Der er mange forskellige ting, man skal tænke over, inden man flytter til udlandet og læser.
Her er DSA’s bud på en trin-for-trin guide på, hvordan du kommer i gang
- den kan bruges til både bachelor- og kandidatuddannelser.
Oversigt over indhold på denne side:
Inden du begynder at researche uddannelser og lande, er det godt at tænke over, hvad der interesserer dig ved at læse i udlandet – er det at opleve noget nyt og ukendt? Vil du møde nye mennesker? Har du brug for at komme væk fra det kendte, eller er det for at rejse? Hvor lang tid har du lyst til at være væk fra Danmark? Svarene på disse spørgsmål kan hjælpe dig med overvejelserne om, hvorvidt du har lyst til at læse i udlandet, i hvor lang tid og hvad du håber at få ud af det.
Det første trin er at overveje, hvor du gerne vil læse, og på hvilket sprog. Vil du gerne læse på engelsk, fransk, tysk, eller et helt fjerde sprog? Drømmer du om at opleve den kinesiske kultur? Spørgsmål som disse er et godt sted at starte, og vil hjælpe dig med at snævre ind på mulighederne. Derudover er det ikke kun landet og sprog, man skal overveje, men også studiebyen. Er byen, du overvejer, et sted, der ‘bare’ er hyggeligt, eller kan du rent faktisk se dig selv bo der i en længere periode? Hvis du har mulighed for det, så kan en god idé være at besøge landet og byen inden, du søger ind. Det kan hjælpe dig med at få en fornemmelse om, om stedet er noget for dig.
Man bør gøre sig mange af de samme overvejelser, når man søger ind på en uddannelse i Danmark, som når man gør det i udlandet. Inden du begynder at researche universiteter og lande, er det godt at have en idé om, hvad du gerne vil læse. At tage til udlandet skal ikke være en backup, hvis du ikke ved, hvad du vil læse i Danmark – fysik bliver ikke mere interessant af at blive undervist i London, end det er i Danmark. En god idé er at kigge på fagene, du kan tage under de enkelte uddannelser. Hvad siger din mavefornemmelse? Er de spændende? Ville du tage fagene, hvis du havde muligheden for det i Danmark? Dog er der også uddannelsesmuligheder og retningslinjer i udlandet, som ikke eksisterer i Danmark. Her foreslår vi, at du igen kigger på fagene og overvejer, om du synes, de er interessante.
Et kortere (og langt billigere) alternativ for at læse i udlandet er at lave en udveksling med et universitet i udlandet. Udvekslingsprogrammer varierer i længde, men de fleste tilbyder en kortere varighed, typisk et semester. Udvalget kan dog være begrænset, og det er derfor vigtigt at undersøge, hvad mulighederne er, hvis du allerede ved, inden du starter, at du vil på udveksling. Ved at gøre det kan du sikre, at drømmen om at studere i udlandet kan realiseres på en problemfri måde. Du bør undersøge med det universitet, du går/søger ind på i Danmark, hvad der er for muligheder.
Der er mange forskellige steder, hvor du kan finde svar på alle spørgsmål, du har. Dette inkluderer DSAs vidensbank, universiteters hjemmesider, landets nationale hjemmeside, og universiteternes. Du vil også kunne snakke med studievejledere, deltage i konferencer som EDU Days eller DSAs årlige konference. Du kan også prøve at finde andre danskere, der har læst på landet/universitetet, du overvejer, for eks via LinkedIn eller take-overs fra DSAs Instagram-konto, @dsabroad. Et andet godt sted at kigge på er selve universiteternes hjemmesider. De kan nogle gange være svære at finde rundt på, men alt essentiel information kan findes der.
Ellers, kort sagt, så er Google din bedste ven. Hvis du har mere specifikke spørgsmål eller har brug for rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte DSA via mail på info@dsabroad.dk eller via kontaktformularen på vores hjemmeside.
Næste trin er at undersøge, hvad adgangskravene er for den uddannelse, du gerne vil søge. Det kan for eks være fag, du tog i gymnasiet, sprogkrav i form af certifikater, motiverede ansøgninger og anbefalinger. Hvis du har nogle spørgsmål ift din specifikke situation, er det en god idé at spørge the admission office (den del af institutionen, der håndterer ansøgninger) – det er deres arbejde at hjælpe nye studerende med at ansøge, og de kan altid svare på de spørgsmål, du evt har. Vær også opmærksom på de forskellige deadlines. De er ofte langt tidligere end i Danmark, og det er derfor en god idé at begynde din research op til et år i forvejen for at være sikker på, at du ikke misser dem.
Vi har lavet en liste over de dokumenter, der ofte bliver spurgt om, samt forklaringer på, hvad de bør indeholde, og hvad det hedder på dansk – du kan se listen her.
