Er du udlandsstuderende og overvejer at flytte tilbage til Danmark efter studierne? Så er du landet det rette sted! Vi har talt med tre tidligere udlandsstuderende, som alle har fået job i Danmark efter deres studier. De fortæller blandt andet om deres proces, udfordringer samt deres gode råd til at komme godt fra start og lande et job.
Vi er super glade for at Julie Louring Eriksen, Nina Emilie Bechmann og Tor Blaabjerg Sørensen har haft lyst til at dele deres erfaringer, og vi håber, at deres svar kan hjælpe dig godt på vej.
Klik på pilene herunder for at bladre i gennem deres svar på vores otte spørgsmål.
HVOR I UDLANDET HAR DU LÆST OG HVILKEN UDDANNELSE?
Julie: London, både BA i European Politics (KCL) og MSc i European and International Public Policy (LSE)
Nina: Jeg har læst i både USA og Storbritannien. Først tog jeg en bachelor i statskundskab på Columbia University i New York, og derefter en kandidatgrad i criminology and criminal justice på University of Oxford.
Tor: Jeg har først læst en Bachelor i Geofysik på University College London og siden da en Master i klima- og atmosfærisk fysik på ETH Zürich i Schweiz.
HVAD ARBEJDER DU MED TIL DAGLIGT OG ER DET NOGET DU HAVDE FORESTILLET DIG, DA DU KOM HJEM?
Julie: Jeg troede faktisk ikke jeg ville flytte tilbage til DK efter studiet, men der dukkede en stilling op, der passede perfekt til mine interesser og baggrund. Så jeg endte med at blive embedsmand i København i nogle år, hvor jeg også forhandlede lovgivning i Bruxelles, som jeg selv havde siddet og analyseret på studiet – det var ret sjovt! Nu har jeg fået et nyt job i Bruxelles som EU-rådgiver for Dansk Industri – og det var også en af de veje, jeg tænkte jeg nok ville prøve af på et tidspunkt. Så alt i alt har det faktisk været meget tæt op af de overvejelser jeg havde under studiet.
Nina: I dag er jeg Director i et public affairs- og kommunikationsbureau, hvor jeg rådgiver virksomheder og organisationer om politisk strategi, kommunikation og interessevaretagelse. Jeg arbejder også med forretningsudvikling og ledelse.
Mine planer for mit arbejdsliv har ændret sig mange gange i løbet af både min tid på universitetet og de år jeg har været på arbejdsmarkedet, og jeg forestiller mig at det vil fortsætte på den måde. Jeg havde helt andre planer for min fremtid, da jeg blev færdig fra Oxford, men corona skæbnen ville noget andet og jeg dumpede tilfældigvis ned på Christiansborg og derfra tog det ene det andet.
Tor: I dag arbejder jeg som Graduate i Energinet – dem med højspændingsledningerne. Under min Masters i Schweiz fandt jeg en særlig interesse for energi og markeder, og besluttede mig derfor for at gå videre med en karrierer indenfor den branche. Min uddannelse lægger mere op til at fortsætte med forskning eller arbejde i en vejrtjeneste, så jeg er glad for, at jeg er lykkes med at komme ind i energibranchen.
HVORDAN VAR DIN VEJ IND PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED?
Julie: Jeg fik udelukkende et job fordi jeg kendte nogen, der kendte nogen. Jeg var i praktik hos en dansk virksomhed, hvor jeg fik erfaring og nogle gode forbindelser. Omkring 2/3 gennem min kandidat begyndte jeg at kigge efter jobs og blev prikket til (af en tidligere kollega) angående en ledig stilling i ministeriet, som jeg endte med at få. Det var helt klart også fordi min chef både selv var diplomat og forstod værdien af udlandserfaring, men også fordi han kendte den virksomhed og de folk, jeg havde været i praktik hos. Jeg havde stået langt dårligere uden nogen tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Nina: Min vej ind på det danske arbejdsmarked var ikke én lige bevægelse fra uddannelse til drømmejob. Jeg havde udfordringer med at finde job i Danmark til en start, da de havde svært ved at placere mine kvalifikationer. Min erfaring er, at vejen ind ikke kun handler om at søge opslåede stillinger. Det handler også om at finde steder, hvor ens særlige erfaring kan skabe værdi, opbygge et netværk og være villig til at tage en vej, der måske ser mindre direkte ud på papiret.
Tor: Jeg føler, at jeg var heldigere end de fleste i forhold til at finde et job. Jeg var i praktik som en obligatorisk del af min Master og var begyndt at overveje at rejse hjem da jeg så jobopslaget til graduatestillingen, tror det var på LinkedIn. Jeg søgte og jeg fik det. Jeg søgte i december 2024, fik stillingen i løbet af foråret og startede i september 2025, nogle måneder efter at jeg blev færdig med min Master.
HVAD HAR DU TAGET MED FRA DIN STUDIETID I UDLANDET, SOM DU HAR KUNNE BRUGE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED?
