Månedens profil, november 2013: Sara Fredslund

Månedens profil, november 2013: Sara Fredslund

Sara Fredslund (Privatfoto)Hvem, hvad, hvor?

I forbindelse med min Master i International Development and Management (LUMID) på Lunds Universitet, havde jeg et obligatorisk feltsemester opbygget over en praktikperiode samt dataindsamling til den master afhandling, som efterfølgende skulle danne kronen på værket.

Eftersom jeg har en baggrund som ergoterapeut og på LUMID havde valgt at specialisere mig i udvikling indenfor sundhedsområdet, blev et 4-måneders praktikforløb hos FN’s Verdenssundhedsorganisation (WHO) i Cambodja et relevant valg. De første fire måneder blev afløst af 5 måneder, hvor jeg i fortsat tæt samarbejde med WHO og Sundhedsministeriets HIV/AIDS-styregruppe indsamlede og analyserede data til mit speciale.

Hvorfor Cambodja?

Da LUMID har fokus på udvikling i lav- og mellemindkomstlande, var der påkrævet at jeg tog en del af min uddannelse i et af de lande. Jeg har før rejst i store dele af verden, særligt Asien og har med stor forundring skabt en forkærlighed for Cambodja. Landets tragiske historie – som på én gang er stadigt nærværende i Cambodja og alligevel kun et ubetydeligt kapitel i historiebogen i mange andre lande; dets mystiske folk der stråler af en fascinerende blanding af gåpåmod og fortabthed; og ikke mindst den rige kultur, det farvestrålende køkken, de smukke landskaber, den kvælende fugtige varme og den dramatiske monsun var blot nogle af de ting, der tog mit hjerte med storm. Cambodja er et land, hvor du møder ufattelig elendighed, men også en rivende udvikling, der i øjeblikke kan få dig til at glemme, at du befinder dig i et af verdens fattigste lande. Du møder små børn med gamle livserfarne øjne og gamle mennesker med tandløse imødekommende smil. Ikke mindst møder du mennesker, der med en oprigtig nysgerrighed interesserer sig for hvem du er. Ikke fordi du har penge på lommen. Bare fordi du ’er’ og fordi du har valgt at besøge deres land, som på én gang fylder dem med en rank stolthed og en tom håbløshed. Min nysgerrighed efter at forstå og lære alt dette bedre at kende, fik mig til at sætte kursen mod Cambodja endnu en gang.

Hvad har opholdet givet dig med i forhold til din fremtidige karriere?

Udover alle de fantastiske individuelle oplevelser der følger med at rejse til fremmede himmelstrøg, som bliver et solidt bidrag til en rivende personlig udvikling, har mit ophold i Cambodja først og fremmest styrket mit CV. Dernæst har det konsolideret min egen opfattelse af mig selv som et styrket og klogere menneske, der er bedre rustet til at favne et arbejdsliv fyldt med tidspres og deadlines, diplomati, kulturel tolerance, kreativitet og konstant forandrende krav, opgaver og forventninger. Eftersom min uddannelse ligger op til, at jeg tager job i et udviklingsland –eller i det mindste samarbejder med et udviklingsland- har dét at have arbejdet i en markant anderledes kultur, i et multietnisk miljø, under en uvant ledelse og i samarbejde med en fremmed regering, beriget mig med uvurderlige tilpasningsegenskaber, som kan bruges i mange henseender – ikke blot hvis jeg vælger at forfølge en karriere i et internationalt udviklingsarbejde.

Jeg har tidligere arbejdet frivilligt og/eller været i praktik i andre lande både i Europa, Asien og Afrika og det har altid været min opfattelse, at det har været en fordel for mig i min jobsøgning, hvad enten min rejseerfaring har været direkte relevant for jobbet eller ej. Ledere kan godt lide at ansætte mennesker der tør udfordre sig selv, som kan udvikle sig i uvante miljøer og som kan tilføje nye indspark enten til selve jobbet eller til gruppesammensætningen på arbejdspladsen.

Er der ulemper forbundet med at bo og studere i udlandet?

Man kan altid finde ulemper, hvis man leder efter dem. Også ved at bo i udlandet, selvom det også er sjovt, spændende og energisk. Jeg behøver bare at nævne savnet af det velkendte, venindens bryllup og nevøens første fødselsdag man gik glip af, og i det hele taget dét ikke længere at være en del af hverdagstrummerummen iblandt venner og familie; ensomheden der indtræffer, når man har sagt farvel til tilstrækkelig mange andre rejsende på sin vej og deraf bliver træt af at møde nye mennesker; frustrationen ved at alting bliver gjort anderledes end man plejer. For eksempel.

Noget af det sværeste ved at tage hjemmefra kan overraskende nok være at vende hjem igen. Det omvendte kulturchok; alle de oplevelser man har mærket og følt, men som ikke giver samme mening, når man gengiver det med ord; rodløsheden og rastløsheden og de alt for store livsspørgsmål om, hvor man hører til og gerne vil høre til.

Jeg tror på, at fordelene opvejer ulemperne til hver en tid. Et udlandsophold kan skræddersyes til dine behov, dine mål, dine drømme og dine muligheder. Nogle gange nemmere end andre. Men vi er privilegerede nok til at have valget om at gøre det, og det er næsten uforskammet ikke at tage imod et tilbud om at lære noget ganske uventet, anderledes og unikt. Af andre mennesker fra andre lande, som med åbne arme beriger dit liv med ny horisonter.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.