Mærkesager

Princeton Houses

Herunder kan du læse mere om DSA’s mærkesager.  Dette drejer sig især er love og regler, som vi arbejder målrettet på bliver ændret fra politisk side, så det bliver lettere at læse i udlandet, og så Danmark lettere kan få gavn af den viden og erfaring som udenlandsstuderende har skaffet sig på deres studier i udlandet.

 

1. Der skal være bedre og mere tilgængelig rådgivning om udlandsophold på danske gymnasier

DSA har de seneste år arbejdet på at etablere et omfangsrigt rådgivningsarbejde. Det har vi blandt andet gjort ved at ansætte vores studentermedhjælpere, holde oplæg på danske gymnasier samt indlede et samarbejde med Studievalg Danmark. Ikke desto mindre er der stadig mange studerende, der ikke kender til mulighederne for at læse i udlandet. Derfor arbejder vi i det kommende år på to konkrete projekter.

  • Oprettelse af knowledgebase

I forbindelse med DSAs nye hjemmeside vil der blive oprettet en knowledgebase, hvor man vil kunne søge efter svar på typiske problemstillinger. DSA modtog i slutningen af 2017 en bevilling fra Hedorfs Fond til formålet. Gennem vores Facebookgruppe og direkte rådgivning på beskeder og emails er der efterhånden opbygget et væld af viden om specifikke lande, uddannelser og udfordringer. Det bliver nu samlet ét sted. På den måde håber DSA at gøre det mere tilgængeligt at søge information om udlandsstudier og de påkrævede skridt for at komme afsted.

  • Undersøgelse af danske udlandsstudier

For at kunne give bedre og mere præcis rådgivning om udlandsstudier – både for studievejledere på gymnasier, men også for universiteter og DSA selv – vil der i løbet af foråret 2018 blive udarbejdet en undersøgelse om danske studerende i udlandet. Ved at kortlægge DSAs målgruppe og viden om deres udlandsophold vil undersøgelsen være et værktøj til at positionere danske udlandsstuderende i den politiske debat for at sikre bedre muligheder for danskere udlandsstuderende i fremtiden.


2. Erhvervsuddannelsers udlandsophold skal repræsenteres og forbedres på lige fod med videregående uddannelser

Erhvervsuddannelserne er en essentiel del af det samlede uddannelsesbillede i Danmark, og derfor er det altafgørende for DSA, at alle danske studerende møder lige forhold i deres søgen mod udlandet. Som studerende på en erhvervsuddannelse kan det være svært at få den fornødne vejledning og opfordring for at komme afsted.

DSA samarbejder med Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) for at forbedre og sprede kendskabet til den eksisterende PIU-ordning under Undervisningsministeriet, hvor elever har mulighed for at tage et statsstøttet praktikophold i udlandet gennem erhvervsskole eller arbejdsgiver. Det er nødvendigt, da flere handels- og kontorfag står over for manglende praktikpladser i Danmark, og fordi et udlandsophold kan give nye perspektiver på f.eks. håndværk eller kulturelle forhold. Vi arbejder derfor fra politisk hold på at gøre sagen mere synlig.

 

3. Det skal være lettere at tage en bachelor i udlandet samt at komme på udveksling fra Danmark

  • Udlandsstipendium på bachelor-niveau

Det er ikke muligt for bachelorstuderende, som det er for kandidatstuderende, at få udlandsstipendium til en hel bachelor i udlandet. Regeringen har publiceret en handlingsplan for internationalisering på uddannelsesområdet. DSA støtter op om handlingsplanens ambitiøse mål, men hvis disse mål nogensinde realistisk skal indfries, kræver det større ændringer.

I handlingsplanen er der stort fokus på udveksling og kandidatuddannelser. Hvis vi skal se en mærkbar stigning i studerende, der læser i udlandet, skal der sættes ind tidligere og bredere. Mange studerende flytter fra en del af landet til en anden for at begynde på universitetet. Den flytning kunne ligeså vel være til udlandet. Ydermere synes kandidatstuderende at have større fokus på arbejdsmarkedet og er måske mindre mobile, når det kommer til at tage chancen og frasige sig det gode studiejob og tage en tur til udlandet. At muliggøre udlandsstipendium til bachelorstuderende er et godt skridt i den rigtige retning.

  • Fire års SU til bachelor i USA og Canada – da det tager fire år

I flere lande, blandt andre USA og Canada, tager en bacheloruddannelse på universitetet fire år. SU-styrelsen godkender dog kun de tre sidste som SU-berettigede. Samtidig er danske studerende, der læser en 4-årige bachelor i Skotland, berettigede til SU alle årene. En sådan dobbeltmoral virker som uhensigtsmæssig forskelsbehandling, da det selvsagt skaber et stort finansieringsproblem for danske studerende, der har valgt at tage springet til udlandet.

