Navn: Emilie Maria Bugge Bloch
Universitet: University of Amsterdam
Studie: Statskundskab (Political Science)
Fra jurastudiet i København til statskundskab i Amsterdam
Jeg studerede jura på Københavns Universitet i et år, før jeg nærmest ved et tilfælde endte i Amsterdam på deres internationale bachelor i Political Science. Oprindeligt havde jeg søgt ind på Statskundskab, men sådan skulle det ikke gå i første omgang, så jeg gav jurastudiet en chance. Jeg kan huske, at jeg sad på KUA (Københavns Universitet Amager) og læste op til Familie – og Arveret, hvilket mildest talt ikke var mit yndlingsfag, så det blev hurtigt til mere Facebook-scrolling end notelæsning. Jeg havde siddet og kigget på forskellige muligheder rund omkring i verden, i forhold til hvilke kandidatuddannelser jeg kunne tage med en bachelor i Jura, for jeg skulle ikke være advokat. Jeg tror, at jeg kan takke Facebook-algoritmernes ellers lidt uhyggelige bekendtskab med mine præferencer for, at jeg i dag sidder på Amsterdam Universitet og er et år inde i min drømmeuddannelse. Det var nemlig efter den research, at jeg scrollede forbi en annonce for University of Amsterdam på Facebook. Jeg klikkede ind og gik på opdagelse i, hvad universitet havde at byde på for en international studerende. Til min glæde, og overraskelse, udbød de en lang række engelsksprogede uddannelser, i modsætning til Københavns Universitet, hvor der ikke var en eneste. Allerede her var jeg hooked, og det blev kun endnu bedre, da jeg under Social Sciences afdelingen så Political Science stå på listen som en af de uddannelser, de også udbyder på engelsk.
Mit nye land
Efter en glidende optagelsesproces, en relativ let flytning og en smule held med housing, endte jeg i Amsterdam på mit drømmestudie – og så oven i købet med et kollegieværelse klar ved ankomst (som jeg var en af de få, der var heldige nok at få). Jeg kan huske, at jeg egentlig ikke skænkede det mange tanker, at jeg ikke bare flyttede til en ny by, men også til et helt nyt land. For mig var det bare fedt, at jeg endelig fik lov til, at læse det jeg drømte om. Det betød så også, at der gik flere måneder, før jeg rigtig tænkte over, at jeg sad alene i et fremmed land, og at jeg måske burde have haft lidt flere sommerfugle i maven, end jeg havde, da jeg flyttede. Med det sagt er det jo også et tegn på, at jeg trives og er glad og tryg ved min hverdag. Jeg synes på den måde, at det er en rigtig god mellemvej at studere i Nederlandene. På den ene side oplevede jeg et mindre kulturchok ved at flytte herover, men på den anden side er hollændere også på mange punkter meget som danskere. Begge dele samlet i én kultur kan gøre det nemmere, men også svært at finde ud af, hvornår man så kan regne med at være på fast eller gyngende grund. Efter et år er der stadigvæk tidspunkter, hvor jeg føler mig en smule som Bambi på glat is, men det tog på den anden side kun et par måneder for mig at føle mig rigtig hjemme i mit nye land.
Amsterdams unikke ånd
Jeg blev på rekordtid forelsket i Amsterdam. Ikke så meget på grund af de romantiske kanaler og – med frygt for at lyde som den største kliché – alt det turisterne oftest kommer her for, men på grund af byens kosmopolitiske ånd. Byen huser 50.5% indbyggere af anden herkomst end hollandsk og 172 forskellige nationaliteter i 2012 (WorldPopulationReview.org), hvilket er med til at understøtte Amsterdams unikke ånd med diversitet og åbenhed. Amsterdam formår, I modsætning til byer som New York, der ellers også må siges at have sin styrke i diversitet, at have både den kosmopolitiske ånd, samtidig med at den også rummer nogle af de sider, man ellers finder i København eller Berlin. Amsterdam har meget af den gejst og udvikling, jeg elsker ved New York, men har samtidig også roen og det sociale fælleskab, som ellers mest hører mindre storbyer til. Med caféer, barer og et rigt byliv, er det en fantastisk by at være ung i. Amsterdam er en by, der rummer det meste, hvilket klart er dens stolthed og styrke. Med sin plads til skævheder (i alle ordets afskygninger) er der plads til alle typer mennesker i byen, og med dens international profil er det også lige meget, om du er født her, eller har sluttet dig til flokken undervejs – du er velkommen i byen uanset hvad. Med det sagt er jeg samtidig også typen, der elsker at komme hjem på besøg. Jeg savner søerne og mit gamle hjem på Nørrebro, og jeg er stadigvæk uafklaret omkring, hvorvidt jeg flytter hjem igen efter min bachelor, bliver i Amsterdam eller måske flytter et helt nyt sted hen. Hvad end det ender med, så bliver min beslutning ikke truffet på baggrund af et fravalg af Amsterdam, men et tilvalg af noget helt nyt, eller det jeg har efterladt og holdt fast i, i min fødeby.
Bruddet med de trygge omgivelser
For mig er det at studere i udlandet en enestående mulighed for at teste sig selv. Jeg er født og opvokset i min højt elskede by, København, men det betyder også, at det måske var lidt for fristende nemt at blive i de trygge og vante omgivelser. Når jeg sidder hjemme i København, kan jeg mærke, at jeg, til trods for at være endt i Amsterdam mere på grund af et ønske om en bestemt uddannelse end ønsket om udlandet, har fået meget ud af at bryde med de mønstre, og den person jeg har opbygget over 21 år, og som man også ofte sidder lidt fast i på både godt og ondt. Jeg har altid rejst meget og havde, før jeg flyttede til Amsterdam, også været i praktik i New York. Så for mig var de klassiske ”verden bliver større men også mindre” og ”det er fedt pludselig at have venner i andre lande” ikke rigtig en stor del af regnestykket. Jeg tror mere, det er selvstændigheden og det at skulle klare sig selv og lære et helt nyt statsapparat og system at kende uden nogen kære mor til at hjælpe, der virkelig har rykket mig. Samtidig har det også givet mig en bedre forståelse af, hvad jeg elsker, savner og værdsætter ved Danmark og København.
Grundlæggende må jeg sige, at jeg ikke ville bytte min nye by, mit universitet, mit studie, og de oplevelser jeg har fået med i bagagen for at være kommet ind på Københavns Universitet i første omgang. At bo i et land i længere tid, og ikke bare være på udveksling eller praktik, har gjort at jeg rent faktisk skulle falde til og blive lokal, hvilket jeg først rigtig følte, jeg var ved slutningen af skoleåret efter godt 9 måneder i byen. Jeg ender med samme uddannelse, som jeg ville have fået i København (ovenikøbet fra et universitet der ligger betydeligt højere på både THE og QS ranking i år – især indenfor mit fag). Samtidig sidder jeg med langt flere oplevelser og formentlig også mere selvforståelse, selvstændighed og perspektiv, end hvis jeg var blevet hjemme i Danmark – og det er noget, jeg ikke tror, du kan få på andre måder end ved netop at kaste dig ud i at skulle stå på helt egne ben alene i et fremmed land.