USA – University

Mangfoldighed er et af kendetegnene ved USA. Du kan finde vilde prærier, livlige storbyer og øde bjerglandskaber – og ofte i kort afstand fra hinanden. Samtidig er USA et fantastisk studieland. Det er hjemsted for nogle af de bedst kendte og mest prestigefulde universiteter i verden, men det er også stedet, hvor der er så stor mangfoldighed blandt universiteterne, at du kan finde lige præcis det universitet, der passer til dig. USA har stor også stor betydning for Danmark, både politisk og kulturelt. Af disse årsager er USA et af de mest populære studielande for danskere og i 2011/2012 var der således omkring 800 danske udvekslingsstuderende og 371 der læste en hel grad i USA.

Seattle

Generel oversigt over uddannelsessytemet

I USA er der flere end 4000 højere uddannelsesinstitutioner, der underviser omkring 14 millioner fuldtidsstuderende. Det amerikanske uddannelsessystem er decentraliseret, og det er derfor staterne, ikke den amerikanske regering, der har ansvaret for de offentlige universiteter. Derudover kommer de mange private institutioner, som kun bliver styret indirekte af de amerikanske myndigheder ved hjælp af økonomiske midler.

I USA kategoriserer man ikke kun universiteterne efter om de er offentlige eller private, men også efter om de er toårige eller fireårige universiteter. Toårige universiteter er ofte offentlige og en del billigere end fireårige universiteter. Derudover er undervisningen ofte kun på halv tid, da mange af de studerende arbejder ved siden af. På et toårigt universitet kan man opnå en “associate degree”.

Et fireårigt universitet udbyder ofte en større variation af fagretninger end de toårige, og man opnår enten en Bachelor of Arts eller en Bachelor of Science, når man har færdiggjort sit studium. Det tager altså normalt fire år at opnå en bachelorgrad i USA, i modsætning til de tre år en bacheloruddannelse tager i Danmark. Når man er færdig med sin bachelorgrad, kan man blive optaget på kandidatniveau. Man kan tage enten en Master of Science (M.S) eller en Master of Arts (M.A.), hvilket som regel tager to år. Det er i nogle tilfælde også muligt at blive optaget direkte som Phd-studerende efter færdiggjort bachelor. Det er også muligt at tage en professionel master såsom en Master in Business Administration (M.B.A), Master of Engineering (MEng) eller Master of Education (Med). I USA kræves der også en færdiggjort bachelorgrad for at blive optaget på jura- eller medicinstudiet.

MIT1Undervisningssproget er i langt de fleste tilfælde engelsk og de fleste universiteter har to semestre om året (nogle har dog tre eller fire), og undervisningen går som regel fra september til december og igen fra januar til maj/juni. Der er også ofte mulighed for at tage ekstra fag i løbet af sommeren.

Uddannelse på bachelorniveau

En amerikansk bachelor tager fire år, men så kan man til gengæld også studere nærmest alt, hvad et studieglad hjerte kan begære. På mange amerikanske bachelorer skal man først vælge sit endelige fag efter flere semestres studier, hvilket gør at der er tid til at eksperimentere med fagkombinationer. Mange universiteter kræver at deres studerende tager nogle grundlæggende fag som matematik, filosofi og engelsk, så en amerikansk bachelor er alment dannende på et helt andet niveau end en dansk bachelor.

Man søger typisk kun optagelse på et universitet og ikke på en decideret studieretning, netop fordi amerikanske studerende har det med at skifte studieretning efter at have afprøvet fag. Om det er let at blive optaget afhænger af universitetet og kvaliteten på din ansøgning. Nogle universiteter optager alle de studerende, der ansøger, mens de bedste universiteter ofte er de mest selektive. Harvard optog f.eks. kun lige over 6 procent af dem, der søgte om optag i 2011. Hvis man ønsker at læse i USA, er det derfor en god idé at ansøge til flere universiteter på én gang.

En amerikansk bacheloruddannelse er meget dyrere end en dansk bachelor. Prisen for en hel amerikansk bachelor kan nemt overstige en million kroner, hvis man ikke får økonomisk hjælp fra sit universitet. Som dansker er man ikke berettiget til at modtage økonomisk støtte fra den amerikanske regering eller de individuelle stater, derfor skal man søge om særlig økonomisk støtte for internationale studerende. Det er ikke muligt at få SU-stipendier til at dække studieafgiften til en hel bachelor i udlandet, selv om det er muligt at få almindelig SU til tre ud af de fire år en amerikansk bachelor tager.

For en søgemaskine til amerikanske universiteter, klik her. Ranglisterne skal naturligvis tages med et gran salt.

