Indledning
Schweiz er generelt et meget internationalt land at bo eller studere i. På grund af Schweiz’ beliggenhed lige dér, hvor Nord- og Sydeuropa mødes, tales der fire officielle sprog i Schweiz: tysk, fransk, italiensk og rætoromansk. Engelsk er et arbejds- og hverdagssprog for mange mennesker, da en fjerdedel af befolkningen er født udenfor Schweiz. Dette betyder, at Schweiz tilbyder studerende et stort væld af internationale oplevelser, og der er i Schweiz rig mulighed for at lære eller øve sig på mange sprog. Med 60% af landet dækket af alperne samt gode og hurtige togforbindelser til nabolandene Frankrig, Østrig, Tyskland og Italien har man i Schweiz alle muligheder for at gøre sin fritid spændende.
Basel, Schweiz
Uddannelsessystem
Schweiz er en føderation med 26 forholdsvist autonome regioner, kaldet Kantone/Catons/Cantoni. Hver kanton har sit eget uddannelsessystem, så schweizerne er vant til forskellige strukturer og systemer i forbindelse med f.eks. jobsøgning og studier.
Vil man studere i Schweiz er det godt at vide, at “gymnasium” i Schweiz hedder ”Gymnasium” på tysk og ”college” eller ”lycee” på fransk. Den endelige eksamen i gymnasiet i Schweiz hedder ”Matura/maturité/maturità”. Tysk, fransk (begge med litteratur), engelsk og matematik er obligatoriske fag. Det danske ”Bevis for Studentereksamen” bliver anerkendt tilsvarende en schweizisk Matura, hvilket man kan læse mere om hos Swiss Universities.
Fem universiteter befinder sig i den tysktalende del af Schweiz: Basel, Luzern, St. Gallen, Zürich og ETH Zürich, to er i de tosprogede (tysk og fransk) regioner: Bern og Fribourg, og fire er i de fransktalende dele af Schweiz: Geneve, Lausanne, Neuchâtel og EPFL Lausanne. Kun et universitet er at finde i den lille italiensktalende del af Schweiz, Ticcion: Università della Svizzera italiana.
Schweiz har tre slags universiteter. Den første er de traditionelle universiteter, hvor man kan studere videnskab, jura og humaniora. Den anden er tekniske universiteter som f.eks. ETH Zürich, hvor fokus i uddannelsen er mere på forskning. Den tredje slags universiteter er dem med fokus på læreruddannelse.
I Schweiz tager en bachelorgrad typisk tre eller fire år. Universiteter i Schweiz er for det meste offentlige, men der er også private udenlandske universiteter med campus i Schweiz og private erhvervsrettede uddannelser med undervisning på engelsk. Et eksempel på det første er Webster College, som er et amerikansk college med campus nær Geneve, og to eksempler på det andet er uddannelsen Hotel Management i Montreux og Swiss Business College i Kloten, Zürich.
Man skal kunne tale tysk, fransk eller italiensk på minimum C1-niveau på den europæiske CEFR-skala for at komme ind på en fuldtidsuddannelse i Schweiz. Det er endvidere vigtigt at vide, at schweizisk tysk er en dialekt og meget anderledes end det tyske, man lærer i gymnasiet. Undervisningen på tysktalende universiteter er på standard-tysk, men hverdagslivet foregår på schweizisk tysk. Det kan være svært at forstå i begyndelsen, men hvis man taler tysk allerede, er det muligt at tage et kursus i ”Schwiizerdütsch” på en ”Volkhochschule” (aftenskole) i Schweiz.
Praktikant- og studentermedhjælperpladser er en populær måde at få erhvervserfaring på, og der er i Schweiz mange prestigefulde institutter, kulturelle festivaler og forskningsprojekter, der giver mulighed herfor. For eksempel ligger FN og CERN i Geneve, og det er bl.a. også muligt at arbejde for jazzfestivallen Montreux Jazz Festival i Montreux.
