søg bolig væk fra de fashionable kvarterer. Der er kedeligt og dyrt. Gå efter det 19. eller 20. arrondissement. Der er mange unge, og det er til at betale. Og så er de hyggelige. Kvartererne altså.

Man kan læse om mit ophold på min meget inaktive og vel nærmest døde blog:  http://pariserpanegyrik.blogspot.fr/

Samtidig er man velkommen til at kontakte mig på email.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.