Navn: Kasper Djernaes
Gymnasier: Skanderborg Handelsskole, United World College of South East Asia
Hvordan havnede du i udlandet?
Da jeg gik i folkeskole, havde jeg egentlig ikke de store planer eller drømme om at tage til udlandet. Det ændrede sig dog under mit efterskoleophold på Bjergsnæsskolen i Viborg. Her fik vi tilfældigvis et oplæg om at læse i udlandet med organisationen United World Colleges (UWC). UWC er en international organisation, der giver unge mennesker fra hele verden en unik mulighed for at mødes på tværs af landegrænser, uanset etniske, kulturelle, religiøse og social baggrunde. De har etableret 13 skoler rundt omkring på kloden, lige fra Sydafrika til Hong Kong. Jeg syntes, det lød helt fantastisk, så straks efter oplægget løb jeg op på mit værelse og ringede til min far og fortalte ham, at jeg nu vidste, hvad jeg ville bruge de kommende 3 år af mit liv til. Jeg sendte min ansøgning af sted mens jeg gik i 1.g på Skanderborg Handelskole, og efter 3 udvælgelsesrunder fik jeg at vide, jeg var kommet ind på en UWC skole i Singapore.
Hvor og hvad læser du i udlandet?
Som sagt læser jeg i øjeblikket på en international skole i Singapore, et lille land i Sydøstasien domineret af en kæmpe storby. I stedet for den danske studentereksamen tager jeg en International Baccalaureate (IB), hvor alle fag og eksamener er på engelsk. Der er et par skoler i Danmark som tilbyder denne studieretning, der ikke lukker døre, hverken indenlandsk eller internationalt – tværtimod.
Hvad var den største forskel mellem et dansk og internationalt gymnasium?
Der var to hovedforskelle som stod klart i mine øjne allerede efter den første uge på UWCSEA. Rent akademisk var folk noget stærkere end på mit gamle gymnasium, men den største forskel på det akademiske plan var helt sikkert folks arbejdsmoral. Eleverne præsterer deres bedste, også selvom det kræver hårdt arbejde. Lærerne sætter også noget højere forventninger og ”jeg har ikke lige fået lavet mine lektier” er en undskyldning, man sjældent hører. Den største forskel var dog ikke akademisk, men kulturel. At komme fra et meget monokulturelt samfund, som i Danmark, til en skole med mere end 60 forskellige nationaliteter var et kæmpe kulturchok. Jeg flyttede ind på et værelse med to indere og en indoneser. På værelset ved siden af boede en koreaner, en italiener og en inder som havde tilbragt det meste af sit liv i Dubai. Denne kulturelle diversitet er uden tvivl den største og mest fantastiske forskel på et dansk og internationalt gymnasieliv.
Hvad har været din største udfordring ved at læse i udlandet?
Jeg tror, at det, der afholder mange fra at ansøge til UWC, er tanken om at tilbringe 2 år væk fra familie og venner. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det ikke har været en udfordring, men det, man mister ved at tage af sted, er kun en brøkdel af, hvad man får igen.
Hvad er den/de bedste oplevelse du har haft?
En af fordelene ved at læse i Sydøstasien er, at det giver en enestående mulighed for at rejse, da det er forholdsvis billigt. Jeg har blandt andet været i Malaysia, deltaget i sportsturneringer i henholdsvis Hong Kong og Thailand, lavet frivilligt arbejde på et børnehjem i Vietnam og rejst rundt i Myanmar. Disse ture har helt sikkert været nogle af de bedste oplevelser, jeg har haft som studerende i Singapore.
Har du nogle gode råd til elever som ønsker at studere i udlandet?
Først og fremmest skal man beslutte sig for, om man vil af sted i gymnasiet eller på universitetet. Derefter er det bare med at undersøge alle muligheder, som man har, for at kunne komme af sted. UWC er en enestående mulighed, hvis man ønsker at tage sin gymnasieuddannelse i udlandet, da det er begrænset hvor mange internationale institutter, som optager folk i sådan en relativ ung alder. Så vidt jeg ved, er der dog nogle flere muligheder på universitetsniveau. Jeg tror det bedste råd, jeg kan give, er, at man ikke skal være bange for at kaste sig ud i det, i frygt for om det er for udfordrende. Jeg har flere venner hjemme i Danmark, som fortryder, at de ikke sendte en ansøgning i 1.g.