Mærkesager

Princeton Houses

Herunder kan du læse mere om DSA’s mærkesager.  Dette drejer sig især er love og regler, som vi arbejder målrettet på bliver ændret fra politisk side, så det bliver lettere at læse i udlandet, og så Danmark lettere kan få gavn af den viden og erfaring som udenlandsstuderende har skaffet sig på deres studier i udlandet.

Vi har opdelt vores mærkesager i tre kategorier: Gymnasium, bachelor og kandidat.

Gymnasium

  • Mere retfærdig International Baccalaureate  oversættelse

IB-oversættelses skalaen vægter uretfærdigt for IB-studerende. Kvalificerede studerende har problemer med optagelse på danske universiteter i forhold til både gennemsnitsberegning og adgangsgivende fag.

Ved besværliggjort optagelse for IB-studerende risikerer Danmark et såkaldt ‘brain-drain’ af ellers kvalificerede studerende, der enten vælger eller er nødsaget til at vælge at studere i udlandet. Det danske system falder åbenlyst igennem ved sammenligning af lignende oversættelsesskalaer i andre lande. I den britiske oversættelse af skalaen er IB’en i langt større grad anerkendt som adgangsgivende.

Som følge af politisk pres fra DSA og andre aktører, lancerede Uddannelsesministeriet i marts 2014 en ny omregningsskala for IB karakterer til den danske 7-trins skala.  Desværre retter den nye skala fortsat ikke op på de systematiske ujævnheder som stiller IB studenter ringere end studenter med en dansk gymnasiel uddannelse. Læs vores nyhedsopslag fra marts 2014 her for at høre mere om DSAs arbejde med IB skalaen.

  • Bedre rådgivning og vejledning omkring muligheder for udlandsstudier.

Der er mangel på oplysning og viden omhandlende muligheden for at læse på videregående uddannelser i udlandet.

Ved videreuddannelse af studievejledere på gymnasieniveau kan en national internationaliseringsstrategi langt nemmere finde fodfæste. Man kan nemt spekulere i potentialet af flere udlandsstuderende, hvis informationen er tilgængelig, måske endda på lige fod med rådgivning omhandlende videregående uddannelser i Danmark.

 

Bachelor

  • Hurtigere og mere transparent meritoverførsel

Hvis studerende vælger at læse et semester i udlandet, er der ofte problemer med at få overført merit, så de studerende kommer ud over den normerede studietid.

Problemerne med meritoverførsel resulterer i spild af ressourcer for det danske samfund. Studerende, der forlænger deres studietid, betyder ekstra udgifter og kortere tid på arbejdsmarkedet. Problemerne med meritoverførsel gør det usikkert for den studerende at tage et semester i udlandet, og nogle vil måske derfor vælge ikke at tage af sted.

  • Udlandsstipendium til bachelor

Det er ikke muligt for bachelorstuderende, som det er for kandidatstuderende, at få udlandsstipendium til en hel bachelor i udlandet.

Regeringen har publiceret en handlingsplan for internationalisering på uddannelsesområdet. DSA støtter op om handlingsplanens ambitiøse mål, men hvis disse mål nogensinde realistisk skal indfries, kræver det større ændringer. I handlingsplanen er der stort fokus på udveksling og kandidatuddannelser. Hvis vi skal se en mærkbar stigning i studerende, der læser i udlandet, skal der sættes ind tidligere og bredere. Mange studerende flytter fra en del af landet til en anden for at begynde på universitetet. Den flytning kunne ligeså vel være til udlandet. Ydermere synes kandidatstuderende at have større fokus på arbejdsmarkedet og er måske mindre mobile, når det kommer til at tage chancen og frasige sig det gode studiejob og tage en tur til udlandet. At muliggøre udlandsstipendium til bachelorstuderende er et godt skridt i den rigtige retning.

  • Fire års SU til bachelor i USA og Canada (da det tager 4 år)

I flere lande, blandt andre USA og Canada, tager en bacheloruddannelse på universitetet fire år. SU-styrelsen godkender dog kun de tre sidste som SU-berettigede. Det skaber selvsagt et stort finansieringsproblem for danske studerende, der har valgt at tage springet til udlandet.

Kandidat

  • Hurtigere og mere transparent meritoverførsel

Studerende har svært ved blive reintegrerede i det danske uddannelsessytem, hvis de har valgt at tage en hel bacheloruddannelse i udlandet. Hvis de studerende læser et semester i udlandet, er der ofte problemer med at få overført merit, så de studerende kommer ud over den normerede studietid.

Problemerne med meritoverførsel resulterer i spild af ressourcer for det danske samfund. Studerende, der forlænger deres studietid, betyder ekstra udgifter og kortere tid på arbejdsmarkedet.  Nogle studerende vælger måske i sidste ende slet ikke at tage tilbage til Danmark, hvis de har læst en hel uddannelse i udlandet. Dette er et tab for de danske virksomheder og de danske uddannelsessteder, der ønsker medarbejdere og studerende med international erfaring.

  • Fjernelse af retskravet – danske studerende med en udenlandsk uddannelse skal have en retfærdig og lige chance for at komme ind på danske kandidater

Danske studerende, der tager deres bachelor på et dansk universitet, har krav på at blive optaget på kandidatoverbygningen, hvis man søger ind direkte efter afsluttet bachelor.

Det betyder blandt andet at studerende, der tager en etårig master i udlandet, mister denne ret. Det betyder også, at studerende, der har taget en uddannelse i udlandet, automatisk kommer bag i køen, selv om de måske er fagligt stærkere end de studerende, der har taget uddannelsen i Danmark.

Restkravet giver ulige vilkår for studerende, fordi studerende, der ikke har læst i udlandet er sikre på optag. Et optag baseret på merit ville give bedre studerende på kandidatstudierne og give bedre et bedre incitament for at studere en bachelor eller kort master i udlandet.

  • Seks års klip til uddannelser i udlandet

Det er kun muligt at få fire års SU til uddannelser i udlandet, selv om de fleste uddannelser varer fem år.

De fire års SU passer derfor ikke ind i den typiske studiestruktur med tre års bachelor- og to års kandidatstudium. Grænsen på fire år mindsker de studerendes muligheder for at tage en hel uddannelse i udlandet.