Canada

Canada er verdens næststørste land, og selvom det ofte ikke bliver forbundet med meget andet end ishockey og ahornsirup, rummer det fantastiske muligheder for at studere på rigtigt gode universiteter. I Canada er der plads til alt og alle – landet er et af verdens eneste med både fransk og engelsk som officielle sprog og et af verdens to officielt multikulturelle lande. Helt konkret er godt en tredjedel af alle canadiere født uden for Canada, hvilket bidrager til et levende, farverigt, og mangfoldigt land. Læg det sammen med noget af verdens smukkeste natur, der uundgåeligt lader sig bemærke så snart man træder ud ad flyet, og man får et ideelt sted for seriøse studier, dybdegående kulturforståelse og fantastiske naturoplevelser. For at finde frem til et universitet eller et studie kan du bruge søgemaskine fra den Canadiske Universitetssammenslutning AUCC eller en officiel søgemaskine udarbejdet af det føderale Canada eller du kan se hjemmesiden Study in Canada.

BC Parliament

Denne guide dækker 

  • Oversigt over undervisningssystemet
  • Bachelor
  • Hvad er Cooperative Education, Field Schools, Dual Degrees og Honours?
  • Master/Phd
  • Ansøgningsprocedure og optagelseskrav
  • Til Bachelor
  • Til Master/Phd
  • Finansiering og økonomi
  • Visum

Oversigt over uddannelsessystemet

Canada er et af de lande i verden med den største andel universitetsuddannede – cirka dobbelt så mange som i Danmark gennemfører en bachelorgrad. Og med næsten 100 universiteter, og endnu flere universitetsforberende colleges, er der et stort udvalg af studiemuligheder i Canada og derfor ikke overraskende, at der er noget for enhver smag. Langt de fleste universiteter er offentlige (provinsielt styret) som i Danmark, hvilket er med til at holde skolepengene (tuition fees) på et jordisk niveau, og giver universiteterne en bredere profil med flere faggrupper at vælge imellem.

Ligesom i Danmark er langt de fleste studier  inddelt i de tre grader: bachelor (undergraduate/baccalauréat), kandidat (masters eller graduate/maîtrise) og Phd-niveau (doctorat). En bachelor er normalt nomineret til 4 år (3 i Quebec), men de kan strækkes endnu længere, en kandidat er 1-2 år, og en Phd 3-4 år.

Universitetsgraderne er ekstremt fleksible i forhold til Danmark, hvilket betyder at man på en bachelor ofte kan vælge og vrage af forskellige fag fra forskellige grupper, grene og fakulteter, skifte studieretning undervejs i forløbet, tage et semester fri osv. Alle muligheder er åbne og fordi grader kan kombineres efter ønske kan man for eksempel ende med en bachelor i nanobiologi og indianske sprog. I Canada underviser universiteterne i langt det meste, også fag der i Danmark ville være på professionsskoler såsom pædagogstudier, journalistik, medievidenskab osv.

Universiteterne underviser på enten fransk eller engelsk, og nogle få enda på begge sprog. Undervisning finder sted på engelsk i størstedelen af landet, men foregår primært på fransk i provinserne Quebec og New Brunswick. Hvis man er interesseret i at lære fransk kan man også med fordel studere på et tosproget universitet, hvilket findes i hovedstaden Ottawa samt på udvalgte programmer på en del større universiteter rundt om i landet.

Skoleåret går som regel over to semestre over otte måneder (september-december og januar-april/maj). Nogle universiteter har tre semestre (inkl. maj-august), og de fleste har forskellige muligheder for kortere sommerkurser.

Hvis du vil have en mere udførlig oversigt kan www.studying-in-canada.org anbefales.

BachelorCanada Mountains

Efter High School (gymnasium) fortsætter 54% af canadiere på en videregående uddannelse. De kan påbegyndes enten på Community Colleges, University Colleges eller direkte på University.

Canadiske universiteter arbejder målrettet på at tiltrække studerende fra hele verden og er derfor som regel behjælpelige med og erfarne i at overføre karakterer fra en udenlandsk skala til en canadisk. Karakteroversættelsen fastsættes som regel af de enkelte universiteter, men det plejer ikke at være problematisk at komme ind på de fleste bachelorprogrammer med en pæn, over gennemsnitlig dansk gymnasieeksamen. Nogle enkelte universiteter har enda karakterkrav til danske studentereksamener, som for eksempel UBC.

Community Colleges (fransk: Collèges d’enseignement général et professionnel) giver et eller to universitetsforberende år og underviser i en række kortere professionsuddannelser. University Colleges (eller bare Colleges) kan ikke udstede hele grader, men tilbyder grundlæggende universitetsfag. Man forlader som regel colleges efter et, to eller tre år for at færdiggøre uddannelsen på et University.

