Skotland

Mange danske studerende har det med at overse Skotland, når de drømmer om at læse i Storbritannien. Dette er en skam, da landet har universiteter i verdensklasse, som er anerkendt over hele verden. Skotland kan bryste sig af et fleksibelt uddannelsessystem samt et internationalt studiemiljø – og så er det tilmed gratis! Skotlands befolkning er meget hjælpsom og afslappet med masser af humor. Landets største byer har alt, hvad en storby skal byde på mens ældgamle haggistraditioner føres videre akkompagneret af sækkepiber. Ydermere er Skotland et mekka for natur- og kulturelskere, da man har fantastiske landskaber og gamle slotte ved sin hoveddør. Edinburgh kan prale af en udslukt vulkan, og Skotland er hjem for både Loch Ness uhyret, St. Andrews verdenskendte golfbaner, hvide sandstrande, høje bjerge og stormsuste øer.

For at finde frem til dit universitet eller hvis du vil lære mere om Skotland som muligt studieland, kan du bruge søgemaskinen http://www.studyinscotland.org , som er udarbejdet i samarbejde mellem de skotske universiteter, Skotlands uddannelsesministerium og British Council. På dette kort kan du se alle videregående uddannelsesinstitutioner i Skotland.

Eilean Donan

Denne landeguide er skrevet af DSA-medlem Louise Gramstrup

Generel oversigt over uddannelsessystemet

Skotland har en højere andel af universiteter i verdensklasse per indbygger end noget andet land. Hele 5 universiteter er på verdensranglistens top 200, og University of Edinburgh er blandt de 20 mest anerkendte universiteter i verden. Folk med en skotsk universitetsgrad er eftertragtede på arbejdsmarkedet. 9 ud af 10 har fundet arbejde eller er i gang med en højere uddannelse efter 6 måneder; det højeste antal i hele Storbritannien. Ydermere er undervisningsmiljøet utroligt internationalt. De 40.000 internationale studerende kommer fra mere end 180 lande. Der udbydes en bred vifte af studieretninger, som kan gøre det svært at vælge.

Skotlands uddannelsessystem er inddelt i henholdsvis ”Undergraduate” og ”Postgraduate” degrees. En undergraduate degree tager 4 år og kvalificerer en til arbejdsmarkedet. Ligesom i Danmark ansøger man om optagelse på en specifik uddannelse, f.eks. antropologi, medicin, international relations osv. Dog har man valgfag fra første år, som ikke behøver at være relateret til ens hovedfag. Universiteterne udbyder også de uddannelser som i Danmark går under navnet ”professionsuddannelse” såsom sygeplejeske og lærer. Postgraduate degrees kan påbegyndes efter en velendt undergraduate degree. Disse består af 1-2 årige masters eventuelt efterfulgt af 3-årige PhD studier.

Skoleåret går som regel over to semestre, som strækker sig over ni måneder (september-december og januar-maj). Hvert semester afsluttes med eksamener. Nogle universiteter har forskellige muligheder for kortere sommerkurser, især i sprogundervisning.

 

 Uddannelse på bachelorniveau (Undergraduate Degrees)

BenGoulter.comSkotland’s bacheloruddannelser går under betegnelsen ”Undergraduate Degrees”. En skotsk bachelor tager 4 år. Den deles ind i 2×2 år kaldet henholdsvis Pre-Honours og Honours years. Man skal bestå Pre-Honours årene med et vist snit (alt fra 7-10 afhængigt af den specifikke uddannelse) for at få lov til at fortsætte til Honoursdelen.

Som hovedregel er alle uddannelserne inddelt i 2 semester per år med afsluttende eksamener hvert semester. Man vælger 3 fag per semester. På Pre-Honours delen har man minimum et valgfag. På Honours delen vælger man selv sine fag inden for det studie, man går på. En skotsk undergraduate degree er derfor både målrettet og fleksibel.