FN-bygningen i Geneve
Udgifter til studier
Det koster mellem 1-2.000 schweiziske frank (7-14.000kr) per år at studere ved de fleste universiteter på bachelorniveau i Schweiz.
Finansieringsmuligheder
Hvis ens universitet og uddannelse er offentligt anerkendt i Schweiz, har man normalt mulighed for at modtage SU, mens man studerer. Hvis man studerer på kandidatniveau, kan man også få et udlandsstipendium til at dække eventuelle studieafgifter. Læs evt. mere i vores artikel om SU og udlandsstipendium.
Praktiske forhold
Vil man studere i Schweiz, er det vigtigt at være opmærksom på de følgende praktiske forhold.
Visum
Danskere behøver som EU-borgere ikke visum for at bo og studere i Schweiz.
Sygesikring
Det er vigtigt at være opmærksom på, at Schweiz ikke er en del af EU, og at det blå EHIC-kort dermed ikke er gyldigt for studerende, arbejdstagere og ophold, der er længere end tre måneder. Sygesikring koster omkring 60 frank (ca. 400kr) per måned for udenlandske studerende.
Bolig
Mange mennesker i Geneve og Basel bor i Frankrig for at spare penge og pendler til Schweiz, da husleje ofte kan være dyr i Schweiz selv. Mange studerende bor også i Wohngemeinschaften (WGs), som er private lejligheder og huse delt mellem flere studerende.
Læs evt. mere hos studyinswitzerland.plus, som også har en liste med relevante hjemmesider til at finde bolig.
Leveomkostninger
En aktuel og deltaljeret guide til omkostninger kan findes hos Internations.
Kombination med dansk uddannelse
Schweiz er ikke længere en del af Erasmus+, hvilket er en udvidelse af Erasmus-programmet for lande udenfor EU. På trods af, at Schweiz ikke længere er en del af Erasmus+-samarbejdet, kan man kan tage på udveksling i Schweiz fra et dansk universitet, såfremt ens universitet har en udvekslingsaftale med et universitet i Schweiz. Hvis ens universitet ikke har et partnerskab med et universitet i Schweiz, kan man selv arrangere et udlandsophold uden finansiering. Du skal være opmærksom på, at du kan få SU og udlandsstipendium, hvis dit selvplanlagte ophold er meritgivende, hvorfor der er gode muligheder for at få en stor del af udgifterne til sit udveklingsophold i Schweiz dækket.
Læs evt. mere om udlandsophold som del af en dansk uddannelse.
Anerkendelse af uddannelser i Danmark
Skal man tage en hel uddannelse i udlandet, er det vigtigt at undersøge, om der er sandsynlighed for, at man ville kunne få sin uddannelse anerkendt i Danmark efterfølgende, hvis man f.eks. vil bruge den som grundlag for at søge job.
Det er altid en god idé at se efter i Uddannelses- og Forskningsministeriets vurderingsdatabase, om ens ønskede eller en lignende uddannelse allerede er blevet vurderet. Dog er det vigtigt at bemærke, at en anerkendelse aldrig kan gives på forhånd, så det bedste man kan gøre er at undersøge sandsynligheden for, at ens uddannelse vil blive anerkendt. I mange tilfælde er anerkendelsen naturligvis mere eller mindre garanteret.
Har man en udenlandsk uddannelse og ønsker på baggrund af denne at søge en videregående uddannelse ved et dansk universitet, er proceduren anderles. Her gælder det enkelte universitets optagelseskriterier, som tit kan indeholde krav til gennemførte moduler. Derfor er det vigtigt at undersøge optagelseskriterier i Danmark og planlægge sin uddannelse derefter, hvis man f.eks. vil gennemføre sin bacheloruddannelse i udlandet og sin kandidatuddannelse i Danmark.
Læs mere
swissuniversities er en forening for schweiziske universiteter og har brugbar information for internationale studerende på deres hjemmeside.
Studyinswitzerland.plus er en anden hjemmeside med en mængde god information.
Artiklen er udarbejdet af Heather Alder, som selv er vokset op i Schweiz.