Længden på bachelorgraden varierer lidt fra provins til provins, men som regel tager de fire år. Det er dog muligt at blive hurtigere færdigt ved at tage flere fag end normeret eller ved at tage sommersemestre. I realiteten bruger de fleste canadiere dog længere tid end normeret pg.a. studiejobs, praktikophold og studieskift o.l., og det er derfor ikke unormalt at bruge fem eller seks år. Ligesom i USA skal man have mindst én major, dvs. fokusområde, for at kunne få en bachelor. Men har man flere interesse og lyst til at lære flere forskellige fagretninger at kende, kan man kombinere majors, minors og certificates på kryds og tværs og ende med en unik og personlig grad. En bachelor i Canada indeholder ikke en bacheloropgave, men det kan man skrive som del af en Honours, hvilket du kan læse mere om her på siden.

En bachelor fungerer enten som en hel uddannelse i sig selv, eller som adgangskort til videre uddannelse. For at komme ind på lægeuddannelsen (Medical School) skal man for eksempel have taget en forberende naturvidenskabelig bachelor (Pre-Med), ligesom man for at påbegynde jurastudier (Law) skal man have en afsluttet bachelor. I Canada fortsætter de færreste deres uddannelser efter endt bachelor.

Som i langt de fleste lande koster det penge at studere i Canada. Priserne varierer afhængigt af provins, universitet og studie, men ligger for udlændinge som regel omkring $7.000 – $10.000 (38.000 – 55.000 Dkr) per semester, dog lavere i Quebec. Som udlænding betaler man omkring tre-fire gange så meget for uddannelsen som canadiere. Man plejer at betale per credit (studiepoint) man tager, så man betaler mindre per semester når man studerer på deltid og omvendt. Det er selvfølgeligt muligt at få både danske og canadiske legater og scholarships med sig for at gøre skolepengene mere betalelige, hvilket du kan finde mere information om her på siden.

Hvad er Cooperative Education, Field Schools, Dual Degrees og Honours?

På flere store canadiske universiteter har man mulighed for at komme i studierelateret arbejde (Cooperative Education eller bare Co-op) under studiet. Det tilsvarer praktik hvor man gennem skolen ansøger om et fire eller otte-måneders ansættelsesforhold ved en privat eller offentlig arbejdsplads. Mange tager to eller tre Co-op-ophold i løbet af bachelorgraden for at få praktisk erfaring, styrke deres kompetencer og CV. Som udlænding skal man være obs på at det kræver en canadisk arbejdstilladelse at komme i co-op, men universitetet hjælper gerne med at søge. På AUCC søgemaskinen kan man søge efter universiteter der tilbyder co-op.

De fleste universiteter tilbyder også Field Schools der er en fantastisk mulighed for at få nogle spændende oplevelser mens man fortsætter med studiet. Field schools består normalt i et semester hvor en gruppe studerende rejser til et studierelevant sted i verden sammen med en professor fra hjemmeuniversitetet. For eksempel kan man tage på en arkæologi field school til Grækenland, en historie field school til Kina osv. Field schoolsne er som regel åbne for alle, uanset studieretning, og man er selv ansvarlig for at dække rejserelaterede omkostninger.

Et stigende antal universiteter tilbyder også Dual Degrees der betyder at man kan tage to bachelorgrader, fra to forskellige universiteter, på fem år. Der er derfor muligheder for fx at tilbringe de tre første år i Canada og de næste to i Kina, Australien, Frankrig osv. eller omvendt. Det giver en spændende tilbygning til graden og giver et endnu mere internationalt

Fordi canadiske bachelorstudier som regel ikke indeholder en bacheloropgave er det muligt at tage en Bachelor med Honours (eller bare Honours) hvilket forlænger studietiden med cirka et semester. For at blive optaget i honoursprogrammet skal man finde en vejleder inden for sit studieområde og have gode karakterer. Man ansøger som regel om optagelse til en honours i sit tredje eller fjerde år.

Master/Phd

Masteruddannelser i Canada er meget sammenlignelige med deres danske pendanter. Der findes to primære typer masters: underviste masters (”taught programmes”) og forskningsbaserede masters. Førstnævnte varer mellem 1 og 2 år og er som regel mere profesionelt og praktisk anvendelig, hvorimod sidstnævnte som regel mindst 2 år og er forberende på videre akademisk karriere og målrettet Phd.

Mastergraden er generelt mere specifik, og derfor ikke ligeså akademisk fleksible, som bacheloren. Tidsmæssigt er det dog som regel ganske fleksibelt, dvs. at man kan sætte undervisningen på stand-by et semester eller to for at lave forskning eller arbejde.

