Torsdag den 13. november holdt vi et medlemsmøde på Studenterhuset i København. Med vores medlemsmøder ønsker vi at skabe en platform, hvor de personlige erfaringer med studier i udlandet bringes i spil først og fremmest gennem et oplæg, men også ved at møde andre DSA’ere. Denne gang havde vi inviteret Oscar Buhl til at holde oplæg om at studere i Shanghai:
“Min motivation for at studere i Kina var nysgerrighed. Jeg havde aldrig været i Kina og vidste ikke meget om landet – til trods for at Kina hver dag omtales eller nævnes i de danske medier. Derfor ville jeg gerne gøre mig mine egne erfaringer med ‘Riget i Midten’ – og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg tog til Kina,” fortalte Oscar.
Han viste desuden billeder fra en studietur, der gjorde stort indtryk på ham. Der var også tid til at fortælle om udlandsstipendium, bolig og besvare spørgsmål fra de fremmødte. Du kan hente Oscars præsentation her.
Vi vil fortsætte med at holde medlemsmøder på Studenterhuset en gang om måneden (undtagen i eksamensperioder).