Erfaringsrapporter fra studerende

Denne side indeholder erfaringsrapporter fra danske studerende som er nuværende eller tidligere studerende på engelske universiteter. Erfaringsrapporterne kan indeholde alt fra gode tips til den kommende studerende i England i henhold til det studiemæssige og mere praktiske, samt erfaringer omkring det sociale liv på de engelske universiteter.

———

Erfaringer med at læse i England af Nina M. Stegger, bestyrelsesmedlem i DSA England og udvekslingsstuderende på Queen  Mary University of London

Nina M. Stegger er på udveksling i London igennem Københavns Universitet, hvor hun læser det første år af sin juridiske kandidatuddannelse på Queen Mary University of London. Her fortæller Nina om fire vigtige aspekter ved livet som udvekslingsstudent, som kan være relevante at tænke over, inden man giver sig i kast med at ansøge om at tage på udveksling i London.

 Det sproglige aspekt:

Måske tænker du, at undervisning på engelsk er en barriere. Men det kan næsten karakteres som almindeligt kendt, at danskere generelt er gode til at beherske det engelsk sprog – både i skrift og tale. Dog kræver det som universitets-studerende og især som dansk jurastuderende, der aldrig er blevet undervist på andet end dansk, lidt ekstra koncentration at følge med i undervisningstimerne i den første tid. Men når først begreberne bliver bekendte, er der ingen problemer med at følge med. Flere af mine undervisere er professorer inden for deres fag, og dermed yderst kompetente, og gode til at præsentere pensum på en forståelig og lettilgængelig måde. Det har betydet, at jeg ikke siden semesterstart har haft vanskeligheder med at følge med i timerne. Til at starte med skal man selvfølgelig lige vænne sig til at, alt foregår på engelsk, men efter et lille stykke tid, tænker man ikke længere over det.

Det faglige aspekt:

Det første, jeg blev overrasket over, da jeg startede på Queen Mary, var, at der var mødepligt til de såkaldte ”tutorials”. På Københavns Universitet er man som studerende ansvarlig for egen læring, og her holder ingen øje med om undervisningen bliver fulgt. Derudover er det ikke udsædvanligt, at studerende møder op til forelæsninger uforberedt. Selvom mange af mine medstuderende har den opfattelse af et udvekslingsophold er lig med alkohol i lange baner, sol og varme, er dette ikke helt udslagsgivende for mit ophold i London. Først og fremmest er der altså ingen strand, og for det andet møder jeg altid forberedt op til både ”tutorials” og ”lectures”. Netop til ”tutorials” er der det vigtigt at være forberedt, da der maksimalt er 15 elever på holdet. Og underviserne er glade for at høre hele holdet besvare de forberedte spørgsmål. Med andre ord er et udvekslingsophold i London ikke lig med en pause fra studiet, men derimod en krævende viderebygning på ens uddannelse og en mulighed for at tilegne sig viden.

Hvis nogen har den opfattelse, at det danske undervisningssystem er forældet, så skal de ikke snuse længe til det engelske system, før de falder over – i mine øje – nogle endnu mere forældede løsninger. Al skriftligt arbejde af betydning og vægtigt på Queen Mary foregår i hånden. Som 22 årig studerende fra Danmark har jeg ikke skrevet i hånden siden underskolen, og jeg er først nu ved at lære at læse min egen håndskrift. Det positive ved denne gammeldags tilgang er, at de studerende lærer at skrive pænt i hånden, men det er vist også det eneste positive, jeg kan komme i tanke om.

Som jurastuderende vil jeg mene, at udenadslære i nogen grad er påkrævet såvel i Danmark som i England. Men til forskel fra Danmark er de fleste eksaminer i England i hånden i tre timer uden hjælpemidler, hvilket vil sige at udenadslære er nødvendigt for at klare sig godt til eksaminerne. Det betyder nødvendigvis ikke, at niveauet er højere end i Danmark, da eksamensmaterialet er udformet ud fra en forståelse for, at de studerende ikke har bøger med. I juraens verden er det dog lovligt at medtage sin lovsamling, men den må ikke indeholde noter eller stickers, kun en let overstregning eller understregning. (Ja, i England er der regler for alt!)