Prisen for at tage en master i Canada ligger som regel i sammen leje eller lidt mindre per semester end en bachelor, dvs. mellem $5.000 og $10.000 (28.000 – 55.000 Dkr) per semester.

Optagelse på masteruddannelser kræver middel eller over middel karakterer fra bacheloren. Fordi optagelsen normalt bliver baseret på andet end kun karakterer, er det en stor fordel at have et CV der bevidner ens engament og interesse, selvom dette ikke behøver være direkte studierelateret.

Ansøgningsprocedurer og optagelseskrav

Til Bachelor

Canadiske universiteter kræver ikke den amerikanske SAT test, og ansøgningsprocessen er derfor lidt simplere.

Ansøgningsfristen varierer meget, men der er ofte flere deadlines om året fordi man på de fleste skoler kan man starte sin uddannelse hvert semester. Det er en god ide at begynde at være på udkig cirka 10 måneder før skolestart, bl.a. fordi papirarbejdet både i Danmark og Canada kan tage længere tid end forventet.

Man søger om optagelse individuelt til hvert enkelt universitet (bortset fra i Ontario), enten online eller på en papiransøgning som man downloader fra internettet eller betiller tilsendt fra universitetet. Ansøgningsskemaerne er tilpasset canadiske forhold, og rubrikkerne i ansøgningen stemmer derfor somme tider ikke overens med dine kvalifikationer. Det er universiteterne opmærksomme på, så så længe du udfylder det så godt du kan, er det fint.

Til ansøgningen om en Bachelor skal man bruge en udskrift af sit studenterbevis med karakterer, eller standpunktskarakterer hvis man fortsat er igang. Disse dokumenter skal som regel oversættes til engelsk eller fransk og nogle gange sendes i en forseglet konvolut fra dit gymnasium.

Nogle universiteter kræver iøvrigt et motivationsbrev og/eller en anbefaling. Se på de individuelle universiteters hjemmesider for at finde deres specifikke krav til ansøgningen og medfølgende dokumenter.

Stort set alle universiteter har visse sproglige krav for  at kunne blive optaget på en bachelor. For at få dokumenteret sit sproglige niveau skal man derfor ofte tage en standardiseret sprogtest, normalt Test Of English as a Foreign Language (TOEFL), International English Testing System (IELTS), eller Test de Connaisance de Français pout le Québec (TCFQ) for fransk i Quebec. Som regel er en god gymnasieeksamen i sproget nok dokumentation for universiteterne, og det anbefales derfor at du spørger universiteterne om de kræver du tager en sprogtest eller ikke. Se nærmere om de forskellige optagelses- og sprogtester på DSAs under siden ”For dig der gerne vil ud”.

Ansøgningsgebyrer er standarden og næsten alle universiteter opkræver mellem 300 og 700 kroner. Husk at betale dette!

For at søge til de fleste skoler i Ontario skal man søge igennem den fælles ansøgningsportal Ontario Universities’ Application Centre (OUAC), lidt tilsvarende Den Koordinerede Tilmelding i Danmark. Basisprisen for at søge er $135 (ca. 750 kr) hvilket inkluderer tre universiteter. Hvert yderligere universitet koster $40 (ca. 200 kr). Man kan højest søge til tre forskellige programmer per universitet. Nogle skoler kræver suplerende dokumenter som man selv skal ende dem. Nogle få bruger slet ikke OUAC, men direkte ansøgning som resten af Canada. Læs derfor nøje hvad det enkelte universitets krav og procedure er eller spørg optagelseskontoret (Admissions Office).

Til Master/Phd

På kandidat- og Phdstudier skal man som regel søge direkte til fakultetet om plads. Der er altid mange ansøgere om pladserne, så gør dig umage med ansøgningen. Læs nøje ansøgningsprocedurene igennem på det fakultet du søger ind på, og vær opmærksom på, at nogle universiteter starter deres optagelse op til 12 måneder før skolestart. Ansøgningsfrister tages meget seriøst, og der er sjældent nogen nåde, hvis man sender ansøgningen for sent.

Som regel skal man indsende en motiveret ansøgning og forklare hvorfor man fortjener pladsen, hvad man kan bidrage med osv. Dette er en meget vigtig del af ansøgningen, og det kan ofte betale sig at bruge lang tid på at forbedre denne til det ypperligste. Man skal også bruge akademiske og/eller profesionelle anbefalinger der kan bekræfte ens engagement og høje arbejdsmoral.