Clark

Uddannelse på master- og Ph.D.-niveau

Længden af en amerikansk Master Degree varierer fra alt mellem 30 til 60 såkaldte semester hours. En almindelig amerikansk elev vil som regel have 6-9 semester hours per semester.  De fleste Master of Arts (MA) er omkring 36 semester hours hvorimod Professional Masters såsom Master of Business Administration (MBA), MPA og MHA er lidt længere – ofte op til 45 semester hours. De fleste videregående uddannelser i USA opererer med et forårs- og et efterårssemester, mens flere af de større skoler også har et sommersemester. Dvs. at du har mulighed for at opnå din Master Degree på mellem 1 og 2 år.

En Master’s Degree påkræver at man har en Undergraduate Degree (Bachelor) og på samme måde kræver en Ph.D. som regel en Master’s Degree. De fleste elever vælger at tage deres Ph.D. umiddelbart efter deres Master Degree. Det er dog vigtigt at holde for øje at ikke enhver Master’s giver adgang til en Ph.D., selvom de måske virker meget ens. Vær opmærksom på hvad reglerne er for lige netop dit studie. Hvis du kan læse dig frem til at din Master er en Terminal Professional Degree, så er det, det øverste uddannelsetrin du kan nå.

I USA differentierer man mellem Academic Master’s  og Professional Master’s. En typisk Academic Master ville være en MA i et humanistisk eller naturvidenskabeligt fag. Det kan dog også være en Master of Science (MS) som f.eks. ingeniør. En typisk Professional Master kunne være en MBA eller en Master of Social Work (MSW). Kort sagt kan man tage alle de cand. titler som kendes herhjemmefra – og flere til.

Hvor let optagelsesprocessen er svinger meget alt efter hvilken skole man søger til og hvad ens baggrund er, både akademiskt og erfaringsmæssigt. Nogle skoler gør en dyd ud af at have et stort mangfold blandt eleverne, men det er langt fra alle. En dansk bachelor er adgangsgivende til de fleste amerikanske graduate schools, men det skal stadig vurderes fra ansøgning til ansøgning. Men ligesom i Danmark kræves , at ens danske bachelorgrad har relevans for ens Master, medmindre man kan argumentere, at man er særdeles egnet.

Der findes ikke en fast pris på, hvor meget det koster at tage sin Master eller Ph.D. i USA. Et priseksempel for det anerkendte Duke University er 22.000 $ for hvert semester. Denne pris vil dog variere alt efter renommé, sted osv. Generelt kan det siges, at Public Institutions er billigere end Private Institutions. Oveni tuition fee kommer udgifter til flybilletter, sygeforsikring, bolig, mad osv. Der findes dog mange forskellige former for legater, både danske og amerikanske, man kan søge til at hjælpe én gennem studietiden – især for Ph.D. studerende. Se bl.a. i Legathåndbogen eller på www.legatnet.dk.

Udveksling

Liberty

For Aalborg Universitet se her.Mange danske universiteter har udvekslingsaftaler med amerikanske universiteter.

For CBS se her.

For Københavns Universitet se her. På denne side kan du også læse en lang række nyttige erfaringsraporter om tidligere udvekslingsstuderendes oplevelser.

For RUC se her.

For Syddansk Universitet se her.

For Århus Universitets se her.

Ansøgingsprocedure

Til Bacheloruddannelsen

De amerikanske universiteter kigger på meget mere end karakterer, når de evaluerer ansøgninger. Gymnasiekarakterer indgår naturligvis i evalueringen, men også SAT- eller ACT-resultater, aktiviteter uden for skoletiden, frivilligt arbejde, interesse i og viden om universitetet, essays og meget andet bliver nærstuderet for at finde den bedste studerende. Læs mere om SATs og ACT på DSAs specifikke SAT og ACT-side.

Mange universiteter bruger common application, så i de tilfælde behøver du ikke sende en fysisk ansøgning. Men da det ikke er alle universiteter, der bruger dette system, bliver man som ansøger nødt til selv at kigge på universiteternes hjemmesider for at finde ud af deadlines og ansøgningsprocedurer.

De fleste amerikanske universiteter har forskellige deadlines afhængende af, om du ansøger ‘early decision’ eller ‘regular decision’. Hvis du ansøger til early decision skal universitetet have din ansøgning i hænde i løbet af efteråret afhængende af hvilken institution, du søger til. Du får derfor også at vide, om du er blevet optaget, før de ansøgere der ansøger regular decision. Som early decision-ansøger kan du kun ansøge til ét universitet, og hvis du bliver optaget, er du tvunget til at gå på lige præcis det universitet. Det er derfor en god idé kun at ansøge early decision, hvis du er helt sikker på hvilket amerikanske universitet, der er dit drømmeuniversitet.  Hvis du ansøger regular decision, er de fleste deadlines sent i december eller tidligt i januar – igen er det vigtigt, at du tjekker universiteternes hjemmesider, da det varierer meget. Her er det muligt at sende en ansøgning til alle de universitet, du har lyst til, og du er heller ikke tvunget til at gå på et bestemt universitet, hvis de optager dig.