Dette korte indblik i henholdsvis den engelske – og den danske studiestil viser, at der er markante forskelle, som kan være gode at kende på forhånd. Det er individuelt, om man kan lide at skrive i hånden, lære sit pensum udenad til eksamenen eller være forpligtet til at komme til undervisningen, men jeg vil mene, at det er værd at tage sådanne udfordringer op, da det kun kan styrke din faglighed og give dig mulighed for, at udforske dine måske skjulte kompetencer.

Det praktiske aspekt:

Rejser du ud som Erasmus-studerende igennem dit danske universitet ligesom mig, er der som udgangspunkt ikke mulighed for at bo på dit universitet’s campus, da dette er forbeholdt de elever, der påbegynder deres bacheloruddannelse på det pågældende universitet.

Det betyder, at et projekt lejlighedssøgning skal igangsættes. London er en millionby, og lejlighedsudlejningsmarkedet kan være et virvar. Dermed sagt, at der skal afsættes en hel del timer til at lede efter værelser mv. både på nettet og i selve London. Men med lidt mod og lidt held, er det ikke et helt uoverkommeligt projekt. Det skal dog siges, at danske vilkår og standarder ikke skal være ens målestandard. Flertallet af de lejligheder, der er til at betale i London, er ikke som en almindelig dansk lejlighed. Kort sagt er kvaliteten bare ringere end i København, og lejepriserne meget højere – men til gengæld er lejligheden så placeret i en af verdens fedeste metropoler.

Andet praktisk såsom forsikring, Oyster Card til Tuben, oprettelse af bankkonto, anskaffelse af simkort mv. er ikke noget, der skal sætte en stopper for, om man vælger at tage på udveksling til London. Det er ikke svært at få det praktiske til at falde på plads, så snart boligen er fundet. Der skal bruges lidt tid på at få det praktiske ordnet, men englændere er søde til at hjælpe. Og ellers kan man jo altid spørge om hjælp på sit universitet, både det i København, men især det i London, i ”Dansk i London gruppen”, på facebook, eller hos venner og bekendte.

Det sociale aspekt:

For at få mest ud af mit udvekslingsophold i London, var jeg fra første dag bevidst om, at jeg ville møde nye mennesker og skabe mig et netværk. Faktisk allerede inden jeg rejste afsted, havde jeg ansøgt om en mentor gennem Københavns Universitets alumneforenings internationale mentorprogram. Det kan jeg kun opfordre andre til at gøre. Igennem mentorprogrammet er der mulighed for at få en introduktion til London, møde nye bekendtskaber, få kendskab til karrieremulighederne og for at blive integreret i byen på bedst mulig vis.

Udover at tilmelde mig til KU’s international mentorprogram deltog jeg i velkomstevents’ne på Queen Mary og stillede op til bestyrelsesposter i hhv. DSA-England og DJØF London. Hvis du ligesom mig er glad for at udvide dit netværk både international og i dansk regi, så er det en rigtig god idé at undersøge mulighederne for at blive en del af organisationer såsom DSA og DJØF, men også i høj grad at undersøge de foreninger, som findes på alle universiteter i London. På Queen Mary er der utroligt mange foreninger, der samler de studerende til arrangementer hver uge, og således giver dig mulighed for at møde andre studerende, der brænder for det samme som dig selv.

Udover det store udbud af organisationer og foreninger, som jeg vil opfordre alle til at undersøge for at blive en del af et fælleskab, så er der en stor netværkskultur i London, og næsten hver uge kan man som studerende deltage i diverse netværksevents. Det er både andre studerende og erhvervsdrivende, der deltager, hvilket giver en mulighed for at udvide sit netværk både fagligt og personligt. I DSA-England har vi ved flere lejligheder været med til at promovere DUCC’s Nordic Drinks Event, der afholdes den sidste torsdag i måneden. Disse arrangementer giver os som studerende mulighed for at møde andre målrettede og ambitiøse studerende, samtidigt med at en stor del af DUCC’s medlemmer er repræsenteret, hvilket for nogen kan være en potentiel fremtidig arbejdsgiver. Mit råd er at prøve den store netværkskultur af – måske er den noget for dig, og så vil du ikke fortryde det. Netværk og forbindelser er guld værd.

