Hvem er vi

Agnete Bjerre-Madsen

Jeg hedder Agnete Bjerre-Madsen, er 20 år gammel og studerer på CBS i København. Jeg har taget min IB på UWC Atlantic College i Wales. Ved at læser I udlandet udvikler man sig fagligt såvel som socialt, man lærer at stå på egne ben, forbedrer sine sprog og får en rejse for livet. Derfor er jeg frivillig I DSA.

Elizabeth Maria Olivarius

Elizabeths glødende interesse for internationalisering og udveksling blev vakt da hun første gang læste i USA, på University of Southern Idaho. Trangen til at komme ud blev kun forstærket igennem årene. I 2009 startede en 2 årig rejse til Thailand og USA for at læse og arbejde. Siden da er Elizabeth blevet færdig som statskundskaber, men brænder stadig for at sende andre unge ud i verden!

Marie-Sophie Ahlefeldt

Jeg studerer min bachelor i antropologi og kinesisk på School of Oriental and African Studies (SOAS) i London. Jeg har studeret udenlands siden 2010, hvor jeg blev optaget på en UWC skole i Wales. Jeg sidder i rådgivningen, fordi jeg selv har været igennem en labyrint af udfordringer før, under og efter mine ophold i udlandet. Igennem disse udfordringer har jeg fundet ud af, at det slet ikke er så svært og indviklet som det ser ud.  Jeg vil derfor gerne hjælpe andre med at finde svar på de ting, som til tider kan stå imellem et udlandsophold eller ej. Udover Rådgivningen sidder jeg også som præsident for DSA – UK.

Mia Eskelund

Jeg har læst i Indien, England og Syrien, og har været rådgivningsansvarlig i DSA siden foreningen startede i 2012. Gennem utallige google-søgninger, korrespondancer med universiteter, medlemmer og studievejledere, så har jeg fundet ud af at, det rent faktisk ER muligt at komme næsten ALLE steder hen – hvis bare man vil og man starter i god tid. Jeg elsker at hjælpe studerende afsted og selvom det hele nogengange kan virke lidt som en jungle, så forsøger vi at gøre processen så nem og overskuelig som muligt.