Der er som regel nogle basale kriterier man må opfylde for at komme i betragtning på universiteterne, men disse varierer selvsagt fra institution til institution. Generelt kan det siges at alle skolerpapirer mv. skal være udskrevet i officiel form på engelsk, eller være oversat og underskrevet af en autoriseret translatør. Hvis ikke du har gået i mindst to år på en uddannelse med engelsk som det primære undervisningssprog vil du formentlig også blive bedt om at tage en engelsk sprogtest (enten TOEFL eller IELTS) for at sikre du har de nødvendige engelskkundskaber. Kravene til dine resultater i testene varierer afhængigt af universitetet, men generelt kan en gennemsnitlig dansk engelskkyndig klare det uden problemer, og universiteterne ved godt du hurtigt bliver endnu bedre, når først du starter. Du kan finde mere information om sprogtestene på DSA testside.

Ud over sprogtests og CV, er universiteterne også interesserede i at se udtalelser om dig fra dine gymnasielærere eller vejledere, hvis du arbejder frivilligt et sted. De fleste universiteter ønsker kun en enkelt udtalelse fra en lærer, men da nogle universiteter ønsker at se flere, er det en god idé at have aftaler med flere lærere og vejledere. Amerikanske udtalelser er ofte mere overstrømmende end en dansk udtalelse, så det er en god idé at finde en lærer, der er klar over denne kulturforskel.

Du skal skrive et motivationsbrev (personal statement) som et led i din ansøgning lige meget hvilket universitet, du ansøger til. Ud over denne, er der ofte også andre skriftlige opgaver inkluderet, så universiteterne kan danne sig et overblik over din personlighed. Der er skrevet mange bøger om og guides til at skrive et godt personal statement, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad du skriver om og hvilket niveau dit engelsk er på.

De fleste amerikanske universiteter har også et ansøgningsgebyr, der skal betales før universitetet behandler din ansøgning. De fleste ansøgningsgebyrer er omkring $50, men de kan både være dyrere og billigere. Derudover skal du også betale for at få sendt dine SAT- eller ACT-testresultater, så det kan hurtigt blive en dyre affære at ansøge til de amerikanske universiteter.

I samarbejde med Director of International Admissions ved Yale College, Rebekah Westphal, har DSA lavet en video, der giver gode råd om ansøgningsproceduren ved Yale, og hvad du som dansker skal være særligt opmærksom på, når du søge Find vidoen på DSAs Youtube kanal her

Princeton Library 

Til MA og Ph.D. En god oversigt til amerikanske master og Ph.D. ansøgninger er udarbejdet af den amerikanske universitetssamarbejdsorganisation CIC og kan findes i pdf format her.

Modsat bacheloransøgningen i USA har man ikke en Common Application (fælles optagelsesprocedure) til graduate schools. Hver enkelt skole har deres eget unikke ansøgningssystem men benytter ofte standardiserede ansøgningsmaskiner som Embarks eller Hobsons. Så arbejdet med at ansøge til forskellige graduate schools kan virke trivielt. De eneste som er undtaget fra dette ansøgningsmareridt er jurastuderende. The Law School Admissions Council (LSAC), som står for LSAT optagelsestesten samler alle ansøgerens indtastede informationer (karakterblad, anbefalinger osv.) og sender dem ud til skolerne sammen med ens testresultat.

I USA er behovet for standardiserede test noget større end herhjemme. Dette skyldes simpelthen, at kvaliteten af de forskellige skoler kan variere så meget, at et amerikansk universitet ikke uden videre kan gennemskue hvilke af ansøgerne er bedst egnede. Så alt efter hvilket studie du ansøger til, vil du blive udsat for enten Graduate Record Examination (GRE), Graduate Management Admission Test (GMAT), Law School Admission Test (LSAT) eller Medical Admissions Test (MCAT).

Disse prøver bliver tillagt stor værdi i USA. Så blot fordi dit danske gennemsnit ikke er overvældende, må du endelig ikke opgive drømmen om at læse i USA. En god score i disse test kan rette op på selv halvsløje karakterer. Så forbered dig i god tid! Du kan finde mere information om nogle af disse tests på DSAs testside.