Afsluttende kommentar om de fire aspekter:

Man skal ikke være bange for at tage på udveksling i England. Selvfølgelig er der forskelle på at bo og studere i England i forhold til Danmark, men det er ikke noget, som burde sætte en stopper for at tage skridtet og tage på udveksling. Jeg vil mene, at alt handler om tilvænning, og ja, selvfølgelig er det frusterende at skulle lede efter en bolig i en by, man ikke kender, være forpligtet til at skrive eksaminer i hånden og være nervøs for at udtale begreberne rigtigt til undervisningen, men det kan kun styrke dig, når du har stået det igennem.

Selvom min udveksling i London ikke er slut endnu, har det uden tvivl været det mest betydningsfulde og fantatiske år i mit liv. Jeg har udviklet mig både fagligt og personligt, lært at stå fuldstændigt på egne ben og begive mig ud i situationer inklusiv networkingsarrangementer, som jeg ikke havde set mig selv stå i. Jeg kan kun opfordre alle til at tage på udveksling.

———

Campus Universiteter af Malte Helligsøe, Warwick University

Der er både fordele og ulemper ved campusuniversiteter. På den ene side er det trygt og enkelt, men på den anden side kan det også være kedeligt. Jeg vil her fortælle lidt om min oplevelse med at bo og studere på et campus. Min oplevelse er baseret på mine snart to år på University of Warwicks campus udenfor Coventry i midt-England, men jeg har prøvet at gøre det så generelt så muligt.

Campus er som en boble. Man behøver ikke bekymre sig om transporttid, man ved hvor man skal købe ind, man kan altid lige gå hjem og hente noget og det er nemt at finde rundt. Der er massere af events og fester og man har noget til fælles med alle man møder. Der er barer, restauranter, klubber, sportsfaciliteter og supermarkeder. Der er hundredevis at klubber (societies) og mange studerende baserer hele deres sociale liv på campuset, og det gør det til et meget levende sted. Man føler sig ikke alene på samme måde som man kan i en by. Man behøver med andre ord aldrig at forlade det og de fleste studerende tager ikke hjem i løbet af et semester. På den anden side kan det også være frustrerende altid at omgås den samme slags mennesker, altid gå på de samme barer og altid være det samme sted. Der er selvfølgelig mulighed for at tage til en storby i weekenden og komme væk fra campus, men nogle føler sig alligevel ‘fangede’.

Med hensyn til bolig, så er man er garanteret et værelse, man slipper for besværlige udlejere og ofte også for at gøre fællesarealerne rent. Priserne for et værelse varierer, i mit tilfælde (University of Warwick) er det billigste værelse £2490 om året og det dyreste £6513. Fordi de fleste campusser ikke er i større byer er priserne som oftest lavere og kvaliteten højere. Derudover er processen meget enklere at overskue, specielt hvis man er i Danmark og ikke kan kigge på huse og ikke har noget netværk i Storbritannien. På den anden side har man heller ikke mulighed for at vælge hvem man vil bo sammen med i det første år. I denne sammenhæng er det værd at huske på, at de fleste englændere er et år eller to yngre end danskere, når de starter på universitetet.

Campus gør universitetet til en institution i ens dagligdag, man hele tiden skal forholde sig til, på godt og ondt. Jeg oplever at det gør folk meget engagerede, både i universitetsdemokratiet, det sociale og det faglige. Det er også nemt at finde sin ‘gruppe’, da man automatisk bliver sat i kontakt med dem man bor med, dem man studerer med og medlemmerne i diverse klubber man er medlem af. Det er også enklere at organisere, både events, læsegrupper og demonstrationer, da alle er samlet det samme sted. Dette gælder for alle årgange på universitetet selvom ikke alle bor der, da det som oftest kun er førsteårs og udvekslingsstuderende der rent faktisk bor på campus (dette varierer garanteret fra universitet til universitet). På trods af dette, er der stadig et sammenhold centreret omkring campus, da alle studerende stadig kommer der, læser der og bruger faciliteterne.

