Indledning
For at kunne søge ind på en kandidatuddannelse skal du have en relevant bachelor. Derudover kan uddannelsesinstitutionen have sine egne adgangskrav som for eksempel en optagelsesprøve eller krav til bestemt fag, som du have haft i løbet af din bachelorgrad. Du kan kontakte det specifikke uddannelsessted for mere information
Ansøgning
Til nogle uddannelsesinstitutioner søger du direkte via deres hjemmeside, mens andre skal søges via ansøgningsportalen Studielink. Hvordan du søger til din ønskede uddannelse, vil være oplyst på uddannelsens egen hjemmeside under application/admission/apply. På hjemmesiden vil der også stå ansøgningsfrister, og hvornår ansøgningsperioden er.
Afhængig af uddannelsesinstitution og studie, vil du kunne blive bedt om følgende ting i en ansøgning til en kandidatuddannelse:
- En motiveret ansøgning, hvor du fortæller om din motivation for selve studiet
- En anbefaling fra en lektor og evt. en arbejdsgiver
- Kopi af eksamensbevis fra bachelorgrad (på engelsk)
- Resultater fra din sprogtest
- CV