  • Hurtigere og mere transparent meritoverførsel

Hvis studerende vælger at læse et semester i udlandet, er der ofte problemer med at få overført merit, så de studerende kommer ud over den normerede studietid. Problemerne med meritoverførsel resulterer i spild af ressourcer for det danske samfund. Studerende, der forlænger deres studietid, betyder ekstra udgifter og kortere tid på arbejdsmarkedet. Problemerne med meritoverførsel gør det usikkert for den studerende at tage et semester i udlandet, og nogle vil måske derfor vælge ikke at tage af sted.

 

4. Det skal være lettere at vende hjem for at tage en kandidat i Danmark samt at fortsætte sine studier i udlandet.

  • Hurtigere og mere transparent meritoverførsel

Studerende har svært ved blive genintegrerede i det danske uddannelsessystem, hvis de har valgt at tage en hel bacheloruddannelse i udlandet. Hvis de studerende læser et semester i udlandet, er der ofte problemer med at få overført merit, og de studerende går derfor over den normerede studietid.

Problemerne med meritoverførsel resulterer i spild af ressourcer for det danske samfund. Studerende, der forlænger deres studietid, betyder ekstra udgifter og kortere tid på arbejdsmarkedet.  Nogle studerende vælger måske i sidste ende slet ikke at tage tilbage til Danmark, hvis de har læst en hel uddannelse i udlandet. Dette er et tab for de danske virksomheder og de danske uddannelsessteder, der ønsker medarbejdere og studerende med international erfaring.

  • Fjernelse af retskravet – danske studerende med en udenlandsk uddannelse skal have en retfærdig og lige chance for at komme ind på danske kandidater

Danske studerende, der tager deres bachelor på et dansk universitet, har krav på at blive optaget på kandidatoverbygningen, hvis man søger ind direkte efter afsluttet bachelor.

Det betyder blandt andet at studerende, der tager en etårig master i udlandet, mister denne ret. Det betyder også, at studerende, der har taget en uddannelse i udlandet, automatisk kommer bag i køen, selv om de måske er fagligt stærkere end de studerende, der har taget uddannelsen i Danmark.

Retskravet giver ulige vilkår for studerende, fordi studerende, der ikke har læst i udlandet er sikre på optag. Et optag baseret på merit ville give bedre studerende på kandidatstudierne og give et bedre incitament for at studere en bachelor eller kort master i udlandet. Se denne artikel om problemet.

  • Seks års klip til uddannelser i udlandet

Det er kun muligt at få fire års SU til uddannelser i udlandet, selv om de fleste uddannelser varer fem år. De fire års SU passer derfor ikke ind i den typiske studiestruktur med tre års bachelor- og to års kandidatstudium. Dette er desuden uden at tage højde for en fire års bachelor i eksempelvis USA eller Skotland. Grænsen på fire år mindsker derfor de studerendes muligheder for at tage en hel uddannelse i udlandet, da SU’en er en afgørende finansieringskilde for de fleste udlandsstuderende.


5. Størrelse af udlandsstipendiet skal styres direkte efter ECTS-point

Udlandsstipendiet er en vigtig støtte for mange, der vil læse en kandidatuddannelse i udlandet eller arrangere et freemove-ophold på et udenlandsk universitet. Omend tildelingen af stipendiet er værdsat og markerer en anerkendelse af vigtigheden af unges studier i udlandet, er en væsentlig mangel, at stipendiet ikke konsekvent styres efter ECTS-point. Det betyder, at studerende på intense studier med årlig gennemførsel af mange ECTS i udlandet kan få et relativt småt udlandsstipendiet.

Det overordnede princip for udlandsstipendiet er, at studerende kan få tildelt et legat til betaling af studieafgift ved studier i udlandet svarende til det beløb en dansk institution ville få i starttilskud eller bevilling for en studerende på en lignende uddannelse. Systemet tager dog ikke højde for, at flere kandidatuddannelser i udlandet har en højere intensitet end danske. Selvom en uddannelse i udlandet kan indebære gennemførelse af flere ECTS-point end de 60 ECTS som er almindeligt for et års studie i Danmark, tildeles udlandsstipendiet maks svarende til 60 ECTS-point årligt, jf. SU-bekendtgørelsen §§ 88 og 95, stk. 1.

Problematikken opstår, da et udenlandske studier med højt antal årlige gennemførte ECTS-point også ofte vil være meget dyrt. ECTS angiver netop arbejdsbyrde og mængde gennemført undervisning. Støtten danske universiteter får for at have studerende tilknyttet defineres netop efter ECTS-point.

Et konkret eksempel på problematikken ses ved 1-årige kandidatuddannelser, der blandt andet tilbydes af HEC i Frankrig. Disse består typisk af 90 ECTS-points undervisning, som skal finansieres af en undervisningsafgift på omkring 30.000 Euro. Selvom disse intense uddannelser altså har undervisningstimer – og derved lønninger til undervisere – svarende til 90 ECTS-point, tildeles kun udlandsstipendium for 60 ECTS-point. Udlandsstipendiet er altså her omkring 33% under, hvad en dansk undervisningsinstitution ville få for at udbyde en lignende uddannelse.

Derfor mener DSA, at udlandsstipendiets størrelse konsekvent skal følge ECTS-point.