Indledning
Alle bacheloruddannelser i Storbritannien søges gennem UCAS, som svarer til optagelse.dk i Danmark. Man kan også bruge hjemmesiden til at finde bacheloruddannelser og vejledning og tips til ansøgningsprocessen.
Alt optag på bacheloruddannelser foregår lidt ligesom kvote 2 i Danmark, så der bliver både lagt vægt på ansøgerens karakterer og motivation. Nedenunder har vi samlet en masse information om ansøgningsprocessen gennem UCAS. Man kan søge op til fem uddannelser men kun skrive én motiveret ansøgning, så ansøgningen skal være skrevet sådan, at den dækker alle de søgte uddannelser. Ud over karakterer og motiveret ansøgning skal man også vedlægge en anbefaling, som normalt skrives af en gymnasielærer eller rektoren.
Ansøgning
UCAS står for Universities and Colleges Admissions Service og er en organisation, hvis primære formål er at formidle ansøgningsprocessen til de britiske universiteter. Har du derfor et ønske om at læse på universitetet i Storbritannien, skal du udfylde og sende din ansøgning via UCAS’ ansøgningsportal. Ansøgningen vil efterfølgende blive videresendt til universiteterne, der er ansvarlige for at vurdere dem.
UCAS er primært rettet mod at facilitere ansøgninger på bachelorniveau (undergraduate), hvorimod de fleste kandidatprogrammer (postgraduate) skal ansøges via det pågældende universitet selv. UCAS har en portal, UCAS Postgraduate, hvor man kan ansøge til nogle kandidatprogrammer.
Hvis ikke du allerede har set vores facebookvideo, hvori to danske studerende i Storbritannien gennemgår ansøgningsprocessen, så har vi her samlet et par tips og tricks til selve ansøgningsprocessen i UCAS.
Ansøgningsfristerne kan deles op i tre:
D. 15. oktober er ansøgningsfristen til at søge ind på alle uddannelser ved Oxford og Cambridge samt nogle studier ved andre universiteter, herunder: medicin, dyrlæge, tandlæge og andre medicinske studier.
D. 15. januar er ansøgningsfristen til at søge ind på størstedelen af de udbudte uddannelser på universiteterne i Storbritannien.
D. 24. marts er ansøgningsfristen til nogle kunstneriske uddannelser – dog ikke alle. Sørg derfor for under alle omstændigheder for at tjekke op på dit studies specifikke ansøgningsfrist.
Læs mere på UCAS’ egen hjemmeside her.
Ansøgninger bliver behandlet løbende, og, hvis man søger i god tid, kan man blive optaget før ansøgningsfristen. Hvis der er mange gode ansøgere, kan der risikere at være få pladser tilbage ved ansøgningsfristen, så det er klart bedst at søge i god tid.
Du starter helt lavpraktisk med at oprette en profil på UCAS. Herefter får du adgang til selve ansøgningssiderne. Denne artikel gennemgår de fem mest væsentlige punkter i ansøgninen.
Personal details
Personal
Her angiver du de mest basale og grundlæggende oplysninger om dig selv.
Reference number
Når du har taget en engelsk sprogtest (eks. TOEFL eller ITLS), så vil der af dit prøvebevis fremgå et referencenummer, som du kan angive. Hvis du endnu ikke har taget en sprogtest, så skal du heller ikke udfylde feltet. Det er muligt at tage testen på et senere tidspunkt.
Passport details
Som international studerende skal man give sit pasnummer.
Student support
Dette spørgsmål drejer sig kun om, hvordan ens studieafgifter vil blive betalt og har altså ikke med SU at gøre. Danske studerende, som starter deres studier inden d. 31. juli 2021 kan muligvis få studielån eller anden finansiel støtte så bør vælge kode “02 UK, ChI, loM or EU student finance services”. Fra d. 1. august bør “01 Private finance” vælges.
Choice
Her angiver du universitet, studie og campus. Du har op til fem valgmuligheder.
Det koster £20 (ca. 165 kr.) at søge ét universitet og £26 (ca. 215 kr.) at søge op til fem, så det kan klart anbefales at vælge fem uddannelser for at maksimere ens chancer.
