Indledning
Den asiatiske metropol Singapore er et powerhouse for moderne teknologi, innovation og research, og så har den verdens næst-travleste industrihavn. Universiteterne tilbyder en lang række uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, hvilket tiltrækker mange udenlandske studerende hvert år. Singapores uddannelser udmærker sig særligt indenfor handel, transport og teknologi.
Dansker i Singapore
I Singapore er der både danskere, der læser og arbejder. Et sted, hvor man kan møde andre danskere, er Den Danske Sømandskirke. Her kan man komme for at møde og dele erfaringer med andre danskere, men det bliver også brugt som den ”hurtige rejse hjem”.
At flytte til Singapore vil for de fleste danskere være et kulturchok. Derfor er det en rigtig god idé at besøge landet inden studiestart. Du kan blandt andet læse mere omkring selve kulturen her eller find en i DSA-netværket, som kender Singapore. Du kan stille dine spørgsmål i vores facebookgruppe – Spørg Danish Studenets Aboard (DSA).
Bemærk, at LGBT-personers rettigheder er indskrænkede i Singapore, hvor love fra landets tid som britisk koloni stadig bliver opretholdt. Se f.eks. mere hos The Guardian.
Uddannelsessystem
Uddannelsessystemet i Singapore minder på mange måder om det danske. Pre-University Education varer 2-3 år og svarer på mange måder til det danske gymnasium. Adgangskravene til universiteterne varierer, men du kan finde de fleste oplysninger på de forskellige universiteters hjemmesider. Der er både offentlige og private universiteter, hvor INSEAD og Nanyang Technological University er private, mens National University of Singapore og Singapore Management University er offentlige. I det hele taget er der mange forskellige universiteter at vælge imellem.
Opbygningen af uddannelserne er inspireret af den britiske model, da Singapore er en gammel britisk koloni. Det er meget almindeligt at have internships ved siden af studiet, også gerne op til flere forskellige i løbet af uddannelsen.
Bacheloruddannelser tager 3-4 år mens kandidatgrader tager mellem 12 og 18 måneder. Første semester starter typisk i August, men nogle steder starter dog i Januar.
I Singapore har man fire officielle sprog: kinesisk (mandarin), malajisk, tamil og engelsk. Det generelle sprog i skolerne er engelsk, hvilket gør landet oplagt for internationale studerende. Der lægges i flere tilfælde op til, at man kan tage double majors (en uddannelse med to hovedfag).
Udgifter til studier
Singapore er helt sikkert et af de mest dyreste byer at studere i. Undervisningsafgiften ligger et sted mellem 50.000 kr. og 250.000 kr. om året for en bachelor, men det afhænger i høj grad af, hvilket universitet, du vælger, og hvad, du vil læse. Det er derfor en god idé at undersøge det nærmere på det enkelte universitets hjemmeside. Sektionen for undervisningsafgifter hedder normalt “Tuition fees”, og danskeres “fee status” er “international”.
I Singapore har man som international studerende mulighed for at få statsstøtte til undervisningsafgiften. Denne mulighed er kendt som MOE Subsidy, hvor Ministry of Education (MOE) tilbyder statsstøtte under hele bacheloruddannelsen. Der er en række krav, man skal opfylde for at kunne blive bevilliget dette tilskud, og man skal arbejde i mindst 3 år i Singapore efter den afsluttende eksamen. Det vil betyde, at du efter 3-4 års uddannelse skal arbejde i Singapore i tre år. Du kan til hver en tid komme ud af denne aftale, men det er som regel en dyr fornøjelse.
En kandidatuddannelse koster mellem 350.000 kr. og 550.000 kr. for hele uddannelsen. Prisen afhænger i høj grad af, hvor og hvad du vil læse. Her vil man typisk kunne modtage et udlandsstipendium fra den danske stat til dækning af studieafgifter. Et udlandsstipendium er ikke altid nok, derfor kan der være brug for at søge legater eller optage et udlandsstudielån.
Finansieringsmuligheder
Hvis ens universitet og uddannelse er offentligt anerkendt i Singapore, har man normalt mulighed for at modtage SU, mens man studerer. Hvis man studerer på kandidatniveau, kan man også få et udlandsstipendium til at dække eventuelle studieafgifter. Læs evt. mere i vores artikel om SU og udlandsstipendium.
Praktiske forhold
Vil man studere i Singapore, er det vigtigt at være opmærksom på de følgende praktiske forhold.
Visum
Som international studerende skal man have et visum (kaldet Student’s Pass) for at bo i Singapore. Man kan først søge om sit Student’s Pass, når man er blevet optaget på et universitet, og afgiften er 30 Singapore dollars, hvilket svarer til ca. 150 kr. Læs evt. mere hos ICA (Immigration and Checkpoints Authority).
Sygesikring
Privat forsikring er generelt nødvendig i Singapore. Nogen universiteter har obligatorisk sygesikring, og derudover kan det anbefales at tegne en forsikring, som dækker rejse og ophold i Singapore. Vær opmærksom på, at mange årlige rejseforsikringer ikke dækker permanent ophold.
Bolig
Universiteter kan normalt rådgive om bolig.
Leveomkostninger
En aktuel og deltaljeret guide til omkostninger og de billigste områder at bo i kan findes hos Internations.
Kombination med dansk uddannelse
Hvis du ønsker at kombinere din danske uddannelse med en uddannelse i Singapore, kan der være mulighed for det. Såfremt dit universitet har en udvekslingsaftale med et universitet i Singapore, kan de hjælpe dig med at arrangere et ophold. Hvis ens universitet ikke har et partnerskab med et universitet i Singapore, kan man selv arrangere et udlandsophold uden finansiering. Det kan f.eks. Studysea hjælpe dig med.
Læs evt. mere om udlandsophold som del af en dansk uddannelse.
Anerkendelse af uddannelser i Danmark
Skal man tage en hel uddannelse i udlandet, er det vigtigt at undersøge, om der er sandsynlighed for, at man ville kunne få sin uddannelse anerkendt i Danmark efterfølgende, hvis man f.eks. vil bruge den som grundlag for at søge job.
At få en bacheloruddannelse fra Singapore anerkendt i Danmark burde ikke være et problem. Singaporianske masteruddannelser varer, som nævnt ovenfor, 12-18 måneder, hvorfor de normalt ikke vil blive anerkendt som værende samme niveau som en toårig dansk kandidatuddannelse.
Det er altid en god idé at se efter i Uddannelses- og Forskningsministeriets vurderingsdatabase, om ens ønskede eller en lignende uddannelse allerede er blevet vurderet. Dog er det vigtigt at bemærke, at en anerkendelse aldrig kan gives på forhånd, så det bedste man kan gøre er at undersøge sandsynligheden for, at ens uddannelse vil blive anerkendt. I mange tilfælde er anerkendelsen naturligvis mere eller mindre garanteret.
Har man en udenlandsk uddannelse og ønsker på baggrund af denne at søge en videregående uddannelse ved et dansk universitet, er proceduren anderles. Her gælder det enkelte universitets optagelseskriterier, som tit kan indeholde krav til gennemførte moduler. Derfor er det vigtigt at undersøge optagelseskriterier i Danmark og planlægge sin uddannelse derefter, hvis man f.eks. vil gennemføre sin bacheloruddannelse i udlandet og sin kandidatuddannelse i Danmark.