Schweiz

Schweiz er et utroligt mærkeligt land. Man skulle ikke tro det om et vesteuropæisk land, der om noget har en historie præget af globalisering. Schweiz strider på mange måder mod normal politisk, videnskabelig, og økonomisk fornuft. Schweiz er en forunderlig blanding af nyt og gammelt: fire nationale sprog, direkte demokrati, partikelacceleratorer og urgamle alpetraditioner sameksisterer i fredelig fordragelighed.

Studier i Schweiz giver uvurderlige sprogmuligheder – mange schweizere snakker tre sprog, uden nødvendigvis at kunne engelsk. Derudover vurderes de fleste universiteter til at høre blandt verdens 150 bedste. Særligt indenfor økonomi, teknologi, hotel- og rejsemanagement samt international statskundskab tilbyder Schweiz nogle af verdens førende studier.

Beliggende centralt i Vesteuropa og med Alperne skærende gennem det meste af landet, er udflugtsmulighederne så godt som uendelige.

Bern2

Oversigt over uddannelsessystemet

Schweiz er mindre end Danmark, men rummer flere forskellige kulturer og sprog på kryds og tværs af landet. Hvor du kan studere i Schweiz bliver i høj grad bestemt af hvilket sprog du kan eller har lyst til at lære.

Ligesom i Danmark findes der forskellige typer videregående institutioner alt efter hvad man vil studere. Disse er universiteter, tekniske højskoler, og professionsuddannelser (hotelmanagement, lærerseminarer osv.). Derudover findes der en række specialiserede instituter. Du kan finde den fulde liste over offentligt anerkendte videregående uddannelser på hjemmesiden www.crus.ch. Schweiz har indført Bolognaprocessessen, så ligesom i Danmark kan man påbegynde sin videregående uddannelse efter at have fuldført sin gymnasielle uddannelse (Matura/Maturité/Maturità). Universitetsuddannelserne er, som i Danmark, inddelt i en tre-årig Bachelor, en toårig kandidat (Master) og en PhD (Doktorat/Doctorant/Dottorato) på mellem tre og fem år.

Karakterene i Schweiz går fra 1 til 6, hvor fire er bestået og seks er det bedste.

Sprog

Schweiziske universitetssprog

Schweiz har intet mindre end fire nationale sprog og videregående uddannelser tilbydes på tre af dem (tysk, fransk og italiensk). Et stigende antal uddannelser tilbydes på engelsk, og det er derfor ikke længere strengt nødvendigt at kunne et af de tre sprog for at kunne studere i Schweiz. På CRUS’s hjemmeside kan man finde en oversigt over alle universitetsstudier der undervises udelukkende på engelsk.

Alle studier har sprogspecifikke optagelseskrav der afhænger af, hvilket sprog studiet undervises på. Der kræves næsten altid dokumentation for, at man kan det pågældende sprog på et B2 eller C1 niveau. Her er et udvalg af sprogtests som de fleste institutioner accepterer. Du kan læse hvor mange point/hvilket niveau der kræves på det specifikke studies hjemmeside. Du kan også læse mere om sprogtests på DSAs sprogtestside.

Tysk – Deutsch ald Fremdsprache (TestDaf), NeuesGoethe-Zertifikat C1 eller Gothe-Zertifikat C2.

Fransk – Diplôme d’études en langue française (DELF) eller Diplôme approfondi de langue française (DALF)

Italiensk – Certificati de conscenza della Lingua Italiana (CELI), Progetto Lingua ItalianaDante Alighieri (PLIDA) eller Certificazione di Italiano come lingua straniera (CILS)

Engelsk – Test of English as a Foregin Language (TOEFL) eller International English Language Testing System (IELTS)

Ansøgning

Uddannelsesinstitutionerne fastsætter selv deres ansøgningsprocedure og optagelseskrav, og man søger direkte til institutionerne. Du kan derfor finder al den nødvendige information på deres hjemmesider. Som regel skal man dog søge relativt tidligt på året, normalt mellem januar og april, for studiestart i september.

De fleste institutioner har et ansøgningsgerbyr på et par hundrede kroner, dog ved hotelskolen i Lausanne ligger gebyret på flere tusinde kroner.

Schweizisk lov kræver desuden at man fremviser sine originale karakterblade og afgangsdiplomer fra gymnasiet og alle universitetsuddannelser. Dette kræves som regel som del af den formelle indskrivning på universitetet.

Bacheloransøgning

Den danske Studentereksamen regnes ikke for ligeværdig med den schweiziske gymnasieeksamen. For at blive optaget på et bachelorstudie i Schweiz skal man derfor næsten altid enten dokumentere, at man er optaget på et dansk universitet, eller tage den generelle studiekompetenceprøve EPUS. Denne prøve er ikke billig (omkring 1000 CHF) og kan kun tages i Zurich eller Geneve. Man kan finde de universitetsspecifikke krav for bacheloransøgere med en dansk Studentereksamen på www.crus.ch -> Recognition/Swiss ENIC -> Zulassung -> Zulassung in der Schweiz -> Einzelne Länder -> Denmark.

Den generelle optagelsesprøve kræves ikke for studenter med den internationale studentereksamen (IB).

Derudover kræver St Gallen som det eneste universitet i Schweiz, at udenlandske ansøgere tager en optagelsesprøve. Det kan du læse nærmere om på universitetets hjemmeside.

