Sprogrejser

Artikel af Eurostudy International

En sprogrejse foregår på den måde, at man vælger at tage på et kort eller længere ophold i udlandet med det formål at lære sproget. Man vælger en arrangør, som sørger for alt det praktiske vedrørende indlogering og sprogundervisning i udlandet. På en sprogrejse får man intensiv sprogundervisning på en selvvalgt sommer/sprogskole sammen med andre elever fra alle steder i verden. Man har også muligheden for at komme med på fælles udflugter og lære landets kultur at kende.

Hvor skal man begynde?

Når man skal vælge en sprogrejsearrangør, skal man gøre nogle overvejelser med hensyn til budget, hvor man gerne vil hen, hvilket sprog man vil lære, hvilken tidspunkt man vil rejse, hvor man skal bo osv. Samtidig er det vigtigt, at man kan føle sig tryg ved den arrangør, man vælger. Priserne for sprogrejser varierer meget, og dermed er det bedst, at man sætter sig ned og undersøger de forskellige tilbud, så man kan finde lige netop det program, der passer bedst til én selv.

Hvor kan man vælge at tage på sprogrejse?

Man kan vælge mellem rigtig mange forskellige spændende destinationer i verden, alt efter hvad man har lyst til. De mest populære lande for sprogrejser er Storbritannien, USA, Malta, Frankrig, Tyskland og Spanien. Nogle arrangører tilbyder også sprogrejser til fjerne og eksotiske destinationer som lande i Sydamerika (Brasilien, Ecuador, Chile, Peru osv.), i Asien (Japan, Kina, Thailand osv.), i Sydafrika og i Australien.

Hvornår kan man komme på sprogrejse?

I princippet kan man tage på sprogrejse, når man vil, men det er selvfølgelig afhængig af hvad rejsearrangøren kan tilbyde. Typisk tager unge på sprogrejser i deres sommerferie eller i løbet af et sabbatår, men voksne kan også tage på en sprogrejse, da de fleste arrangører også tilbyder dette. Arrangøren af sprogrejsen kan i høj grad skræddersy en sprogrejse, så den passer til de behov, man har.

Krav til sprogkundskaber

Man kan komme på forskellige hold og niveauer, afhængig af hvor gode sprogkundskaber, man har. Derfor stilles der ingen krav til deltagernes sprogkundskaber. Før man påbegynder rejsen til den valgte destination, bliver ens kompetencer i sproget testet med det formål at tilrettelægge den efterfølgende undervisning, man modtager i udlandet. Dermed vil man komme på lige præcis det hold, som passer til ens faglige niveau.

Skolerne

De fleste udbydere tilbyder sprogundervisning i højt kvalificerede internationale skoler i det pågældende land. Man vil derfor modtage den bedste undervisning i et internationalt miljø sammen med folk fra hele verden.

Indlogeringen

Typisk vil man selv kunne vælge mellem at bo hos en værtsfamilie eller i et kollegium, hvis begge dele er mulige. Med en værtsfamilie har man den fordel, at man vil være nødsaget til at kommunikere og interagere med familien, og dermed får man virkelig brugt sproget. På et kollegium får man muligheden for at udvikle nye venskaber, da man kommer til at møde mange studerende fra hele verden.

Fælles arrangementer

Der vil være en rig mulighed for fælles aktiviteter på en sprogrejse, nøje planlagt af rejsearrangøren. Oftest vil man modtage sprogundervisningen om formiddagen, hvor man om eftermiddagen og aftenen kan komme med på spændende udflugter som sightseeing og museumsbesøg.