Julie: Jeg arbejder med EU-politik til daglig, og der har jeg trukket meget på min uddannelse lige fra start. Dels fordi jeg havde nogle andre kompetencer fra uddannelsen, men også fordi at feltet kræver god kulturforståelse og viden om, hvad der foregår i andre lande – ellers kan du ikke få dem til at gå med på dine ideer!
Derudover har netværk også været godt, fordi flere af mine studiekammerater også er endt med at arbejde inden for samme felt. Og så har det også været nyttigt at kunne række ud til nogle professorer af og til, hvis man har spørgsmål – jeg måtte engang ringe min gamle mentor op en fredag aften, fordi jeg havde fået en hastesag, og han sparede mig lige for fem timers overarbejde..
Nina: Jeg har selvfølgelig taget stærke engelskkundskaber og en international kulturforståelse med mig, men det vigtigste er nok en bestemt måde at arbejde på. På både Columbia og Oxford blev der stillet store krav til selvstændighed, analytisk præcision og evnen til hurtigt at sætte sig ind i komplekse spørgsmål og argumentere klart for en konklusion. Det bruger jeg hver eneste dag.
Samtidig har årene i udlandet lært mig at begå mig blandt mennesker med meget forskellige faglige, kulturelle og politiske udgangspunkter. Det er en stor fordel, når man rådgiver virksomheder og organisationer, der skal navigere mellem forskellige interesser og ofte opererer internationalt.
Tor: Det er svært at svare på, hvad jeg har taget med mig. 7 år har jeg været væk, hele min uddannelse og det meste af mine 20’ere. Jeg har oplevet og lært så meget, på godt og på ondt, at jeg ikke længere kan forestille mig hvordan jeg kunne have været foruden. Skal jeg så alligevel svare, så har jeg fået et andet perspektiv på livet og verden, end jeg tror jeg ville have haft, hvis jeg aldrig havde forladt den bobble, jeg er vokset op i. Jeg har set hvor stor, vild og fyldt med muligheder verden kan være udenfor den lille grisestald, vi kalder Danmark, og det giver blod på tanden til flere eventyr men også nogle gange, at frokostsamtalerne på jobbet bliver ulideligt trivielle.
HVAD OPLEVEDE DU SOM DET SVÆRESTE VED AT KOMME IND PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED MED EN UDELANDSK UDDANNELSE? OG HVORDAN KOM DU OVER UDFORDRINGERNE?
Julie: Der er både noget ift. indplacering, når man skal arbejde i det offentlige – her er deres HR slet ikke forberedt på folk, der har en uddannelse fra udlandet, og du risikerer at blive stillet dårligere end andre nyuddannede. Jeg måtte kæmpe for ikke at blive indplaceret som bachelorfuldmægtig, hvilket er dybt åndssvagt. De er ikke forberedte på det, og så ender man med en bureaukratisk og rigid proces. Jeg måtte tage et par lange diskussioner med min HR, men det lykkedes at finde en løsning til sidst.
Derudover er der også noget ift. netværk – mange kender hinanden fra de danske uddannelser. Og, nå ja, det er også bøvlet at flytte tilbage ift. skat, A-kasse, og alt det andet gøgl, der følger med.
Nina: Det sværeste var, at en udenlandsk uddannelse ikke altid taler for sig selv på det danske arbejdsmarked. Arbejdsgivere kan godt kende universiteterne, men de ved ikke nødvendigvis, hvilke kompetencer uddannelserne har givet, eller hvordan de kan bruges i en dansk organisation. Samtidig vendte jeg hjem uden det samme professionelle netværk og den samme praktiske forståelse af det danske arbejdsmarked som mange, der havde læst og haft studiejobs i Danmark.
Jeg kom videre ved at blive meget konkret om, hvad jeg kunne bidrage med. I stedet for kun at fremhæve, hvor jeg havde læst, forsøgte jeg at vise, hvordan min internationale erfaring, analytiske træning og politiske forståelse kunne løse konkrete opgaver. Og så måtte jeg opbygge et dansk netværk og dansk erhvervserfaring undervejs.
Tor: Min vej var som sagt nem og hurtig, hvilket jeg tror er nærmere undtagelsen end reglen. Når det er sagt, kan jeg klart mærke, at jeg starter på ground zero hvad angår professionelt netværk i Danmark. Netværket man i Danmark får gennem studiejob og gennem sine studiekammerater har utvivlsomt stor værdi.
HVAD OVERRASKEDE DIG MEST, DA DU TRÅDTE IND PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED?
Julie: Ikke så meget – jeg tror at jeg var hjulpet godt på vej ved at have været i praktik før. Måske var jeg faktisk mest overrasket over, hvor “hjemligt” det føltes, haha. Jeg følte mig lidt som en alien først, især fordi jeg ikke har boet i København før, men man falder lynhurtigt ind i rytmen. Sammenlignet med mine venner, der arbejder fuld tid i London, så er det selvfølgelig en hel anden verden, særligt når det gælder work-life balance. De arbejder langt mere end hvad vi gør. Vi er også mindre hierarkiske og det er nemmere at blive indsat i et ministerium eller en styrelse sammenlignet med andre lande.