Ved gennemførelse af en humanistisk eller samfundsfaglig uddannelse kan man kalde sig Master of Arts (MA). Denne titel positionerer én som mere kompetent end universitetsstuderende i England, som ”blot” læser 3 år, og derfor ”kun” kan kalde sig bachelorer. En skotsk undergraduate degree er derfor en kvalifikation mellem det danske bachelor og kandidatniveau. Derfor er det også normen, at man efterfølgende søger ud på arbejdsmarkedet. En skotsk “Master of Arts”  bliver ikke godkendt som en kandidatgrad i Danmark, men er kvalificerende til optagelse på kandidatgrader i Danmark.

Det skotske karaktersystem adskiller sig fra det danske. Ens uddannelse kan bestås med forskellige overordnede kvalificeringer, såsom First, 2:1 (Upper Second) og 2:2 (Lower Second), hvilke bliver delt ind i bogstaver (A, B, C, D) og tal (70-100, 60-69 etc.). Et overblik over karaktersystemet kan fås på University of Edinburghs hjemmeside.

Da skotske universiteter er i verdensklasse, er der utrolig mange ansøgere til en plads (som regel 20-25 per plads). Det er derfor svært at blive optaget. Man skal have minimum et dansk 10-tal i snit blot for at søge. Man søger via den fælles nationale ansøgningsmaskine UCAS, som du kan læse mere om på DSAs UCAS-side. Deadline for ansøgninger er som regel 15. januar.

Al undervisning foregår på engelsk. Den eneste undtagelse er, hvis ens hovedfag er et sprog. Dér vil man opleve, at professorerne fra 2. eller 3.år underviser på det sprog, man studerer. Internationale studerende skal bevise deres engelsk kundskaber for at blive optagede. Dette gøres via sprogtest som TOELF eller IELTS som du kan læse om på DSAs test-side.

 

   Uddannelse på master- og PhD niveau (Postgraduate Degrees)

Dundee university

Skotland’s kandidat og PhD-uddannelser går under betegnelsen ”Postgraduate Degrees”. En skotsk kandidat tager 1-2 år, og graden man opnår kaldes en Master of Science (MSc.). Dette adskiller (ligesom på bachelordelen) én fra det engelske universitetssystem.

Masteruddannelser findes i både en ”taught” og en ”research” version. En taught master kombinerer undervisning og forskning. En taught master afsluttes med en thesis/stor skriftlig afhandling, som nogle gange danner grundlag for senere PhD-studier. En research master fokuserer på forskning og danner ofte grundlag for efterfølgende PhD studier. Man har ingen undervisning, i stedet afleverer man mange stile og afslutter sin uddannelse med en lang og dybdegående thesis/afhandling. Nogle steder kan man ansøge om optagelse til at kombinere master og PhD i et, men dette er ikke normen.

Ansøgning til en master sendes direkte til den søgte afdeling på det specifikke universitet, hvor man gerne vil optages. Universiteterne har online ansøgningsmuligheder. Man kan ansøge hele året, men da studerende bliver løbende optaget, kan det anbefales at søge i god tid.

Da det er normen, at man finder et arbejde efter en velendt Undergraduate degree (bachelor niveau), er det kun de dygtigste studerende, som fortsætter på master niveau. Der er derfor hård konkurrence om få pladser. Skotske universiteter forventer som minimum et dansk 10-tal i snit på ens undergraduate uddannelse for at anerkende ens ansøgning. Det er muligt at ansøge med en dansk bachelor. Man skal dog været specialiseret indenfor det felt, man søger, f.eks. hvis man vil optages på en master i religionsvidenskab forventes det, at man har afsluttet en bachelor i samme fag.

