Hvem er DSA?

Vi repræsenterer danske studerende i udlandet.

VIL DU LÆSE I UDLANDET?

DSA HJÆLPER DIG!

Danish Students Abroad (DSA) er en non-profit interesseorganisation, der blev stiftet i august 2012, og som er drevet af kommende, nuværende og tidligere udlandsstuderende. Vi arbejder for, at alle danske unge skal have mulighed for at læse i udlandet, hvad enten det er et semester eller en hel uddannelse.

Læs mere om hvad DSA
arbejder for

Hvis du vil vide mere, hvad DSA arbejder for og hvilke interesser vi specfikt varetager, så tag et kig på vores politisk arbejde her.

DSA har to formål

At bistår de studerende før, under og efter udlandsophold

Vi arbejder målrettet med at bistå danske udlandsstuderende gennem rådgivning, arrangementer og netværk. Dette sker gennem rådgivningsarrangementer i Danmark for studerende, der viser interesse i udlandsstudier, etablering af lokalforeninger i udlandet samt facilitering af kontakt mellem medlemmer med specifikke interessesammenfald.

At tale de udlandsstuderendes sag

DSA arbejder politisk med at repræsentere og forbedre danske udlandsstuderendes faglige, økonomiske, sociale og kulturelle forhold. På politisk niveau sker dette via samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet hvor DSA taler de udlandsstuderendes sag i spørgsmål om meritoverførsel, SU, taxameterordninger mm. DSA har lignende relationer med Dansk Erhverv mfl., hvor DSA gennem sit arbejde ønsker at skabe forståelse for den ressource, udlandsstuderende repræsenterer i form af deres internationale erfaring og kompetencer. Sådanne relationer giver ligeledes DSA mulighed for at rådgive sine medlemmer om de forventninger og muligheder Danmark har for studerende med udlandserfaring.

HILS PÅ BESTYRELSEN

Den daglige drift af DSA varetages af en bestyrelse bestående af nuværende og tidligere udlandsstuderende.

Medlems-fordele hos DSA

For kun 200 kr om året kan du blive medlem af DSA, der bl.a. giver dig adgang til kontante medlemsfordele, rådgivning og spændende arrangementer. 

Personlig Rådgivning

DSA's personlige rådgivning hjælper dig før, under og efter dit udlandsophold.

Skræddersyet forsikring

DSA tilbyder dig et tilbud på en skræddersyet forsikring til danske udlandsstuderende gennem vores eksklusive samarbejdspartner AON.

Spændende arrangementer

Som medlem får du adgang til alle vores events, herunder den årlige DSA-konference på Christianborg.

Politisk repræsentation

Gennem politisk repræsentation taler DSA de udenlandsstuderendes sag i spørgsmål om fx SU og meritoverførsel.

Adgang til vidensbanken

Som medlem kan du søge information og inspiration i vores vidensbank, hvor vi har samlet oplysninger om studiemuligheder i en række lande og giver gode råd og vejledning om alt fra SU til information om sprogtests.

Netværk

DSA er et netværk med tusindvis af danske studerende i hele verden, som du kan blive en del af.

Download DSA's vedtægter