Indledning
University of Oxford og University of Cambridge er beliggende i England, hhv. nord-vest og nord for London. Begge universiteter figurerer generelt blandt den absolutte top i internationale ranglister og er derfor med god grund meget eftertragtede. Oxford er det største universitet af de to med ca. 24.000 studerende, mens Cambridge har omkring 18.000. Heraf er en stor andel på begge universiteter internationale studerende, så man kan forvente at finde et spændende og internationalt studiemiljø. Det bør dog nævnes, at andelen af internationale studerende på bachelorniveau (undergraduate) generelt er lavere end på kandidat- og ph.d.-niveau.
Andelen af ansøgere, som bliver tilbudt en plads på Oxford og Cambridge varierer fra år til år men ligger ofte på 15-25%, altså et sted mellem én ud af seks og én ud af fire. Hvis man selv slår optagelsesstatistik op, skal man være opmærksom på, at andelen af ansøgere, som får tilbudt en plads, vil være højere end andelen, som bliver studerende ved universiteterne. Dette skyldes især, at optagelsestilbuddet vil være på betingelse af et bestemt eksamensresultat (med mindre man har haft et sabbatår), og at ikke alle ender med at tage imod tilbuddet. Derudover varierer optagelsesraten meget mellem uddannelser, så en lav optagelsesrate betyder ikke nødvendigvis, at lige netop den uddannelse, man er interesseret i, er svær at komme ind på.
Oxford eller Cambridge (eller ikke)?
Det er vigtigt at overveje, hvorfor man så gerne vil studere på Oxford eller Cambridge. Man kan ikke søge ind på begge universiteter (men man kan søge et af dem og op til fire andre universiteter), så man skal gøre sig klart, hvilket man er mest interesseret i. I den forbindelse kan det være svært at finde ud, hvad forskellen mellem dem er. Mange akademikere skifter mellem de to, og på trods af venskabelig konkurrence er lighederne større end forskellene.
Det er generelt kendt, at Oxford har et bedre ry for humaniora og Cambridge for naturvidenskab, men de er selvfølgelig begge rigtig gode til begge dele. En anden forskel er, at der er flere ”Joint Honours”-uddannelser på Oxford end på Cambridge. For eksempel kan man studere ”Computer Science and Philosophy” eller ”Law with Law Studies in Europe” på Oxford, mens man på Cambridge på nøjes med ”Computer Science” eller ”Law”.
Studier på både Oxford og Cambridge er naturligvis mere traditionelt end de fleste britiske universiteter. Det betyder noget for studiekulturen, men også universiteternes udbud af fag. Nogle fag er ikke tilbudt på hverken Oxford eller Cambridge, og det kan være, at andre universiteter i Storbritannien kunne være mere passende, hvis man gerne vil studere mere specifikke fag. For eksempel kan man ikke studere zoologi eller marinbiologi på Oxford eller Cambridge, så hvis man gerne vil specialisere sig på bachelorniveau, er Bristol (til zoologi) og Newcastle (marinbiologi) måske mere passende.
Forberedelse
Der er mange muligheder for at lære Oxford og Cambridge at kende. Deres Open Days er den samme weekend, hvilket gør det let for internationale studerende at besøge begge på én gang. Der er dog ingen togforbindelser mellem de to byer (om end det er planlagt), men der er mange direkte busforbindelser med National Express og Megabus.
Udover Open Days er det også mange arrangementer og tasters for specifikke fag på Oxford og Cambridge. Et meget kendt kursus for ”Sixth Formers” (som generelt svarer til de sidste to år af gymnasiet i Danmark) er ”Cambridge Sixth Form Law Conference”, som er en slags prøve-uge, hvor man bor på colleges og tager til undervisning og karrierearrangementer på universitetet.
College-systemet
Oxford og Cambridge (blandt andre gamle britiske universiteter) er opdelt i forskellig colleges, hvilket har en påvirkning på studielivet. Når man søger ind på Cambridge eller Oxford, vælger man normalt også et college. Nogle af dem er kendt for bestemte fag eller aktiviteter, for eksempel er New College Oxford kendt for deres kor. Studiekulturen kan også være påvirket af størrelse, for eksempel har Trinity College Cambridge 500 bachelor-studerende, mens Peterhouse kun har 250.
Der kan være begrænsninger på, hvilket college man kan søge ind på. Alle Oxford colleges er blandet køn, men Murray Edwards, Newnham og Lucy Cavendish på Cambridge er kun for kvinder. Nogle er kun for studerende over 21 år eller postgrad-studerende, og nogle begrænser, hvilke fag man kan studere.
