Indledning
Sammenlignet med danske kandidatuddannelser, er optagelseskravene til de fleste master- og kandidatuddannelser i Storbritannien langt mere åbne. Tit er der få eller ingen krav til, hvilket område ens bachelorgrad var indenfor. Til gengæld skal man skrive en motiveret ansøgning, hvor man redegør for sin interesse for faget, og medsende CV og en eller flere akademiske anbefalinger.
Typer af kandidat/masteruddannelser i Storbritannien
Der findes ret mange forskellige typer af uddannelser, man kan tage efter sin bachelorgrad i Storbritannien. Til sammen kaldes de ofte “postgraduate” (hvor bachelor er “undergraduate”), hvilket man normalt kan kigge efter på universiteternes hjemmesider. Den største forskel, man skal være opmærksom på, er, at der overordnet er to typer af mastergrader. En “taught master” er en mastergrad, som hovedsageligt er baseret på undervisning, selvom man også skal skrive en afhandling. En “research master” er mere forskningsbaseret, og den undervisning, der er, handler tit om forskningsteknik. Research master er det åbenlyse valg, hvis man har planer om at fortsætte med en PhD efterfølgende. Det betyder dog ikke, at man ikke kan tage en taught master og så en PhD eller en research master for at starte en ikke-akademisk karriere. Research master er ofte billigere, fordi der er mindre arbejdstid involveret for underviserne.
Britiske mastergrader anerkendes normalt ikke som svarende til en dansk kandidatgrad, da de for det meste varer omkring et år og indeholder færre ECTS-point – normalt mellem 60 og 100 – end en kandidatuddannelse, som er 120. Kigger man i Uddannelses- og Forskningsministeriets landehåndbog, fremgår det, at en MPhil-grad generelt svarer til en dansk kandidatuddannelse. Her er det dog bedst at være forsigtig, da nogle MPhil-grader varer mindre end to år og består af mindre end 120 ECTS-point.
Ansøgning
Ansøgning til kandidatuddannelser foregår, i modsætning til for bacheloruddannelser, gennem universitetet selv. Ansøgningsgebyrer varierer fra gratis til omkring £90 (ca. 750 kr.).
Ansøgningsprocessen og -fristen varierer også fra universitet til universitet. Generelt skal man skrive en motiveret ansøgning på omkring to sider og vedlægge sit CV og en til tre akademiske anbefalinger, som man skal bede sine undervisere fra ens bacheloruddannelse om at skrive.
Den motiverede ansøgning til en kandidatuddannelse skal i bund og grund udformes på samme måde som til bacheloruddannelser men selvfølgelig være mere udførlig og specifik. Har man en bacheloruddannelse bag sig, vil man naturligvis have en hel del akademiske interesser og præstationer at tale om i sin ansøgning.
Se evt. vores artikel om ansøgning til britiske bacheloruddannelser for mere om at skrive en motiveret ansøgning. Husk også på, at man som medlem af DSA+ kan sende sin ansøgning til os og få en tilbagemelding med forbedringsforslag.
Optagelseskriterier
Som nævnt ovenfor er optagelseskriterierne til de fleste uddannelser forholdsvist åbne. I modsætning til danske kandidatuddannelser er det altså sjældent, at man skal have en bestemt bacheloruddannelse, og der vil helt sikkert ikke være krav til, hvilke moduler man har taget som led i sin uddannelse.
Sprogkrav
De samme sprogkrav gælder som ved britiske bacheloruddannelser. Det betyder, at man skal kunne engelsk til B2-niveau på den europæiske CEFR-skala, hvilket svarer til engelsk på B-niveau i gymnasiet. Hvis universitetet ikke accepterer ens engelskeksamen, skal man tage en engelskprøve.
Har man allerede taget en bacheloruddannelse på engelsk, behøver man ikke at bevise sin sprogfærdighed.
Læs mere
Project Access opererer en mentorordning, hvorigennem man kan komme i kontakt med en dansk studerende ved ens ønskeuniversitet, som kan hjælpe med ansøgningen og meget mere.