Indledning
Ansøgningsprocessen til uddannelser på bachelorniveau i Sverige (som for øvrigt kaldes kandidatuddannelser på svensk) er en af de mest komplicerede. Derfor gennemgår vi i denne artikel kravene grundigt, såvel som selve ansøgningen.
Før man går i gang med ansøgningen er det vigtigt at vide, at gymnasieelever typisk ikke kan søge til sommerstart, da det er nødvendigt at have et færdigt eksamensbevis. Det kan man læse mere om i den næste sektion.
Ansøgning
Selve ansøgningsprocessen til svenske uddannelser er forholdsvist simpel og minder meget om optagelse.dk i Danmark. Mange uddannelser optager både til sommer- og vinterstart, og de relevante frister kan findes på antagning.se.
Som det kan ses med ovenstående link, bliver ansøgninger til sommerstart behandlet i april. Det betyder desværre, at udlændinge typisk ikke kan søge, mens de stadig går i gymnasiet, da kun et færdigt eksamensbevis accepteres. University Admissions anbefaler, at udenlandske ansøgere enten venter et halvt år med at søge eller søger ind på engelsksprogede uddannelser, hvor ansøgninger behandles senere.
Der er grundlæggende tre trin i ansøgningsprocessen.
- Det første er at åbne en konto på antagning.se. Guiden nævner, at man vil modtage en engangskode med posten, som man skal bruge til at bekræfte sin profil. Det gælder dog kun for svenske ansøgere, hvis karakterer vil blive overført direkte.
- Dernæst går det ud på at lave en prioriteret liste over de uddannelser, man er interesseret i, og sende sin ansøgning. Antagning.se har en detaljeret guide til det trin, som bl.a. forklarer, hvad man kan gøre, hvis man vil tage mere end de normale 30 ECTS-point per semester.
- Det sidste egentlige trin er at sende de nødvendige dokumenter. Som udenlandsk ansøger skal man sende sit eksamensbevis fra gymnasiet, og det kan både være på dansk og engelsk. Derudover skal man sende et billede af sit pas for at verificere sin identitet og undgå at betale en ansøgningsafgift, som kun skal betales, hvis man ikke er nordisk eller EU-statsborger. Dokumenterne kan sendes digitalt eller med posten, og man kan finde en Danmark-specifik liste over de nødvendige dokumenter på University Admissions, som er den engelsksprogede udgave af antagning.se.
Herefter vil man få besked om resultatet af optagelsesprocessen på antagning.se.
Sen ansøgning
Hvis man ikke når at søge før fristen, f.eks. fordi man ikke har alle sine gymnasiekarakterer, kan man stadig søge ind på de uddannelser, som endnu har pladser. Ifølge antagning.se åbner de fleste uddannelser først for sen ansøgning, når optagelsesmeddelelser for første ansøgningsrunde allerede er sendt ud. Derfor skal man ikke fortvivle, hvis der umiddelbart efter den normale ansøgningsfrist ikke er mange uddannelser med frie pladser.
Optagelseskriterier
Ligesom i Danmark findes der forskellige kvoter, som ansøgere kan falde under, når de søger om optagelse på en svensk uddannelse. De fleste svenske videregående uddannelser optager primært efter gymnasiekarakterer, ligesom kvote 1 i Danmark. Denne kvote kaldes betygsurval.
Den anden almindelige kvote er högskoleprovet, som ofte forkortes HP. Högskoleprovet er en prøve i almene studiefærdigheder, ikke ulig f.eks. SAT i USA, og kræver gode svenskkundskaber.
Grundläggande behörighet
Enhver videregående uddannelse i Sverige kræver, at man har det, der hedder “grundläggande behörighet”, som består af svensk, matematik og engelsk.
- Kravet om svensk kan også opfyldes ved at have haft dansk på A-niveau i gymnasiet, så studenter fra STX opfylder automatisk svenskkravet.
- Matematikkravet omfatter kun ansøgere, som har afsluttet deres gymnasielle uddannelse efter 2010, og er på svensk matematik 1a, 1b eller 1c. Dansk matematik C svarer til matematik 2a/2b/2c i Sverige, så matematik C opfylder med andre ord kravet.
- Engelsk er også et krav. Fik man sin studentereksamen i 2010 eller senere, skal man have haft det på svensk niveau 6, hvilket svarer til engelsk B i danske gymnasier. For dem med en ældre studentereksamen er kravet engelsk på A-niveau. Hvis man ikke har det, kan man også tage en engelskprøve, hvilket du kan læse mere om på antagning.se.
De fleste skal altså have haft dansk A, matematik C og engelsk B for at få grundläggande behörighet.
Särskild behörighet
Nogle uddannelser har særlige krav til, hvad man skal have studeret i gymnasiet. Under optagelseskrav for en given uddannelse vil det altid fremgå, om der blot kræves grundlägganda behörighet, eller om der også kræves särskild behörighet, og i så fald i hvilke fag. På Københavns Universitets hjemmeside kan man omregne svenske fagniveauer til danske ved at bruge kolonnerne til venstre og højre.
Supplering
Hvis du mangler enten grundlägganda eller särskild behörighet, kan du supplere med fag på svensk Komvux, som svarer til VUC. Det kan du læse mere om på hjemmesiden antagning.se. Komplettering, som det kaldes i Sverige, kan også forbedre ens gennemsnit, hvilket man kan læse lidt mere om nedenfor.
Omregning af karakterer
I Sverige kaldes gymnasiesnittet for “meritvärde”, og danske karakterer kan omregnes relativt let:
- Det danske gennemsnit omregnes til “preliminärt meritvärde”, dvs. foreløbig karakter, ved hjælp af en tabel på hjemmesiden Antagning.se.
- Alt efter det preliminära meritvärde modtager man en bonus, som også kan findes i en tabel på Antagning.se. Med bonussen har man nu sit endelige meritvärde.
Adgangskvotienter
Ligesom i Danmark kan man finde de seneste adgangskvotienter på svenske uddannelser for at få en idé om, hvor højt et meritvärde, man skal have, for at komme ind. Det foregår gennem hjemmesiden Antagningspoäng, hvor man kan søge efter den uddannelse, man er interesseret i. De fleste vil skulle kigge i kolonnen BI, som står for Betygsgrupp I.
Man kan hæve sit gennemsnit
I modsætning til Danmark er det i Sverige muligt at ændre sit gennemsnit ved at tage et eller flere fag på Komvux, hvilket svarer til VUC. Har man ikke helt meritvärdet til sin ønskeuddannelse, kan man altså tage til Sverige og gå på Komvux, hvilket også er en god mulighed for at lære svensk og forberede sig på studiet. Det er dog vigtigt at huske, at ens karakterer fra Komvux også vil blive regnet med, hvis de er lavere end ens gennemsnit, og derfor trækker det ned (engelsk og svensk er dog undtaget for denne regel). Har man gået på Komvux, skal man kigge under kolonnen BII, Betygsgrupp II, på Antagningspoäng.
Sprogkrav
Som nævnt ovenfor er det godt nok at have haft dansk på A-niveau for at komme ind på en svensksproget uddannelse. Undervisningen vil selvfølgelig foregå på svensk, men det er tilladt at skrive opgaver på dansk. På den måde er det kun nødvendigt at lære at forstå svensk, hvilket de fleste vil kunne klare på kort tid.