———

Erfaringsrapport fra England af Mikkel Kenni Bruun 

England og Danmark har mange ligheder hvad angår akademisk uddannelse. Men på trods af de ligheder man umiddelbart kan drage mellem de to lande, er der flere aspekter af det engelske studieliv, som er ulig det danske. Jeg vil derfor diskutere hvordan det at studere i England og det akademiske arbejde her, kan være forskelligt fra studiet og læringsprocessen på et dansk universitet. De forskellige punkter jeg vil fremhæve  her, kan dog på ingen måder repræsentere alle engelske universiteter, for ikke at nævne de enkelte fag. Meget afhænger selvfølgelig af den pågældende institution du søger ind på, og det pågældende fag du kommer til at studere.

Jeg håber at mine tanker kan give et lille indblik ind i det engelske studieliv, og især de akademiske udfordringer som man eventuelt skal være parat til at møde, hvis man ønsker at studerer i Storbritannien.

En udfordringer og en oplevelse

Et såkaldt kulturchok kan være umådelig lærerigt. Men det kan også føles så overvældende, at man ikke kan komme ud af sengen om morgenen. Hvis du vælger at studere i England, vil uundgåeligt møde andre akademiske krav og forventninger på din uddannelse og på universitetet generelt. At studere i et andet land end det man er vandt til er derfor en udfordring. En udfordring som bør åbne op for nye måder at tænke og arbejde på, og dermed blive en del af den unikke livsoplevelse det er at studere i udlandet.

For eksempel, engelske formaliter er en del af universitetslivet og kan tage tid at vende sig til som dansker. Du vil med sikkerhed blive undervist og superviset af Professor eller Dr (indsæt efternavn), og det er ikke unormalt at tiltale underviserne (både i skrift og tredjeperson) med deres akademiske titler – medmindre du kender dem rigtig godt, eller de giver udtryk for andet. Men akademiske formaliteter er også en del af charmen ved akademiet herover. Og på trods af et akademisk hierarki oplever de fleste, at studiemiljøet samtidigt er enormt afslappet og rummeligt — og meget mere end det.

‘Learn by heart’ — essays og eksaminer

Mit eget akademiske kulturchok kom i form af det skriftlige arbejde, som blev forventet af mig. Som mange andre danske studerende er jeg vokset op i et skoleunivers med et hovedvægt på gruppearbejde og mundtlige eksaminer, hvilket har sin egen værdi og vigtighed. Det fælles og det mundtlige arbejde bliver også vægtet meget i det danske universitetssystem, mere end det gør i Storbritannien — og det er både på godt og ondt.

I England består universitetsundervisningen generelt af en kombination af forskellige seminarer, forelæsninger og supervisioner. De faglige traditioner er ofte fastforankret på universitetet; det engelske ord for ‘fag’ (discipline) er derfor meget sigende. En disciplin er en kundskab man må trænes i og øve sig på, noget som gives videre, og som man med tiden selv må mestre.

Engelske universiteter lærer dig først og fremmest at arbejde som en akademiker i det akademiske miljø — en verden som blandt andet består af tidsskrifter, konferencer, seminarer og artikelskrivning. Foruden forskning. Hvadenten der er tale om et laboratorium, bibliotek eller feltarbejde. Det forventes derfor, at du ikke kun lærer at tænke og arbejde akademisk, men også at skrive akademisk. Din evne til kritisk at arbejde med de problemstillinger dit fag præsenterer dig for, vil i høj grad blive vurderet ud fra det skrevne ord: dine essays, rapporter, udkast, ‘personal statements’, eksaminer osv. Det var en kundskab, som jeg ikke selv mestrede, da jeg kom til England for at studere. Og det tog mig mange søvnløse nætter at komme op på det samme skiftlige (og produktive) niveau som mine medstuderende.