Education
Uddannelse/school/college/centre name
Her angiver du, den uddannelse du senest har gennemført – fx Studentereksamen, HHX, HTX, HF mv. UCAS har ikke et katalog over de danske skoler, og derfor skal du højest sandsynligt udfylde feltet manuelt.
Folkeskole: du kan også tilføje din folkeskoleeksamen, selvom det ikke er nødvendigt og ikke vil blive brugt til at vurdere din ansøgning. Du opretter din folkeskole ved at klikke på: add new schools/colleges/centre. Din folkeskole skal også oprettes manuelt.
Du kan i alt tilføje 10 uddannelser – herunder kan du også tilføje relevant kurser, du har deltaget i. Det kunne eksempelvis være et Cambridge English-kursus.
Exam centre number
Det skal sendes manuelt, hvis du har afsluttet eksamen i Danmark.
Attendance
Full-time: de fleste uddannelser fra Danmark betragtes som full-time.
Part time: nogle HF-uddannelser betragtes som part-time.
Sandwich: en kombination af studie og praktik.
Did you receive any qualifications?
Ja.
Choose qualification
Her skal du søge efter studentereksamen, og frem vil komme Studentereksamen – Denmark. Har du taget en bachelor, så søger du efter bachelor. Har du taget en IB, så søger du efter International Baccalaureate
Qualification date
Her angiver du, hvornår du færdiggjorde/hvornår du forventer at færdiggøre din studentereksamen.
Grade
Her angiver du dit gennemsnit, som det fremgår af dit eksamensbevis med A-fagsbonus og uden hurtigtstartsbonus. Har du endnu ikke færdiggjort gymnasiet og kender derfor ikke dit endelige karaktergennemsnit, kan du nøjes med at skrive ”pending” i feltet, hvor gennemsnittet burde stå. Dit forventede gennemsnit skal dog fremgå af den reference, som din underviser udfærdiger til dig.
Hvis du endnu ikke har afsluttet gymnasiet, skal du bede dine undervisere give dig forventede karakterer for alle de fag, du endnu ikke har afsluttet. På baggrund af disse er det muligt at give et omtrendtligt bilede af, hvordan dit endelige gennemsnit kommer til at være.
Modules
Her angiver du alle dine karakterer. Du skal både indskrive dine årskarakterer (coursework) og dine eksamenskarakterer (exam). Fagene skal skrives på engelsk, som de fremgår af dit engelske eksamensbevis, men karaktererne skal gives på dansk og vil blive oversat af universitetet. Har du det ikke på engelsk, kan du bede administrationen på din skole om at oversætte det for dig. Du skal også skrive, på hvilket niveau du havde faget (Level A, B eller C).
F.eks.:
Subject: Danish Level A (oral exam) – mundtlig eksamen
Qualification date: June 2019
Grade: 10
Danish Level A (written exam) – skriftlig eksamen
Danish Level A (coursework oral) – årskarakter
Danish Level A (coursework written)- årskarakter
Hvis ikke du har færdiggjort din studentereksamen endnu, skriver du de karakterer ind, som du allerede har afsluttet. I de resterende fag, som du ikke har afsluttet endnu, kan du skrive ”pending” i karakterfeltet. De manglende karakterer kommer til at fremgå af din reference.
Alle fag, som indgår i ens gennemsnit, skal være inkluderet. SRP skal altså skrives på, hvorimod AP og NV ikke skal.
Please state the highest level of qualification you expect to have before you start course
Her vælger du “below honours degree”, hvis du har afsluttet gymnasiet. Har du afsluttet en uddannelse på universitetet vælger du “honours degree or above qualifications”.
Employment
Universiteterne og vurderingspersonerne er mest interesserede i arbejde, der har relevans for din uddannelse.
Personal statement
Et godt råd er først at skrive dit personal statement i Word, hvorefter du kopierer det over det angivne tekstfelt i UCAS. Dit personal statement må højst være 4000 anslag og 47 linier (hvad end der kommer først). Det anbefales selvfølgelig at komme så tæt på grænsen som muligt uden at overskride den, men for de fleste er det mere at holde sig indenfor grænsen, der er problemet.
Hvad skal der stå i ansøgningen?