Opholds- og arbejdstilladelse

Schweiz er sandsynligvis verdensmester i decentralisering. De 26 kantoner (regioner) er på mange områder egenrådige, også når det  kommer til immigrationsregler og udstedelser af opholdstilladelser(!). Schweiz er indtil videre med i Schengenområdet, så man behøver ikke visum for at flytte dertil. Til gengæld skal man have en midlertidig opholdstilladelse, et Aufenhaltsbewilligung/Permis B, som man kan ansøge om som studerende. Dette er gældende i ét år, og skal derefter fornyes.

For at søge om opholdstilladelse ved det lokale folkeregister (Einwohnerkontrolle/Office de la Population) skal man mindst have følgende dokumenter (følg de specifikke instruktioner fra dit folkeregisterkontor og universitet):

– Udfyldt kantonspecifikt ansøgningsskema
– Gyldigt pas
– Optagelsesbevis fra universitetet
– Dokumentation af nødvendige financielle resourcer (dette kontrolleres ikke altid)
– Bopælsbevis (fx lejekontrakt)
– 2 pasfotos

Det anbefales stærkt at du får et overblik over ansøgningsprocessessen før du ankommer til Schweiz, for at sikre dig, at du har de nødvendige dokumenter. Du bør søge om opholdstilladelse i løbet af dine første par dage i Schweiz, da du skal bruge den for at kunne tegne forsikring, mobilabonnement osv.

Der er et ansøgningsgebyr på et par hundrede kroner, som du skal betale før du ansøger.

Immigrationskontoret i for eksempel Geneve kanton (Office cantonale de la population et de la migration) er halvnotorisk for modstridende instruktioner og træg behandlingstid. Du kan høre rundt om andres erfaringer, og selvfølgeligt spørge dit universitets internaitonale kontor, der skulle have svaret på det meste.

Med en B opholdstilladelse kan man som studerende arbejde 15 timer om ugen ved siden af studiet samt fuldtid (40 timer) i løbet af skoleferierne. Man har lov til at arbejde så snart man har fået sit Aufenhaltsbewilligung/Permis B.

Studieliv

Mountains

Alle universiteter har et væld af aktiviteter man kan tage del i som studerende. Som regel har de større institutioner særlige sports- og kulturafdelinger der har undervisningstilbud til reducerede priser. Man kan således for eksempel stå på ski, spille fodbold, fotografere eller male med andre studerende og ofte en instruktør. Dette er ikke blot en god mulighed for at lære noget ikke-akademisk, det er også en ideel måde at møde andre studerende på, og få trænet sine sproglige færdigheder.

Langt de fleste univeteter har en anseelig del udlandske studerende, så hvis du hverken er sikker på tysk, fransk eller italiensk, er der med garanti andre i samme situation.

 Studielivet er aktivt og alle byer, selv mindre steder, har et godt udvalg af barer og bierstauber. Har man lyst til at prøve noget nyt, er det ikke unormalt at hoppe på toget og tage til en anden by for at gå ud.

Kultur

I Schweiz taler man ofte om Röstigraben som den usynlige kulturelle skillelinje mellem de to største sprogområder, tysk og fransk. De to sider kan synes at have mere tilfælles med deres sproglige storebrødre, hhv Tyskland og Frankrig, end på tværs af graben. Stereotyperne, og i høj grad virkeligheden, er, at man spiser flere pølser og drikker mere øl i den tysktalende del og drikker mere vin og er mere højlydte i den fransktalende. På trods af de overfladiske (og delvist politiske) forskelle er alle områder af Schweiz noget markant andet end de omkransende lande. Det direkte demokrati, den uovervindelige neutralitet, bankhemmeligheder og alpine traditioner bringer hele folket sammen. Selvom de fleste først og fremmest føler tilknytning til deres dal eller by, er der en stærk schweizisk nationalfølelse og en beslutsomhed om at ingen andre, særligt ikke EU, skal bestemme over Schweiz.

Forsikring

Sygeforsikring er obligatorisk for alle der bor i Schweiz. Indenfor de første tre måneder efter ankomst skal man tegne en sygeforsikring, medmindre man dokumenterer, at man er dækket af fx en dansk rejseforsikring.

Som studerende er det let at tegne en sygeforsikring, og som udenlandsk studerende får man enda nedsatte priser. En basis studenterforsikring koster normalt omkring 100 CHF (ca 600 kr) om måneden. Sundhedssystemet i Schweiz er generelt meget effektivt og godt, og ofte behøver man ikke ‘lægge ud’ ved apoteker og hos lægen, men betaler direkte med ens sygeforsikringskort.

Du kan høre din institution ad, om de kan anbefale nogle særlige forsikringsselskaber.

Bankkonto

Ikke alle butikker tager Dankort/VISA, så hvis man regner med at opholde sig i Schweiz i længere tid, er det en fordel at åbne en bankkonto. Dette er også en nødvendighed, hvis man planlægger at arbejde under opholdet.

Det er som regel simpelt at åbne en bankkonto, og de fleste banker vil gerne have studerende, selvom disse ikke er millionære. UBS og Credit Suisse er nogle af de største, men det kan også anbefales at åbne en konto hos posthusenes PostFinance eftersom dette kan gøres online (!) og på fire sprog. En normal forbrugskonto har som regel ikke noget gebyr.

Yderligere informationer

Pr. juni 2014 har Danmark ikke længere nogen ambassade i Schweiz. Der er dog en række konsulater spredt over landet som kan udstede nødpas, og hvor man kan stemme ved foketingsvalg og folkeafstemninger. Du kan også med fordel registrere din adresse på Udenrigsministeriets hjemmeside danskerlisten.um.dk så du kan kontaktes i tilfælde af en nødsituation, eller hvis du skulle have behov for bistand.