Til gengæld synes jeg at fx det britiske arbejdsmarked er bedre til “graduate schemes” og lignende overgangsordninger, hvorimod jeg har hørt flere nyuddannede i DK, der har været frustreret over ikke at have erfaring nok til at søge de fuldtidsstillinger, de gerne vil have.
Nina: Det overraskede mig, hvor meget kendskab til den danske kontekst og de uformelle spilleregler betyder. Danmark har ry for at være et åbent og relativt uformelt samfund, men arbejdsmarkedet kan på nogle områder være ret svært at komme ind på, hvis man ikke allerede har et netværk eller erfaring fra en dansk arbejdsplads.
Jeg blev også overrasket over, hvor lidt man nogle gange forventes at fremhæve sine egne resultater. Efter flere år i USA var jeg blevet vant til en kultur, hvor man taler meget direkte om sine ambitioner og det, man har opnået. I Danmark skal man ofte kunne gøre det mere underspillet uden at blive så beskeden, at ens kompetencer forsvinder.
Tor: Jeg er usikker på, hvad der skyldes Danmark og hvad der skyldes min arbejdsplads, men efter 7 år på Europas bedste universiteter, omgivet af de mest ambitiøse mennesker fra hele verden, der konstant er i konkurrence om at være de bedste indenfor deres felt, har jeg oplevet et stort dyk i tempoet og ambitionsniveauet. En del af det kan nok forklares, at tempoet og arbejdsbyrden har været stor på min uddannelse (ETH vurderede selv, at fuldtidsstudie var 50 timer/ugen), men jeg tror også, at vi i Danmark har en større kultur for hygge end for konkurrence.
HVAD VED DU NU, SOM DU VILLE ØNSKE AT HAVE VIDST, DA DU BESLUTTEDE DIG FOR AT SØGE MOD DET DANSKE ARBEJDSMARKED?
Julie: Hm, jeg tror jeg ville have sat mig lidt bedre ind i pensionsreglerne, og så ville jeg måske have genovervejet, om det var det rette tidspunkt at tage til DK på. Jobbet var perfekt for mig, men til gengæld gav jeg afkald på muligheden for at få Settled status og statsborgerskab i UK, hvilket jeg kunne have fået, hvis jeg var blevet et år eller to mere. Der skal man gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst.
Nina: Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at hjemkomsten kræver næsten lige så meget aktiv tilpasning som det at flytte til et nyt land. Man vender måske hjem med en forventning om, at man allerede forstår kulturen og systemet, men professionelt kan man stadig føle sig som en outsider.
Jeg ville også gerne have vidst, at jeg ikke behøvede at vente på en stilling, der passede perfekt til min uddannelse. Det vigtigste var at finde en indgang, hvor jeg kunne demonstrere mine kompetencer, skabe resultater og derfra bevæge mig videre.
Tor: Hvordan arbejdskulturen er på arbejdspladsen. Både i forhold til førnævnte, men særligt i forhold til hvor social en arbejdsplads er (jeg har nok et højt behov for social interaktion). Her tror jeg særligt at et professionelt netværk i Danmark ville kunne have hjulpet.
HVAD ER DIT BEDSTE RÅD TIL DEM, DER ØNSKER AT FINDE ET JOB I DANMARK?
Julie: Kig efter virksomheder, der opererer i flere lande og/eller stillinger samt arbejdspladser, der har en form for “internationalt flair”. Der vil dine kompetencer fra udlandet bedre komme til sin ret, og så kan man jo altid skifte videre derfra. Vi danskere har en tendens til at synes, at alting er bedre herhjemme, og det mistænker jeg også skinner igennem, når arbejdsgiver skal søge efter medarbejdere. Det er ganske enkelt nemmere at forstå folks uddannelse, hvis det ligner ens egen. Så det er super vigtigt at du får forklaret og “oversat”, hvad du har lavet i udlandet og hvilke kompetencer, det giver dig.
Nina: Mit bedste råd er ikke kun at præsentere din udenlandske uddannelse men oversætte den. Gør det meget konkret, hvilke problemer du kan løse for en dansk arbejdsgiver, og hvordan dine erfaringer adskiller dig fra kandidater med en mere traditionel dansk baggrund.
Begynd også at opbygge et dansk netværk så tidligt som muligt. Skriv til mennesker, der arbejder inden for det felt, du gerne vil ind i, og spørg nysgerrigt til deres arbejde og vej ind i branchen. De fleste job kommer ikke nødvendigvis direkte gennem netværket, men netværket hjælper dig med at forstå, hvordan du skal positionere dig, og hvor mulighederne findes.
Tor: Få en fod ind et sted, så kan du stille og roligt begynde at bygge det netværk af kontakter op, som du mangler. Det kan godt føles som om, at man starter en ulempe, men der går ikke længe før at det danske erhvervsliv også finder ud af, hvor fantastisk lige netop du er.