Selve ansøgningen til en master består udover generelle oplysninger som minimum af en ”personal statement” (en motiveret beskrivelse af hvorfor du søger netop den retning, og hvilke kompetencer, du har opnået via dine tidligere studier, som gør dig kvalificeret); 2-3 anbefalinger fra tidligere professorer; og et bevis på dine engelskkundskaber, såsom en standardtest (TOEFL/IELTS). Alt dette kan du læse mere om, i DSAs tips til optagelse på universiteter i Storbritannien. Det anbefales, at man nærlæser kriterierne for både indhold og stil, da disse varierer meget fra universitet til universitet og mellem de forskellige studier. Den specifikke fagafdeling har ofte en guide til ansøgningsprocessen og forventet indhold.

Man kan få udlandsstipendium med til skotske masteruddannelser (Postgraduate Degree). Dette dækker langt det meste af undervisningsafgifterne, der er på ca. £ 5000 om året.

 

  PhD:

En PhD i Skotland er normeret til 3 år, men man må bruge op til 4 år. Dog skal man være opmærksom på, at man kun kan få økonomisk støtte fra institutionen i op til 36 måneder. Skotske universiteter optager kun eliten af studerende til en PhD. De forventer, at man er yderst kompetent og specialiseret indenfor den retning, man søger. Hvis man for eksempel vil studere arabisk litteratur, forventes det, at man har en kandidatgrad indenfor dette felt. PhD uddannelser er research baseret, dvs. man har ingen undervisning (man kan dog tage relevante fag, hvis man ønsker disse uden afsluttende eksamen). I stedet bruger man 3 år på at skrive en doktor afhandling på ca. 80.000-100.000 ord. Man har 2 supervisorer til at guide én i denne proces, men det forventes, at man er yderst selvkørende og initiativrig. Man kan søge om optagelse hele året, men hvis man skal gøre sig nogle forventninger om økonomisk støtte fra universitetet, skal man søge senest midten af januar.

Der er få støttemuligheder til dækning af undervisningsafgifter og leveomkostninger. De individuelle universiteter har nogle ”studentships” der nogen gange kun dækker undervisningsafgifter (minimum £4000 per år), men ofte betaler de undervisningsafgifter samt giver økonomisk støtte til leveomkostninger (op til £15.000 per år). De individuelle universitetsafdelinger har begrænsede midler til at støtte PhD studerende økonomisk. Størstedelen af potentielle legater skal søges separat fra ansøgning om optagelse. Enkelte uddannelser indenfor humaniora og samfundskundskab støttes med offentlige midler, men hvilke retninger der støttes varierer fra år til år. Offentlige midler dækker blot undervisningsafgifter for ikke-britiske statsborgere. Afhængig af PhD uddannelsesretning kan der være enkelte private legater, man kan søge. Spørg den universitetsafdeling du søger om dine muligheder. Ansøg i god tid og vær opmærksom på, at ansøgningskravene til både PhD optagelse og økonomiske midler varierer meget. Nærlæs derfor kriterierne.

Ansøgning til en PhD skal indeholde et ”personal statement” (en motiveret beskrivelse af hvorfor du søger netop den retning, og hvilke kompetencer, du har opnået via dine tidligere studier, som gør dig kvalificeret); 2-3 anbefalinger fra tidligere professorer; og et bevis på dine engelskkundskaber, såsom en standardtest (TOEFL/IELTS) udover generelle oplysninger.  Derudover skal man formulere et ”research proposal”, hvori man på en akademisk måde (dvs. med henvisning til igangværende akademiske debatter indenfor det søgte emne samt en litteraturliste) gør redde for det, man forestiller sig ens PhD afhandling skal handle om. Kravene til længde og indhold varierer. Det kan anbefales at tage kontakt til potentielle supervisorer, da de ofte er villige til at hjælpe med ens research proposal, så længe dine research interesser ligner deres.

 

Bagpiper
Foto: HotDamnStock
 Udveksling

Skotske universiteter har en del links med danske universiteter, designskoler, og business schools. Disse udvekslingsaftaler finder sted gennem ERASMUS. Der kan søges nærmere information på de ønskede universiteter og hjeminstitutionen. Som udvekslingsstuderende har man tit mulighed for at bo på et kollegieværelse, som udbydes af universitetet, så længe man er i god tid.