Når man søger ind på et college, er ansøgningsprocessen forbundet med det, og samtalen vil være med en akademiker fra dette college. Hvis der er for mange ansøgninger til et bestemte college, men akademikerne er glade for din ansøgning alligevel, så kan din ansøgning bliver sendt til ”the pool”, hvor alle colleges med ledige pladser vil læse din ansøgning og overveje at give dig en plads. Man kan også vælge at sende en åben ansøgning uden at vælge et college. Som nævnt er nogle colleges meget kendt for specifikke fag og får derfor mange ansøgninger om at studere de fag. For eksempel er Downing College Cambridge meget kendt for medicin og jura, så mange af deres ansøgere bliver sendt til ”the pool”.
Ansøgning og optagelse til bacheloruddannelser
Optagelsesprocessen på Cambridge og Oxford består grundlæggende af tre dele; motiveret ansøgning, skriftlig prøve og optagelsessamtale. Den første del gælder for alle britiske universiteter, mens det for de fleste uddannelser kun er Cambridge og Oxford, som afholder prøver og samtaler.
Ansøgningsfristen til begge universiteter ligger et år før studiestart, så du skal have din ansøgning klar senest d. 15. oktober kl. 18 britisk tid (kl. 19 dansk tid). Ansøgningen sendes via ansøgningsportalen UCAS, som er den britiske pendant til optagelse.dk. Som sagt svarer den første del af ansøgningen til optagelsesprocessen på alle britiske universiteter, hvilket man kan læse mere om i vores artikel om bachelorstudier i Storbritannien.
Skriftlig prøve
Det er de fleste uddannelser, der har optagelsesprøver, men formen kan variere. For humanistiske og samfundsfaglige uddannelser skal man for det meste sende et eksempel på en skriftlig opgave, mens mange naturvidenskabelige og tekniske uddannelser har en egentlig optagelsesprøve, som aflægges i et eksamenslokale. Det bedste er at kigge på hhv. Oxfords og Cambridges hjemmesider om optagelse for at finde ud af, hvilken form for skriftlig prøve, man skal aflægge.
Søger man ind på en uddannelse, hvor man skal sende et eksempel på en skriftlig opgave, vil man som dansk ansøger typisk have lidt ekstra arbejde foran sig. Opgaven skal være skrevet som en del af ens gymnasieuddannelse og rettet af en lærer. Den skal selvfølgelig også være på engelsk, så med mindre det er en engelskopgave, skal man selv oversætte den og evt. få oversættelsen godkendt af sin lærer.
Optagelsesprøver kan nogen gange aflægges i Danmark, men igen er det bedst at læse om den specifikke prøve på universitetets hjemmeside. Her vil man også kunne få hjælp til forberedelse med f.eks. tidligere års prøver, så man kan danne sig et indtryk af indholdet. Prøverne er naturligvis designet for britiske ansøgere, så det kan også være fornuftigt at slå pensummet for det relevante “A-level”-fag op på internettet. Vær opmærksom på, at man normalt skal registrere sig til optagelsesprøven, før man sender sin UCAS-ansøgning.
Samtaler
Bliver din ansøgning godkendt, vil du blive inviteret til en samtale, som dermed udgør andet skridt i optagelsesprocessen. Alle med en realistisk chance for at blive optaget bliver inviteret til samtale. Det svarer til, at cirka 75% af alle ansøgere hvert år bliver indkaldt til samtale, så indkaldelse til samtale er altså ikke ensbetydende med, at du er garanteret en plads på universitet.
Cambridge er let at komme til fra lufthavnen London Stansted. Hvis rejseomkostningerne ville forhindre ens rejse til samtalen, kan man kontakte universitetets finansafdeling og muligvis få omkostningerne dækket.
Hovedformålet med en samtale er at vurdere dit akademiske potentiale, din motivation og egnethed til den valgte uddannelse. Samtalerne varierer fra studieområde til studieområde, og det er derfor svært at give en entydig beskrivelse af indholdet og mulige spørgsmål. Alligevel er der et par ting, so er generelle for alle samtaler:
- De fleste samtaler finder sted i de tre første uger af december, og herudover vil der være et mindre antal kandidater, der vil blive inviteret til endnu en i januar. Har du ansøgt, er det derfor en god ide at holde disse perioder frie, så du kan komme afsted til din samtale.
- En samtale tager typisk 20-45 minutter.
Nogle uddannelser stiller desuden krav om, at du aflægger en skriftlig prøve eller indsender et eksempel på et stykke skriftligt arbejde. Du kan se, hvilke uddannelser det drejer sig om, på hhv. Oxfords og Cambridges hjemmesider.