Ansøgningsfristen for optagelse til MA varierer fra skole til skole men ligger som hovedregel i december hvorefter man kan forvente svar fra februar og fremefter. Men husk at være opmærksom og find datoerne for de(n) skole(r) du overvejer. De fleste steder har ansøgningsgebyrer der som regel ligger på mellem 50 $ og 100 $ per universitet. Dette beløb kan ikke refunderes.

Der findes ikke én officiel måde at oversætte danske karakterer til amerikanske. Den danske 7-trinsskala er designet til at være nem at oversætte til den standardiserede europæiske ECTS skala, hvilken man derfra kan oversætte til amerikanske. Mange universiteter har sider for internationale studerende med karakterkravende opført på ECTS skalaen, og nogle store universiteter har enda egne karakterkrav på den danske skala specifikt. På dette link kan du se Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings konverteringstabel til ECTS-skalaen. Alternativt findes der en skala på Wikipedia som kan preje ind på hvor man ligger på de amerikanske skala (F til A+), se den her.

Ligesom på bacheloruddannelser er der som regel nogle basale kriterier, man må opfylde for at komme i betragtning på universiteterne, men disse varierer selvsagt fra institution til institution. Generelt kan det siges at alle skolerpapirer mv. skal være udskrevet i officiel form på engelsk, eller være oversat og underskrevet af en autoriseret translatør. Hvis ikke du har gået i mindst to år på en videregående uddannelse med engelsk som det primære undervisningssprog vil du formentlig også blive bedt om at tage en engelsk sprogtest (enten TOEFL eller IELTS) for at sikre du har de nødvendige engelskkundskaber. Kravene til dine resultater i testene varierer afhængigt af universitetet, men generelt kan en gennemsnitlig dansk engelskkyndig klare det uden problemer, og universiteterne ved godt du hurtigt bliver endnu bedre, når først du starter. Du kan finde mere information om sprogtestene på DSAs testside.

Finansiering

Hvor man kan finde midler til at finansiere sin uddannelse afhænger af om man vil læse en bachelor, master, eller kombineret master og Ph.D. grad. Derudover afhænger det for ikke-amerikanske studerende i høj grad af det enkelte universitets politik på området.

Bacheloruddannelse

De samlede udgifter for en bacheloruddanelse er for størstedelen af de private universiteter omkring $50,000 om året. Dette dækker udgifter til undervisningsafgift (tuition), husleje og mad (room and board) og forskellige udgifter til bøger, sociale aktiviteter på skolen (for eksempel class fees), rejse til/fra universitetet og tøj (‘personal expenses’). Typisk er der 7 kilder til finansiering af en bacheloruddannelse i USA: Egenbetaling, forældrebetaling, arbejde ved siden af studierne, lån fra universitetet, tilskud (grants og scholarships) fra universitetet, SU og øvrige stipendier. Finansieringen består som regel af en kombination af flere af de kilder.

Egen- og forældrebetaling. Disse kilder er selvforklarende. Denne post udgør typisk restbeløbet efter at de andre kilder er udtømte. Det eneste man skal være opmærksom på er, at amerikanske universiteter forventer at forældrene bidrager til at dække udgifter, i modsætning til Danmark hvor studerende i teorien kan klare sig med deres SU. Dette krav til forældrebetaling kan ikke forhandles med henvisning til en anden praksis i Danmark. Hvis forældrene nægter, må du selv til lommerne for at dække denne post.

Arbejde ved siden af studierne. Mange amerikanske universiteter har nogle såkaldte ‘work study’ programmer, hvor man får et job på campus for at betale for uddannelsen. Lønnen ligger typisk omkring $10 i timen, og arbejdet kan for eksempel bestå i at sidde i skranken på skolens bibliotek. Man kan selvfølgelig også vælge at arbejde over sommeren og spare penge op til egenbetalingen, men den slags arbejde er ikke en fast del af finansieringen på samme måde som work study er det.

Lån og tilskud (grants) fra universitetet selv. Mange amerikanske universiteter har midler som de enten låner eller giver (grants)  til deres studerende. Dette kaldes for det meste ‘Financial Aid’. Fordelingen af lån og grants afhænger helt af det enkelte universitet. Proceduren er, at man sender detaljerede oplysninger ind om sine egne og sine forældres økonomiske forhold. På basis af det vurderer universitetet så ens behov (‘need’) for støtte og angiver hvor stor en egen- og forældrebetaling de venter. Skolerne varierer meget i deres evne til at give financial aid, og det er fåtal af skoler, der giver det til internationale studerende på lige fod med amerikanske studerende. Det er en god idé at indsende supplerende information om skatte- og momsforhold i Danmark, så universitetet har en bedre fornemmelse af rådighedsbeløbet for en dansk familie.