 

 Finansiering

Som EU-borger betaler Skotland dine undervisningsafgifter på undergraduate (bachelor) delen af din uddannelse, man skal blot ansøge om dette hvert år online via denne officielle hjemmeside: http://www.saas.gov.uk

Ligesom til andre lande, kan man få SU med til Skotland i op til 4 år (man kan højest for 48 SU-klip til udlandet). Til kandidatgrader (dvs Postgraduate Masters), kan man også få udlandsstipendium med, der dækker undervisningsafgiften såvel som normal SU uddannelse (så længe du har nok SU-klip, dvs 12 klip for en 1-årig master, 24 klip for en 2-årig master).

 

 Praktisk information

 Boligforhold:

Universiteterne har en ”accommodation” afdeling, som hjælper studerende med at finde et sted at bo samt giver generel vejledning om rettigheder, ønskværdige områder at bo og troværdige udlejningsfirmaer.

De fleste førsteårsstuderende på undergraduate delen bor på kollegieværelser udbudt af universitetet. Man skal dog ansøge om disse i god tid for at være sikker på at få et værelse, da der ikke er nok til alle. Ofte møder man derigennem nogle venner, som man i resten af studietiden deler en lejet lejlighed med. Som studerende skal man ikke betale boligafgifter. Man skal blot huske at søge om council tax exemption via en online ansøgning, som for eksempel denne til Edinburg.

Udgifter til bolig er nogenlunde ligeså høje som i Danmark. Der er mange lejligheder der er dedikeret til udlejning til studerende. Man skal regne med en månedlig boligafgift på minimum 3000 kr. plus omkostninger til varme, internet osv, hvis man deler en lejlighed. Hvis man bor alene må man beregne minimum 5000 kr. plus ekstraudgifter. Lejligheder bliver som regel udbudt et par måneder i forvejen. I større byer er der også nogle kollegieagtige udbydere, igen er der kamp om pladsen, se for eksempel UNITE.

 

  Sundhed:

Som EU-borger er man dækket ind under det gratis skotske sundhedssystem, NHS. Man skal huske at registrere sig ved en lægepraksis, når man ankommer til Skotland. Mange universiteter har deres egen lægepraksis eller kan henvise til den nærmeste klinik.

 

  Fritid:

På de fleste universiteter er der et ”Scandinavian Society” og/eller arrangementer for internationale studerende. Dette giver én nogle fantastiske muligheder for at møde både ligesindede folk, hvis man har hjemve, og mennesker fra andre kulturer. I det hele taget gør universiteterne meget ud af at have en væld af ”societies”, hvor man kan dyrke sine interesser (alt fra sport til politik, velgørenhed til sprog) og møde nye mennesker.

Mange universiteter har også deres egne topmoderne fitnesscentrer og svømmehal. Her kan studerende lade op med alt fra yoga til styrketræning, til en tur på løbebåndet eller aerobics. Du kan som regel finde information om sportsmulighederne og ugentlige klasser på universiteternes hjemmesider.

 

 Nyttige adresser

 – Skotland’s officielle side med information vedrørende landets universiteter inklusiv ansøgningsprocedure, kultur, befolkning, historie og fritidsaktiviteter: http://www.studyinscotland.org

– Liste over skotske universiteter med link til deres hjemmesider: http://www.scotlandinter.net/universities.html

– British Councils hjemmeside. Organisationen har et væld af oplysninger om uddannelse i Storbritannien: http://www.britishcouncil.org

– Edinburgh University’s beskrivelse af deres uddannelses links med Danmark inklusiv ansøgningsmuligheder samt en guide til danske foreninger i Edinburgh og omegn: http://www.ed.ac.uk/studying/international/country/europe-russia/denmark/introduction

– ERASMUS udvekslingsmuligheder: http://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/index_en.htm