Din engelske uddannelse kommer ikke til at have et decideret pensum som på danske universiteter, f.eks. i form af fagkompendier. Til gengæld bliver der opereret med ‘reading lists’ som guider dig til den relevante forskningslitteratur. Der bliver derfor også forventet, at du selv finder frem til det læsestof, som både interesserer dig, og er relevant for de fag du tager, eller essays du skriver. Du kommer helt sikkert til at blive rigtig gode venner med Google Scholar (http://scholar.google.co.uk/) og diverse online biblioteker såsom JSTOR (http://www.jstor.org/).

Størstedelen af alle eksaminer i England er skriftlige. På de fleste universiteter for bachelor-studerende  (undergraduates) foregår hver eksamen i et 3-timers tidsrum uden hjælpemidler, hvor du i essay-form svarer på tre ud af ti spørgsmål (for eksempel). Denne specifikke eksamensform kræver en anden faglighed, end den jeg havde lært mig på mit danske gymnasium. Hvis du har tre timer til at skrive tre essays i en eksamen, må du være i stand til at genkalde data, datoer, bogtitler, teoretikere og deres teorier på meget kort tid.

Jeg fandt ud af, at jeg virkelig måtte øve min evne til at huske tørre facts og nærstudere mit materiale for at gennemføre en eksamen med gode resultater. Det kan ikke blot gøres to uger før eksamen  læseferien, som jeg plejede at gøre i Danmark. Et helt års arbejde må tages i brug. For i løbet af det akademiske år har du ordentligt mulighed for at lære at genkalde det vigtigste studiestof, som du senere skal bruge i en eksamen under enormt tidspres. Jeg lærte også at det skriftlige arbejde hjælper én med at huske. Hukommelsesevnen — ‘to learn by heart’ — handler dog ikke om at terpe. Det er rettere en arbejdsøvelse i at kultivere viden ved at skabe forbindelser og knudepunkter i sit studiemateriale i løbet af hele året.

Lyder det ufatteligt uoverkommeligt? Det er det ikke, men det kan være ufatteligt hårdt til tider. Men husk på, at du normalt vil befinde dig i et tæt knyttet studiemiljø hvor underviserer, supervisorer og tutorer er tilgængelige og behjælpelige med hvadenten du arbejder eller har problemer med. Derudover er de forskellige aktiviteter på dit fakultet, institut eller departement ofte en motivation i sig selv foruden dine medstuderende og venner, hvilket gør al arbejdet sjovere og lettere.

Et par gode råd

Gør dig selv en tjeneste og øv dig på at skrive essays — for du kommer med sikkerhed til at skrive mange af dem, hvis du tager en hel bachelor og/eller kandidatuddannelse. Find en essay-struktur som passer til dit enkelte fag. Eksperimentér med din skrivning og øv dig især på at formulere koncise og flydende introduktioner/konklusioner. Det kræver ofte at man lærer en bestemt faglig skrivestil, og med tiden gør den til sin egen.

Der skal ofte præsteres meget på et engelsk universitet, og der kan være meget inddirekte konkurence, især når det gælder kandidat og PhD-studerende. Lad dig ikke slå ud af prætensioner, det er uvigtigt. Find nogle særinteresser i dit studie som du faktisk synes er rigtig, rigtig spændende — også klokken 4 om natten. Det er de akademiske nørdeinteresser, som jeg snakker om her. Gør du dig særligt klog på et eller flere områder inden for din uddannelse, kan det være nøglen til de andre områder af dit studie som gør dig usikker og udbrændt. Det giver selvtillid og motivation at få et ordentligt overblik og indblik.

Gør flittigt brug af universitetets resourcer. Her mener jeg både økonomiske resourcer til studieudgifter og leveomkostninger, men også deres faglige såsom eksamenshjælp og rådgivning. De fleste universiteter har også et væld af kurser, studieturer, karriere-events osv. Der er desuden en masse akademiske begivenheder, som involverer vin i glade mængder. Du kan også melde dig ind i et utal af forskellige ‘societies’ alt fra hiphop og psykoanalyse til EU-politik og teaterproduktion. Sidst men ikke mindst, husk også festerne!

———