Ens optagelseschancer kan i nogle tilfælde blive forbedret hvis man selv kan betale. Det er det såkaldte need-based admission. Andre universiteter skeler ikke til dine eller dine forældres økonomiske forhold når de udvælger nye elever. Det er det såkaldte need-blind admission.

Wikipedia har en nyttig side med information om skolernes politik på området og deres evner til at give financial aid, men informationens gyldighed bør naturligvis dobbelttjekkes.

Der er også enkelte stipendier som afhænger af ens resultater/evner, de såkaldte ‘merit-based scholarships’. Dem kan man komme i betragtning til (hvor de findes), hvis man har skrevet en af de bedste ansøgninger og/eller lavet noget meget imponerende. På nogle universiteter er der en særskilt ansøgningsprocedure til disse programmer, på andre kommer man automatisk i betragtning når man ansøger.

SU. Man kan ikke få SU til det første år af en amerikansk bachelorgrad. Dette er en særegenhed ved det danske SU-system. De sidste tre år kan man, hvis ens uddannelse bliver godkendt, få almindelig SU som udeboende. Læs om SU i udlandet på SUs udlandshjemmeside.

Andre stipendier. Man kan selvfølgelig søge danske legater og fonde til sin uddannelse. Det skal dog nævnes, at de fleste er rettet til kandidat og Ph.D. studerende. Det kræver derfor en ekstra indsats at finde legater til en bacheloruddanelse i USA. Mastergrader

For professional degrees (e.g. JD, MBA, MPA) skal man typisk forvente en høj grad af egenbetaling. Mange universiteter har dog også financial aid, som både kan bestå af lån og tilskud (‘grants’) og det kan være både need- og merit-based. Ph.D. grader (og mastergrader som er led i Ph.D. programmer).

Mange amerikanske universiteter giver fuld økonomisk støtte til deres fem-årige kombinerede master og Ph.D. programmer. Finansiering på disse uddannelser minder ofte mere om en ansættelse, da det forventes at Ph.D. studerende skal undervise undergraduates.

 

Praktisk information

Princeton Houses

Boligforhold

Mange amerikanske universiteter tilbyder bolig (residence) til deres studerende, selv om man naturligvis skal betale ekstra for denne service. Størrelsen af boligområdet og typen varierer meget, men er som regel opdelt i huse dedikerede til bachelorstuderende, og huse udelukkende til kandidat- eller Ph.D.-studerende samt familier. Residence kan ofte være en god måde at finde venner på og kan lette integrationsprocessen.

Sygesikring

Dansk sygesikring dækker ikke i USA, og man skal derfor være opmærksom på selv at tegne en – som regel er dette enda et krav fra universitetet. Nogle amerikanske universiteter har tilbud på sygeforsikringer til deres internationale studerende, alternativt kan man tegne en dansk rejseforsikring hvis det er for kortere perioder. Medmindre man har tilmeldt sig en amerikansk forsikring før ankomst, bør man tegne en rejseforsikring til de første par måneder, indtil en amerikansk ordning er på plads. Du bør aldrig være uforsikret i USA, heller ikke for kortere perioder. Studievisum

I USA skal man søge om et studievisum fra den amerikanske ambassade i København, hvis man vil ind i landet som studerende. Det er ofte en dyr (1000+ kr) og tidskrævende affære og det anbefales derfor, at man starter processen, så snart det er muligt. Det er ikke muligt at arbejde, hvis man befinder sig i USA på et amerikansk studievisum, med mindre man arbejder for sit universitet eller på universitetets område.

Nyttige adresser

Study in the US: www.studying-in-us.org

Den danske ambassade i USA: http://usa.um.dk/

Den amerikanske ambassade i Danmark: http://denmark.usembassy.gov/index.html

Informationer om undergraduate schools i USA: http://colleges.usnews.rankingsandreviews.com/best-colleges http://colleges.usnews.rankingsandreviews.com/best-colleges/rankings/national-universities https://www.commonapp.org/CommonApp/default.aspx

Søgemaskiner til graduate schools i USA: www.gradschools.com www.gradportal.org Stipendier og legater til danske studerende i USA gennem Danmark-Amerika Fondet og Fulbright organisationen: http://www.wemakeithappen.dk/

Bikuben Scholar – gratis kollegie i New York City for danskere der skal studere eller gennemføre praktikophold i NYC. Man bor gratis på Academic Guest House. Ansøgningsfrist normalt start/midt november: bikubenscholar.dk