USA som studiedestination

Indledning

USA lægger stor vægt på uddannelse, og resultatet er en lang række uddannelser af meget høj kvalitet. Mange universiteter er private, dvs. ikke finansieret af staten, og kræver derfor studieafgifter. Dette betyder, at private universiteter ofte kan bruge de mange penge, de tjener, på bl.a. scholarships, donationer og forskning.

Som ved universiteter i mange andre dele af verden er det dog meget forskelligt, hvordan forskning og undervisning bliver prioritiseret i forhold til hinanden. F.eks. er forskning tit det, der vægter tungest i ranglister som bl.a. QS Top Universities. Især på bachelorniveau kan det derfor være fornuftigt at være opmærksom på, at mange mindre universiteter (colleges) kan tilbyde undervisning af meget høj kvalitet, uden nødvendigvis at producere så meget forskning (hvorfor de derfor vil være at finde lavere på ranglisterne). 

Som dansker vil man sandsynligvis lægge mærke til en del kulturelle forskelle mellem USA og Europa. En af de mest signifikante forskelle er uddannelseskulturen, hvor især bachelorstudier foregår anderledes. Bacheloruddannelser er typisk mere undervisningsbaserede, og som de fleste ved fra film og tv-serier, bor amerikanske “college”-studerende ofte på delte værelser på campus (såkaldte “dorms”).

Uddannelsessystemet

I USA deles uddannelser typisk op i ”undergraduate”- og ”graduate”-niveau, hvilket betyder hhv. bachelor- og kandidatstudier. Amerikanske bacheloruddannelser er typisk meget bredere, men mindre substantielle, end deres danske pendanter, idet man vil studere en række fag og efterfølgende vælge et eller flere områder at specialisere sig inden for. 

Bacheloruddannelse læses typisk på ”college”, der omfatter en række typer af institutioner. De fleste forskningsinstitutioner, altså almindelige universiteter, tilbyder således uddannelse på bachelorniveau. En del studerende vælger dog at gennemføre deres bacheloruddannelse, især indenfor humaniora og samfundsfag, ved såkaldte ”liberal arts colleges” (LACs), som er baseret udelukkende på undervisning. Fordelen ved liberal arts colleges er dermed, at det er de studerende og undervisningen, der er i fokus.

En tredje type institution er såkaldte “community colleges”, som tilbyder toårige “associate degrees”. En sådan uddannelse kan man efterfølgende gøre til en bacheloruddannelse gennem to års yderligere studier ved et universitet. Da det som udgangspunkt er en del biligere at gå på community college end et almindeligt universitet, vil man derfor kunne spare en del penge ved at læse en associate degree først. Mange amerikanske studerende starter deres karrierer direkte efter deres bacheloruddannelse, og en kandidatuddannelse er derfor ikke lige så almindelig som i Danmark.

Kandidatuddannelser er således hovedsageligt for dem, der er interesserede i en mere videnskabelig eller teknisk karriere. En række professioner, f.eks. medicin og jura, kræver at man læser videre efter college, da disse fag normalt ikke undervises på bachelorniveau. Vil man være læge i USA skal man som udgangspunkt have en M.D., og vil man være amerikansk jurist skal man som udgangspunkt have en J.D. Hverken den amerikanske M.D. eller J.D. kan sammenlignes med en kandidatgrad, og de benævnes ofte “professional doctorates”. Amerikanske graduate degrees tager normalt et til to år, og omtales ofte som ”graduate school”. Lige som bacheloruddannelser er de relativt brede i sammenligning med de fleste europæiske kandidatuddannelser.

Videnskabelige kandidatuddannelser, i modsætning til professionsrettede kandidatgrader (og professional doctorates), tilbydes ofte som en integreret kandidat- og Ph.d.-uddannelse og ligner derfor den danske 3+5-ordning. Denne type uddannelse er ofte økonomisk fordelagtig, da den giver flere muligheder for finansiering gennem stipendier og undervisningsarbejde.

Kigger man på private uddannelser, er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem “for-profit” og “non-profit”/”not-for-profit”. For-profit betyder, at institutionen styres som en virksomhed og skal give afkast til aktionærer. Dette kan ofte resulte i færre penge investeret i undervisning og forskning, og diplomer fra sådanne institutioner er for det meste ikke højt anset af arbejdsgivere. Private universiteter, som er non-profit, investerer alle deres penge i undervisning og forskning. Til denne gruppe hører alle otte Ivy League-universiteter.

