Indledning
Selvom Norge har en befolkning på størrelse med den danske, er landet langt større arealmæssigt. Det betyder selvfølgelig en lavere befolkningstæthed og mere natur men også mindre og mere varierede byer. Til populære studiebyer hører især Oslo, Kristianssand, Bergen, Lillehammer og Tromsø, som er fordelt hele vejen fra det sydligste til det nordligste Norge.
For danske studerende er der mange praktiske fordele ved at studere i Norge. De omfatter bl.a. et sprog, som er let at vende sig til, mange rettigheder som borger fra et andet nordisk land og seks års SU. Uddannelse ved offentlige institutioner er gratis for alle og findes også på engelsk, hvilket fører til et meget internationalt studiemiljø. Fritidsaktiviteter foregår gerne udenfor, da Norge er hjemsted til en uforlignelig natur.
View this post on Instagram
Se mere fra Louises takeover om Norge på vores Instagram-profil.
Uddannelsessystem
Danskere, som vil studere i Sverige, er pga. det nordiske samarbejde om uddannelse godt stillet. Aftalen er mellem Danmark, Grønland, Færøerne, Island, Norge, Sverige, Finland og Åland og garanterer, at personer med bopæl i disse lande kan søge og tage videregående uddannelse på lige fod i ethvert af landene. Med andre ord kan man som dansker søge ind på en svensk uddannelse på lige fod med svenske borgere, hvis man ellers opfylder optagelseskravene til uddannelsen. Optagelseskrav og kriterier for bedømmelse af ansøgninger kan dog ofte være forskellige fra danske uddannelser. Læs evt. mere om det nordiske samarbejde hos Grib Verden.
Universitetsuddannelser i Norge følger typisk det samme mønster som i Danmark. En treårig bachelorgrad kan efterfølges med en toårig “mastergrad”, som svarer til en dansk kandidatgrad. Nogle professionsrettede uddannelser, som f.eks. medicin, psykologi og jura, er tilrettelagt som én sammenhængende uddannelse på fem til seks år. Ph.d.-programmer varer normalt tre til fire år.
Norske universiteter bruger ECTS-karakterskalaen, som går fra A til F og er kompatibel med den danske syvtrinsskala. I gymnasierne bliver en karakterskala fra 2 til 6 brugt, hvor 6 er bedst. Samordna optakk kan hjælpe med omregning fra danske til norske gymnasiekarakterer.
Udgifter til studier
Det er gratis for alle at studere ved offentlige universiteter i Norge, mens man ved private universiteter skal betale en studieafgift. Ligesom i Tyskland opkræver offentlige universiteter dog et mindre semestergebyr, som går til at finansiere studenterforeningen (studentsamskipnad). Gebyret er typisk på mellem 200 og 500 kr. pr. semester.
Der er ingen begrænsning for, hvor mange uddannelser man må tage i Norge. Med andre ord er det altså intet problem at begynde forfra på en ny bacheloruddannelse, selvom man allerede har en kandidatgrad. For de fleste danskere ville seks års SU selvfølgelig sætte grænsen, men hvis man har et deltidsarbejde eller har boet i Norge i fem år, kan man i stedet få uddannelsesstøtte fra Lånekassen.
Finansieringsmuligheder
Hvis ens universitet og uddannelse er offentligt anerkendt i Norge, har man normalt mulighed for at modtage SU, mens man studerer. Hvis man studerer på kandidatniveau, kan man også få et udlandsstipendium til at dække eventuelle studieafgifter. Læs evt. mere i vores artikel om SU og udlandsstipendium.
Praktiske forhold
Vil man studere i Norge, er det vigtigt at være opmærksom på de følgende praktiske forhold.
Visum
Danskere behøver, ligesom borgere fra andre nordiske lande, intet visum for at studere i Norge. Som dansker har man også fri ret til at arbejde både under og efter uddannelsen.
Sygesikring
Som borger fra et andet nordisk land har danskere samme adgang til offentlig sygesikring som norske borgere. Læge- og hospitalsbehandling er gratis ligesom i Danmark. Selvom det ikke er nødvendigt for at bruge sin ret til sygesikring, anbefales det, at man ansøger om et norsk personnummer. Det kan man læse mere om hos Study in Norway.
Bolig
Universiteter vil normalt kunne stille bolig til rådighed for udenlandske studerende i form af enten kollegieværelser eller lejligheder, afhængigt af præferencer og situation. Der er også en række privatejede kollegier, som kun udlejer værelser til studerende.
Det er naturligvis også muligt at leje en lejlighed privat, evt. sammen med en gruppe venner. I modsætning til Sverige skal man ikke skrive sig op på en liste og vente på at få tilbudt en bolig. Norden.org har en artikel om bolig i Norge, som dog ikke er specielt rettet mod studerende.
Leveomkostninger
En aktuel og deltaljeret guide til omkostninger kan findes hos Internations.
Kombination med dansk uddannelse
Det ovenfor nævnte nordiske samarbejde på uddannelsesområdet omfatter også meritvurdering. Ifølge aftalen mellem de nordiske lande skal personer, som har taget en del af deres uddannelse i ét nordisk land, kunne få denne godskrevet i et andet. Med andre ord skal det altså være muligt at få meritoverførsel i Danmark for en delvist gennemført svensk uddannelse eller omvendt.
Norge er medlem af Erasmus-programmet, så man har som studerende ved en dansk universitet mulighed for at tage på udveksling ved et norsk universitet gennem en aftale mellem ens danske universitet og værtsuniversitetet. Hvis ens danske universitet ikke har en aftale med det universitet, man gerne ved studere ved, kan man ofte tage på et selvarrangeret udvekslingsophold. Læs mere om begge muligheder i vores artikel om udlandsophold.
Anerkendelse af uddannelser i Danmark
Skal man tage en hel uddannelse i udlandet, er det vigtigt at undersøge, om der er sandsynlighed for, at man ville kunne få sin uddannelse anerkendt i Danmark efterfølgende, hvis man f.eks. vil bruge den som grundlag for at søge job.
Det er altid en god idé at se efter i Uddannelses- og Forskningsministeriets vurderingsdatabase, om ens ønskede eller en lignende uddannelse allerede er blevet vurderet. Dog er det vigtigt at bemærke, at en anerkendelse aldrig kan gives på forhånd, så det bedste man kan gøre er at undersøge sandsynligheden for, at ens uddannelse vil blive anerkendt. I mange tilfælde er anerkendelsen naturligvis mere eller mindre garanteret.
Har man en udenlandsk uddannelse og ønsker på baggrund af denne at søge en videregående uddannelse ved et dansk universitet, er proceduren anderles. Her gælder det enkelte universitets optagelseskriterier, som tit kan indeholde krav til gennemførte moduler. Derfor er det vigtigt at undersøge optagelseskriterier i Danmark og planlægge sin uddannelse derefter, hvis man f.eks. vil gennemføre sin bacheloruddannelse i udlandet og sin kandidatuddannelse i Danmark.
Læs mere
Samordna optakk er Norges optagelsesportal, som svarer til den danske optagelse.dk. Derudover rummer hjemmesiden også en mængde nyttig information for fremtidige ansøgere.
Study in Norway har en mængde god information om at studere i Norge.
Norden.org har en række meget brugbare generelle artikler om at flytte til Norge.