Uddannelse på kandidatniveau i Australien

Der er en række uddannelser at vælge imellem på master- og PhD-niveau i Australien.
University of Queensland

Det er, ligesom i resten af verden, muligt at bygge videre på sin bacheloruddannelse i Australien. Det er dog meget individuelt, om det er noget man vælger at gøre, og længden/graden varierer i høj grad fra studerende til studerende. 

Uddannelsestrukturen er baseret på det engelske system, som også anvendes i Australien, hvor følgende niveauer hører under kandidat/master (eng. postgraduate) og PhD (Doctorate):

Degree Title      

Duration

Masters – Extended

3-4 years full-time study

Masters by Coursework  

1-2 years full-time study  

Masters by Research  

1-2 years full-time study  

Doctoral Degree  

3-5 years full-time study  

Doctoral Degree (Professional)

3-5 years full-time study

 

Læs mere om uddannelse i Australien her

Ansøgning

Der er i Australien studiestart i februar, og mange kurser har også start i juli (startdatoen er derfor ofte i juli, hvis du skal læse et enkelt efterårssemester i udlandet). Der er som sådan ikke nogen officiel deadline for ansøgninger, dog har mange universiteter selv fastsatte frister, der skal overholdes. Som international studerende anbefales det, at man ansøger minimum tre måneder før studiestart, da dele af processen (som for eksempel papirarbejde i både Danmark og Australien) kan tage længere tid end forventet. Mere information om hvordan man ansøger, kan findes lige her.

Som oversøisk studerende skal man ansøge direkte til det enkelte universitet. For at sende en ansøgning til et universitet, skal man gå til uddannelsesudbyderens egen hjemmeside og downloade deres eget ansøgningsskema. Da universiteterne har individuelle ansøgningsskemaer, kan man ikke søge ind på flere institutioner samtidigt, men skal ansøge særskilt på hver enkelt uddannelsesinstitution.

Dokumentation

Det er nødvendigt at have dokumentation til at støtte sin ansøgning. Det varierer, ligesom ansøgningen, hvilke dokumenter der kræves, men de vigtigste og mest gennemgående dokumenter er:

  • Certifikater fra tidligere uddannelser (eksamensbevis). Udskrift af studenterbevis med karakterer eller standpunktskarakterer, hvis man fortsat er i gang. Disse dokumenter skal som regel oversættes til engelsk og nogle gange sendes i en forseglet konvolut direkte fra dit uddannelsesinstitution, for at sikre validiteten – din uddannelsesinstitution kan oversætte eksamensbeviset for dig. 
  • Bevis for ens engelskniveau. Mange universiteter anerkender ens karakter fra eksamensbevis som dokumentation for engelskniveau. Mindstekrav er karakter på 7 for A-niveau, og 10 for B-niveau. Andre universiteter kræver en test. Her er en TOEFL-test (Test of English as a Foreign Language) den internationalt mest anerkendte sprogtest efterfulgt af IELTS (International English Testing System). 
  • Certifikater eller dokumenter, som påviser tidligere uddannelser eller arbejdserfaring i tilfælde af, at man søger nogle specifikke kurser eller ”scholarships”.
  • Kravene for dokumenter kan variere fra universitet til universitet, vær for eksempel opmærksom på om anbefalinger eller ”motivational letter” er nødvendigt – information om dette findes på de enkelte uddannelsesudbyderes hjemmesider.

Letter of Offer

Såfremt man bliver optaget, modtager man et “Letter of offer”. For at bekræfte tilbuddet skal man besvare brevet ved at underskrive og sende et ”acceptance of offer” retur til uddannelsesinstitutionen.

Før man accepterer tilbuddet, bør man sikre sig, at man forstår de rettigheder, man har – for eksempel mulighed for refusion af indbetalt depositum mv. Hvis man er skeptisk eller utilfreds med noget, der står i brevet, bør man ligeledes agere på dette. For en sikkerheds skyld bør man beholde en kopi af ens Letter of Offer. Man skal f.eks. sikre, at man møder de krav, et student visa stiller, før man accepterer.

Efter accept af ens ”Letter of Offer” vil man modtage informationer om den uddannelse, man er kommet ind på. Desuden bliver man informeret om, hvilke beløb der evt. skal betales, samt hvilke muligheder man har for at få kompensation i tilfælde af, at uddannelsen ikke gennemføres.

Efter tilbuddet er blevet accepteret, og depositum er blevet betalt, modtager man ”Electronic Confirmation of Enrolment” (eCoE) via email. For mere detaljerede informationer vedrørende ansøgningsprocedurer bør det enkelte universitets ”Student Admission Office” kontaktes.

Kontakt os

Hvis man har spørgsmål, som ikke er besvaret i denne artikel, eller brug for personlig vejledning, er man mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular og få hjælp af vores studievejleder.

Indhold

Har du overvejet at støtte DSA?

Vores artikler kan læses af alle, men vi opfordrer dem, der kan, til at blive betalende medlem. Det koster ikke meget og hjælper os til at kunne fortsætte med at hjælpe studerende i udlandet, da medlemskontingenter er vores eneste indtægtskilde.

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind nedenfor.

Email-adresse
Adgangskode
Husk mig
Glemt adgangskode