Til mange masteruddannelser i Canada kræves der almene optagelsestests. For at studere jura skal man tage Law School Admission Test (LSAT), for at studere business, finans eller administration skal man ofte tage Graduate Management Admission Test (GMAT). Nogle få studier kræver Graduate Record Examinations (GRE), men det er ikke så udbredt som i andre engelsktalende lande. Yderligere stilles der højere sproglige krav for at komme ind på en kandidat end på en bachelor uddannelse. Se nærmere om de forskellige optagelses- og sprogtester på DSAs under siden ”For dig der gerne vil ud”.

For at blive optaget på en kandidat giver universiteterne som regel meget betyding til karakterene fra ens bachelor. Universitetskarakterer i Canada hedder Grade Point Average (GPA) og bliver normalt regnet på en skala fra 0.0 til 4.0 hvor 2.0 er bestået og 4.0 er A. Nogle universiteter uddeler også A+ og har derfor en skala der går til 4.3. Stort set alle kandidater kræver mindst 3.0 (B) for at komme i betragtning, mens en del prestigiøse universiteter kræver op til 3.6 (A-) for nogle studier. Selvom man har en karakter der er over kravet, er der ikke nogen garanti for at man vil blive optaget.

Ligesom på bachelorniveau er der som regel et administrativt ansøgningsgebyr for at søge ind på en kandidatuddannelse. Prisen ligger som regel på mellem $50 og $150, dvs. ca. 300 til 800 kr. Det er selvfølgeligt vigtigt at betale dette gebyr til tiden for at komme i betragtning.

Finansiering og økonomi

SU-Styrelsen giver SU til fuldtidsstudier ved offentligt anerkendte universiteter, både på bachelor- og kandidatniveau. Yderligere kan man søge om SU-stipendium på kandidatniveau for at dække skolepengene. Læs mere om SU i udlandet på vores SU-side.

Især på bachelorniveau kan skolepengene dog være problematiske, da en fire-årig uddannelse kan ende med at koste meget. Det kan derfor stærkt anbefales at være proaktiv i at søge diverse fonde og legater. De fleste universiteter tilbyder legater (scholarships) til nye studerende, og disse kan variere meget i størrelse. Man gør sig fortjent til scholarships ved at have gode karakterer eller matche en særlig positiv profil. Der er også gode muligheder for at få et sportslegat hvis man dyrker en bestemt sport og søger om optagelse på universitetets hold. Se på universiteternes ”Financial Aid” sider for at læse om de specifikke muligheder. Ofte skal man dog søge til universitetet lidt tidligere hvis man vil kvalificere sig til økonomisk støtte, så vær ude i god tid.

For doktorgradstuderende findes det nationale VANIER program der giver støtte for studier ved et canadiske universitet. Programmet er tilegnet 500 særdeles dygtige canadiere såvel som internationale studerende årligt. VANIER giver op til $50 000 om året i tre år, til studier og forskning, og man skal blive nomineret af et universitet. Læs mere om programmet på www.vanier.gc.ca

Økonomisk garanti

Candiske universiteter kræver som oftest dokumentation på, at du kan finansiere uddannelsen, du planlægger at tage. Derfor skal man som oftest vedlægge en økonomisk garanti sammen med sin ansøgning om optagelse. Hvert universitet laver en anslag på hvad et års skolegang, kost, logi, transport osv. koster for internationale studerende, og du skal kunne garantere det beløb. Denne dokumentation kan du give ved fx at få din bank, til at skrive et brev på engelsk eller fransk som garanterer, at du har penge nok til studieopholdet, eller at dine forældre skriver en bekræftelse på, at de har penge og lyst til at betale.

Visum

Hvis man studerer i Canada i over seks måneder, skal man have studievisum (Study Permit). Dette skal man som dansker (bortset hvis man er bosidende på Grønland) søge om via post til The Canadian High Commission i London. Bemærk, den canadiske ambassade i København udsteder ikke visa og kan ikke besvare visum-relaterede spørgsmål. Det er yderligere vigtigt at være opmærksom på, at behandlingstiden i London ofte er på to-tre måneder og, at visum-ansøgningen i sig selv kræver en del dokumenter og dermed tid at udfylde. Du skal være blevet optaget på et universitet for at kunne søge om visum, så søg visum så hurtigt efter du kan! Et studievisum dækker hele perioden for dit planlagte ophold og koster cirka $125 (600 kr) plus porto.

Læs mere om studievisummet og ansøgningsprocessen på http://www.cic.gc.ca/english/study/study.asp samt http://www.immigrationdirect.ca/study-permit.jsp.

Skulle du have yderligere spørgsmål angående Canada eller studier i udlandet generelt, er du meget velkommen til at sende os en email på info@dsabroad.dk. Vores frivillige vil forsøge at besvare dine spørgsmål bedst muligt forudsat at du er medlem af DSA. Det er gratis.