En stor del af at læse i udlandet er at finde ud af, hvordan det skal finansieres. Efter du har fundet ud af, hvor du vil læse og studie- og leveomkostningerne, er det en god idé at lave et budget for, hvor meget det koster, både om måneden og for hele uddannelsesforløbet. Der eksisterer flere muligheder for at finansiere en hel uddannelse i udlandet.
Først og fremmest er der muligheder for finansiering fra statens side af. Man kan i mange tilfælde få SU med til udlandet. Der er dog flere krav, uddannelsen skal leve op til, og processen kan tage flere måneder. Du kan læse mere om SU til hele uddannelser i udlandet her. For kandidater i udlandet er det også muligt at søge om SU-stipendium til at hjælpe med at betale dele af undervisningsgebyret – du skal ansøge om at få et SU-stipendium, hvilket du kan lære mere om her. Derudover findes der også SU-lån, der kan søges om på både bachelor- og masterniveau. Det er en ekstra sum penge, du får udbetalt hver måned fra staten, og som skal tilbagebetales ved slutningen af din uddannelse. Flere detaljer og betingelser kan du læse om her.
Legater er også en mulighed, og her er Legatbogen et rigtigt godt sted at starte. Her kan du specificere din ansøgning og få legater, der passer til din profil og din uddannelse. Hvis du laver gode ansøgninger og har en god profil, kan det være, at du kan hive nogle legater i hus – oftest er der dog mange ansøgere, men hvis man lægger kræfter i det, er der penge at hente. Dog vil vi i DSA anbefale, at du begynder at søge legater, efter du er blevet optaget på din uddannelse (Bemærk dog at du kan søge SU før du er blevet optaget!). Du kan læse vores guide om legatansøgninger her.
Uddannelsen kan også finansieres ved hjælp af opsparing. Det er ikke unormalt, at folk tager et til to sabbatår, hvor de arbejder helt vildt og får opsparet betydelige mængder, der kan hjælpe med at finansiere. Det er også en mulighed at undersøge, om det i din situation kan give mening at optage et lån, enten via SU-styrelsen eller i din egen bank. Til sidst er det en god idé at undersøge, hvorvidt dit universitet eller skole tilbyder “scholarships” eller “financial aid”. Der findes også ofte specifikke kontorer på skolerne, der kan hjælpe dig med at lægge et budget og undersøge finansiering for din specifikke situation.
Det er ofte en sammensætning af forskellige finansieringsmuligheder, der bliver brugt til at betale for uddannelser i udlandet. Kodeordet er research, både vedr finansieringsmuligheder hjemmefra, men for eks også om du må arbejde ved siden af studierne, imens du er det. Det kan virke meget overvældende, men hvis du tager dig i god tid, kan du sagtens få styr på det.
Der er nogle andre ting, som er vigtigt at overveje, hvis man for eksempel vil læse en sundhedsfaglig uddannelse i udlandet, men vil praktisere i Danmark. Det kræver for eksempel en længere proces, hvis man har læst til læge, sygeplejerske, tandlæge etc i udlandet – man skal genkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket kan tage op til flere år. Det er generelt nemmere og hurtigere at få en godkendelse, men hvis man har læst i EU eller Schweiz, og hvis du læser i Norge eller Sverige, behøver du ikke at søge om godkendelse. Du kan læse meget mere om det her. De samme overvejelser bør gøres, når det kommer til anerkendelse af udenlandske ingeniøruddannelser.
Generelt er det en god idé at overveje, om uddannelsen er anerkendt i Danmark, hvis du har planer om at vende tilbage til Danmark efter din uddannelse. For kandidater er det en god idé at undersøge, hvor mange ECTS point den er godkendt til, da 1-årige kandidater fra udlandet ofte ikke er anerkendt i Danmark.
En anden vigtig ting at være opmærksom på, er visaer, hvis du har tænkt dig at læse uden for Europa. I mange tilfælde har du brug for et studievisum, inden du kan begynde at læse. Det er derfor en god ting at undersøge i forvejen, hvad kravene er for et visum, og hvor lang tid det tager, for at få det. Den information kan du ofte finde på dit universitets hjemmeside, der kan henvise dig til de forskellige hjemmesider, hvor du skal søge det.
Bare kast dig ud i det! Det er godt at grundigt overveje tingene og tænke rigtig meget i fordele og ulemper, men nogle gange kan man overtænke det og derfor få snakket dig helt væk fra idéen. Ved at tage springet – uden at overtænke det alt for meget – i det ukendte og nyde, opdager du, at der er så meget, du ikke kender til, og der er uendelige muligheder for nye læringer og oplevelser. Hvis det ikke virker, så virker det ikke, og så har du i det mindste prøvet det!