I USA findes der også en del kristne universiteter, som styres af religiøse organisationer. Disse universiteter har ofte regler imod bl.a. homoseksuelle forhold og sex uden for ægteskabet. Studerende, som ikke ønsker at leve efter sådanne regler, bør undgå disse uddannelsesinstitutioner.

Udgifter til studier

Selvom de mest kendte amerikanske universiteter er private, findes der også mange offentlige universitetssystemer i USA, hvoraf det mest kendte er University of California. Det er et lovkrav, at alle amerikanske delstater har minimum ét offentligt universitet, men flere delstater har meget store universitetssystemer. Man skal dog som studerende in spe have in mente, at offentlig ikke er ens betydende med gratis. Studieafgiften ved offentlige universiteter er højere for studerende, som ikke er fra den delstat, universitetet fungerer i, men er den samme for amerikanske studerende fra andre delstater samt udenlandske studerende. Den højere sats for offentlige universiteter er dog typisk stadig lavere end for private universiteter, hvor studieafgiften er den samme for alle, uagtet om man kommer fra den stat, universitetet ligger i, eller om om man kommer fra udlandet. 

Finansieringsmuligheder

Hvis ens universitet og uddannelse er offentligt anerkendt i USA, har man normalt mulighed for at modtage SU, mens man studerer. Hvis man studerer på kandidatniveau, kan man også få et udlandsstipendium til at dække eventuelle studieafgifter. Læs evt. mere i vores artikel om SU og udlandsstipendium.

Vil man studere på bachelorniveau i USA, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at det første år af amerikanske bacheloruddannelser normalt ikke er SU-berettiget. Dette skyldes, at niveauet af det første år af SU-styrelsen ses som tilsvarende det sidste år af en dansk gymnasieuddannelse. Læs evt. mere hos SU-styrelsen om kravene for at få SU til en hel uddannelse i udlandet.

Hvis man skal gå på en uddannelse, som ikke er på SU-styrelsens Fast Track-liste, skal man selv søge om at få uddannelsen optaget. Et af kravene til uddannelser i udlandet er, at de er offentligt anerkendte i uddannelseslandet. Da der imidlertid ikke findes en central instans, som udsteder anerkendelser af uddannelser i USA, er kravene til anerkendelse en smule anderledes. Det kan man læse mere om på SU-styrelsens hjemmeside, og man kan læse mere generelt om SU og udlandsstipendium i udlandet i vores artikel.

Stipendier

Mange universiteter tilbyder stipendier, som enten tildeles på baggrund af behov eller akademisk merit. Før ansøgning er det derfor vigtigt at undersøge muligheder for finansiering fra det pågældende universitet.

I forbindelse med universitetsansøgninger vil man høre begreberne “need-blind” og “need-aware”. Need-blind betyder, at ens behov for finansiering gennem stipendier ikke vil tælle imod en i bedømmelsen af ens ansøgning. Til gengæld betyder det ikke altid, at universitetet garanterer, at ens behov for finansiering vil blive mødt. Dette betyder ofte, at en del af de studerende, som bliver tilbudt en plads ved “need-blind” universiteter, ikke har råd til at påbegynde deres studier. Need aware betyder, at ens behov for finansiering tæller med i ansøgningen. Med andre ord kan man altså risikere ikke at få en plads, hvis man ikke allerede har råd til at finansiere sine studier.

Ofte vil reglerne være anderledes for internationale studerende. Det kan f.eks. være, at optagelse er need-blind for amerikanske studerende og need-aware for internationale ansøgere. Der findes for øjeblikket syv universiteter, som er need-blind og garanterer fuld finansiering for internationale studerende. Listen tilligemed mere information kan findes på Wikipedia.

Praktiske forhold

Vil man studere i USA, er det vigtigt at være opmærksom på de følgende praktiske forhold.