Dit Personal Statement er din motiverede ansøgning og er en vigtig del af din samlede UCAS-ansøgning. Det er din chance for at beskrive dine ambitioner, færdigheder og erfaringer til universitetet. Det er vigtigt at huske, at du kun kan skrive ét Personal Statement, dvs. det er den samme ansøgning for hver uddannelse, så du skal undgå at nævne et bestemt universitet. I stedet skal du, hvis du har valgt uddannelser inden for lignende emner, skrive om emnet generelt og forsøge at undgå at nævne uddannelsens titel. Hvis du har valgt en række forskellig emner, skal du i stedet skrive om de temaer, de har til fælles.
Størstedelen af ansøgningen skal handle om, hvorfor du er interesseret i det fag, du søger uddannelser indenfor. Her er det vigtigt at være konkret mht. hvilke emner man er helt specielt interesserede i, så ens passion for faget skinner igennem. Hvis man vælger at nævne en eller flere bøger, som man har læst, er det vigtigt at give en grund til, at man fandt dem interessante. Britiske universiteter går op i ansøgerens generelle potentiale som studerende, så det er vigtigt også at nævne sine andre interesser og dermed hvordan man kan bidrage til universitetslivet.
Det er ofte fristende at strukturere ansøgningen kronologisk og på den måde fortælle en slags historie om, hvordan man udviklede sin interesse for faget. Ofte kan det dog styrke ansøgningen og gøre den mere overskuelig, hvis man bruger en temamæssig opbygning. I den forbindelse er det vigtigt at tænke over, at hvert afsnit skal handle om ét bestemt emne. Det kunne f.eks. være et afsnit om ens uddannelse, et om en bestemt fritidsaktivitet, som er relevant for faget, osv.
Tips til indhold
Vi har nedenfor samlet nogle idéer baseret på UCAS’ egen hjemmeside, der kan hjælpe dig med at komme i gang med skriveprocessen:
- Start med at læse beskrivelserne af uddannelserne og skab et overblik over, hvilke kvaliteter, færdigheder og erfaringer de kræver.
- Fortæl læseren, hvorfor du ansøger – medtag her dine ambitioner, samt hvad der interesserer dig ved emnet, kurset og en videregående uddannelse.
- Som international studerende kan du også tale om, hvorfor du gerne vil studere i Storbritannien, og hvorfor du ønsker at studere i udlandet i stedet for i Danmark. Bemærk, at ansøgninger er blinde, dvs. den person, som læser og bedømmer dit Personal Statement, vil ikke kunne se resten af din ansøgning. Bedømmeren ved altså kun, at du er fra Danmark, hvis du nævner det, og du behøver ikke nødvendigvis at nævne det, hvis du ikke synes, det passer ind.
- Tænk på, hvad der gør dig egnet – det kan være relevant erfaring, færdigheder eller succes, du har opnået ved tidligere uddannelse, arbejder eller andre aktiviteter.
- Skriv om organisationer eller klubber, du er en del af – sportsligt, kreativt eller musikalsk
- Nævn de erfaringer, du har tilegnet dig gennem eventuelle jobs eller frivilligt arbejde.
- Hvis du har deltaget i et videregående uddannelsesforløb, en sommerskole eller lignende, er det også relevant at tage med.
Tips til udformning
Din ansøgning skal være personlig og udtrykke, hvem du er. Der findes derfor ikke et bestemt format, du kan følge. Vi har dog alligevel forsøgt at samle nogen tips nedenfor.
- Undgå kompliceret sprog – skriv i en entusiastisk, kortfattet og naturlig stil
- Skil dig ud, men hold igen med humor, citater eller noget andet usædvanligt. Du kan ikke vide dig sikker på, at modtageren har den samme sans for humor som dig.
- Strukturer din info, og sørg for at afspejle de færdigheder og kvaliteter, som universitetet værdsætter mest. Brug kursusbeskrivelserne som guidelines.
- Læs korrektur. Får evt. dine lærere, rådgivere og familie til at læse din ansøgning igennem. Omskriv den, til du selv er tilfreds, og til korrekturen sidder lige i skabet.
UCAS udgiver ofte blogindlæg med vejledning til ansøgninger. Bl.a. har de en artikel om at finde inspiration til ansøgningen og en med ofte stillede spørgsmål. På deres side med generelle råd til at skrive ansøgningen finder man også en video, hvor en person, som bedømmer ansøgninger for et universitet, giver sine tips til ansøgningen.
