Indledning
Ansøgninger til amerikanske universiteter er anderledes end til danske, idet der ikke findes et kvotesystem lignende det danske. Alle ansøgere bliver derfor vurderet i samme pulje, typisk efter karakterer fra gymnasiet, en egnethedsprøve (SAT eller ACT) og en motiveret ansøgning i form af en kort opgave. Både ansøgningsprocedurer og optagelseskriterier varierer dog fra universitet til universitet.
Ansøgning
Optagelsesprocessen varierer fra universitet til universitet, så som altid er det bedst at undersøge proceduren for den specifikke uddannelse. Ansøgningsfristen varierer derfor også fra omkring november året før studiestart til umiddelbart før semesterstart.
Common App
Cirka 800 universiteter er medlemmer af Common App (Common Application), som er en koordineret ansøgningsportal for amerikanske universiteter, og som gør det nemt for dig at ansøge til flere skoler på én gang. Du kan kun søge gennem Common Application til en bachelorgrad. Oversigt over hvilke universiteter, der benytter sig af Common Application, kan du finde her.
Selvom Common App er en koordineret ansøgningsportal, bestemmer universiteterne selv spørgsmålene i ansøgningen. Det betyder altså, at man, hvis man søger flere universiteter, kan ende med at skulle besvare flere spørgsmål. En fast del af Common App er dog en skriftlig opgave på 650 ord, som sendes til alle de universiteter, man søger.
Optagelseskriterier
For at bedømme ansøgeres akademiske evner ser amerikanske universiteter på gennemsnitskarakter fra gymnasiet (GPA) og, i mange tilfælde, ansøgerens præstation i en egnethedsprøve.
Uddannelsesinstitutioner specificerer normalt ikke karakter-grænsen for at komme ind på en uddannelse. De fleste skoler har dog deres egne statistikker med en oversigt over gennemsnitlige karakterer og testresultater for studerende, der er kommet ind. Dette kan give en god indikation af, hvor vanskeligt det er at komme ind på studiet. For at finde sådanne statistikker kan du prøve at søge efter skolens navn efterfulgt af ‘undergraduate admission statistics’.
GPA
GPA er en forkortelse for Grade Point Average og betyder altså gennemsnitskarakter. GPA bruges også for gennemsnitskarakterer fra universitetsstudier, så det er vigtigt at være opmærksom på sammenhængen, når man læser om det.
For at udregne din GPA kan du bruge Scholaros GPA Calculator, som dog hovedsageligt er beregnet til omregning af universitetskarakterer. I kolonnen “Credits/hours” kan man dog blot indsætte karakterens vægt i gennemsnittet i på karakterbladet fra gymnasiet, altså f.eks. 0,75, 1 osv.
Læs evt. mere om GPA hos Masters Portal.
Egnethedsprøve
Ud over gennemsnitskarakter fra gymnasiet forlanger mange universiteter, at man tager en egnethedsprøve, som tester ens generelle evner og dermed potentiale som studerende. Det er dog ikke alle uddannelser, som kræver, at man gennemfører en egnethedsprøve, så det er vigtigt at slå optagelseskravene til den specifikke uddannelse op.
For det meste kan man vælge mellem prøverne SAT og ACT, hvilke man kan læse mere om i de følgende afsnit. Vær opmærksom på, at begge prøver indeholder en valgfri skriftlig opgave. En separat karakter gives for den skriftlige opgave, som altså ikke indgår i den overordnede karakter. Det er op til det enkelte universitet, om den skriftlige opgave skal indgå som et optagelseskrav og derfor vigtigt at undersøge det pågældende universitets optagelseskrav, før man fravælger den skriftlige opgave.
SAT
Testen består af fire dele, hvoraf tre er obligatoriske:
- Reading
- Writing and language
- Math
- Essay (optional)
Testen varer enten 3 timer eller 3 timer og 50 min., alt afhængigt af hvorvidt du vælger at lave det valgfrie essay. Du vil blive vurderet på en skala, der går fra 400 – 1600.
På nuværende tidspunkt er det kun muligt at tage testen på Copenhagen International School (CIS). Prøven bliver afholdt i oktober, november, december, marts og maj. Du skal tilmelde dig prøven på CollegeBoard. Prisen varierer, alt afhængigt af om du til- eller fravælger essaydelen, hvilket du også kan læse mere om på CollegeBoard.
ACT
Testen består af fem dele, hvoraf fire er obligatoriske:
- English
- Math
- Reading
- Science Reasoning
- Essay (optional)
Testen varer mellem 2 timer og 55 minutter eller 3 timer og 40 minutter alt afhængigt af, hvorvidt du vælger at lave det valgfrie essay. Du vil efterfølgende blive tildelt point på en skala, der går fra 1 – 36.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at aflægge prøven i Danmark, hvormed det nærmeste testcenter er Hamborg. Læs mere om prøvedatoer og testcentre på ACT’s officielle hjemmeside. Prisen varierer, alt afhængigt af om du til- eller fravælger essaydelen. Læs mere om priserne her.
Forberedelse på SAT og ACT
Der er heldigvis tonsvis af muligheder for at forberede sig op til selve testen. Du kan enten betale dig fra hjælp, eller du kan researche dig frem til forberedelsesguides, så som Khan Academy’s guide til SAT, såvel som forberedelsesvideoer på YouTube. Flere universiteter udbyder også forberedelseskurser.
Endnu en mulighed er at kontakte en studerende, der allerede har taget testen. Du kan med fordel spørge vores netværk af kommende, nuværende og tidligere studerende i udlandet – det kunne tænkes, at der var en iblandt, der havde erfaring med testen. Du kan finde vores studenternetværk her.
Indholdet af begge prøver ændres løbende. Vær derfor opmærksom på, at du ikke forbereder dig på noget, der ikke er en del af nyeste test.
Som nok er tydeligt fra ovenstående, ligner SAT og ACT hinanden en del. Hvis dit valgte universitet accepterer begge prøver, og du er i tvivl om, hvilken du skal vælge, kan du læse mere om forskellene her.
Sprogkrav
Mange universiteter kræver, at man aflægger en engelskprøve, hvilket typisk vil være IELTS eller TOEFL. Læs mere herom i vores artikel om engelskprøver.
Har man allerede gennemført en uddannelse på engelsk, f.eks. IB, er det værd at undersøge, om man kan få dispensation for engelskprøven.
Læs mere
Project Access opererer en mentorordning, hvorigennem man kan komme i kontakt med en dansk studerende ved ens ønskeuniversitet, som kan hjælpe med ansøgningen og meget mere.