Visum

Der er flere typer visa for studerende i USA, men de fleste vil skulle bruge et F1-visum. Akademiske visa til USA er meget restriktive, idet man typisk skal forlade landet kort efter endt uddannelse, og man kun må arbejde på campus. Sammenlagt koster et F1-visum $510, hvilket svarer til ca. 3.200 kr. Dog skal man være opmærksom på, at man efter  en lang række uddannelser har mulighed for at blive i USA igennem det, der hedder OPT (Optional Practical Training). Igennem OPT er det muligt at blive i USA for at arbejde i op til et år efter, at man har færdiggjort sin bachelor- eller kandidatuddannelse i landet. Har man læst en STEM-uddannelse, vil man i mange situationer have mulighed for at blive i USA i op til 2 år efter, at man har færdiggjort sin uddannelse (man skal dog være opmærksom på, om uddannelsen officielt er klassificeret som værende en STEM-uddannelse, hvilken information man kan rekvirere hos det universitet, man vil studere på). Man kan læse mere om OPT på U.S. Citizenship and Immigration Services hjemmeside.

Ansøgningsprocessen er forholdsvist lang og kompliceret, hvilket man kan læse mere om hos QS og den amerikanske ambassade i Danmark.

Sygesikring

Der findes ikke offentlig sygesikring i USA, hvorfor man som studerende skal sørge for at have en privat sundhedsforsikring. Mange universiteter påkræver og tilbyder sundhedsforsikring, som man skal betale for. Det er derfor bedst at undersøge kravene til og mulighederne for sundhedsforsikring hos det pågældende universitet, men man kan med rette læse mere om sundhedsforsikring for studerende hos bl.a. International Student.

Bolig

De fleste bachelorstuderende bor på campus ved amerikanske universiteter, ofte i såkaldte “dorms” (dormitories). I dorms deler man normalt sit værelse med en eller flere andre studerende, og såkaldte Resident Assistants er til rådighed for støtte men også til at sikre ro og orden. Det er vigtigt at huske på, at man de fleste steder i USA skal være 21 år gammel for at drikke alkohol, hvilket håndhæves i dorms.

Indkvartering på campus er også en populær mulighed for kandidatstuderende. Er man interesseret i at leje privat eller bo hos en familie, vil ens universitet også kunne hjælpe.

Leveomkostninger

En aktuel og deltaljeret guide til omkostninger kan findes hos Internations. Alle amerikanske universiteter udregner også leveomkostninger, idet denne information er nødvendig, når man skal ansøge om visum til landet. Denne information vil være at finde på universiteternes hjemmesider.

Kombination med dansk uddannelse

Ønsker man at tage på udlandsophold i USA, kan man enten gøre det gennem en udvekslingsaftale mellem ens eget universitet og et amerikansk universitet eller gennem et selvarrangeret studieophold. Læs mere om begge muligheder i vores artikel om udlandsophold.

Ved udvekslingsophold gennem en aftale mellem ens eget og værtsuniversitetet, vil man normalt ikke skulle betale studieafgift.

Anerkendelse af uddannelser i Danmark

Skal man tage en hel uddannelse i udlandet, er det vigtigt at undersøge, om der er sandsynlighed for, at man ville kunne få sin uddannelse anerkendt i Danmark efterfølgende, hvis man f.eks. vil bruge den som grundlag for at søge job.

Det er altid en god idé at se efter i Uddannelses- og Forskningsministeriets vurderingsdatabase, om ens ønskede eller en lignende uddannelse allerede er blevet vurderet. Dog er det vigtigt at bemærke, at en anerkendelse aldrig kan gives på forhånd, så det bedste man kan gøre er at undersøge sandsynligheden for, at ens uddannelse vil blive anerkendt. I mange tilfælde er anerkendelsen naturligvis mere eller mindre garanteret.

Har man en udenlandsk uddannelse og ønsker på baggrund af denne at søge en videregående uddannelse ved et dansk universitet, er proceduren anderles. Her gælder det enkelte universitets optagelseskriterier, som tit kan indeholde krav til gennemførte moduler. Derfor er det vigtigt at undersøge optagelseskriterier i Danmark og planlægge sin uddannelse derefter, hvis man f.eks. vil gennemføre sin bacheloruddannelse i udlandet og sin kandidatuddannelse i Danmark.

Amerikanske bacheloruddannelser ses normalt som svarende til en treårig dansk bacheloruddannelse. En masteruddannelse anerkendes typisk kun som svarende til en dansk kandidatgrad, hvis den er toårig og indeholder en afhandling.

Læs mere

Project Access opererer en mentorordning, hvorigennem man kan komme i kontakt med en dansk studerende ved ens ønskeuniversitet, som kan hjælpe med ansøgningen og meget mere.