Husk på, at man som medlem af DSA+ kan sende sin motiverede ansøgning til os og få forbedringsforslag, før man sender den til UCAS.
Reference
Du skal angive kontaktoplysninger på den underviser, som skriver din anbefaling. UCAS sender herefter din underviser en mail og et login, så underviseren kan udfylde anbefalingen i din ansøgning. Det foregår på samme måde som med et personal statement med et tekstfelt, hvor underviseren kan indsætte anbefalingen.
Tal gerne med din underviser om, hvad der cirka skal stå i anbefalingen. Det er ikke alle undervisere, der har prøvet at skrive en anbefaling før, og derfor kan de have brug for en hjælpende hånd. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at der bliver lagt vægt på det, der er det mest væsentlige for lige netop den uddannelse, du søger ind på. Bed eventuelt din underviser om at sende referencen til dig, før den bliver sendt afsted. Personal statement og anbefalingen skal gerne spille sammen, så det er også en god idé at lade læreren, som skal skrive anbefalingen, læse ens ansøgning igennem. UCAS har skrevet en vejledning for undervisere til at skrive anbefalinger.
Hvis du har afsluttet gymnasiet, kan du med fordel få en arbejdsgiver, højskolelærer eller en frivillig supervisor (eller en anden relevant person) til at skrive din anbefaling. Det skal blot være en, der kender til dine akademiske evner og kan stå inde for, at du kan begå dig på en videregående uddannelse.
Optagelseskriterier
De fleste universitetsuddannelser i Storbritannien har mindre specifikke optagelseskrav end danske uddannelser. Nogle uddannelser kræver, at man har taget “A-level” i et bestemt fag. A-level er en toårig gymnasieuddannelse, som niveaumæssigt svarer til et fag på A-niveau i et dansk gymnasium. Derudover skal man normalt også have bestået GCSE Maths, hvilket svarer til matematik på C-niveau i gymnasiet.
De fleste universiteter har en specifik webside med optagelseskrav per land, så man kan se kravene oversat til danske forhold. I forbindelse med optagelseskrav vil man ofte høre kombinationer af karakterer som f.eks. “AAB” eller “ABC”. Det dækker over eksamenskarakterer fra A-level, og AAB betyder, at man skal have fået A i to af sine fag på A-level og B i et af dem. Hvis man har mere end tre A-levels, hvilket danskere normalt har, kan man bare bruge de bedste karakterer. For danskere er f.eks. et B i et fag normalt et gennemsnit af årskarakterer og eventuelle eksamenskarakterer, men man har også tit lidt fortolkningsfrihed til f.eks. ikke at regne årskarakterer med, hvis man har klaret sig bedre til eksamen.
I sidste ende er det dog op til universitetet at bedømme ens danske karakterer, hvilket også fremgår af de forskellige måder, de bliver oversat af forskellige universiteters websider. Nogle universiteter oversætter f.eks. danske karakterer fra fag på A-niveau direkte til den ovenfor nævnte metode med en kombination af karakterer, hvorimod andre bruger ens gennemsnit som grundlag for vurderingen. Hvis man ansøger før sin studentereksamen, får man et såkaldt “conditional offer”, hvor betingelsen er bestemte karakterer. Hvis man ender med ikke at få helt så gode karakterer, som man forventede, kan man dog stadig ofte forhandle med universitetet. I sidste ende går universitetet mest op i den motiverede ansøgning, så længe ens karakterer mere eller mindre møder deres krav.
Sprogkrav
For at studere ved et britisk universitet skal man kunne engelsk til B2-niveau på den europæiske CEFR-skala. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet svarer engelsk på B-niveau i gymnasiet til B2 og A-niveau til C1, så de fleste danskere burde ikke have problemer med sprogkravet. Uddannelses- og Forskningsministeriets klassificering af nivauet af engelskundervisningen betyder også, at nogen universiteter ikke kræver en sprogprøve, hvis man har haft engelsk på B-niveau.
Vil universitetet ikke anerkende ens engelskesamen fra gymnasiet, kan det være nødvendig at tage en engelskprøve. Læs mere herom i vores separate artikel.
Læs mere
Project Access opererer en mentorordning, hvorigennem man kan komme i kontakt med en dansk studerende ved ens ønskeuniversitet, som kan hjælpe med ansøgningen og meget mere.